Seneste indlæg

Har haft første jurymøde i dag, hvor vi af præsidenten for FIPRESCI, Klaus Eder, blev belært om, hvordan vi skal gøre vores arbejde, og hvor meget det betyder for FIPRESCI at være en del af filmfestivalen i Cannes.

Vores pris skal uddeles den 24. maj, altså dagen før Guldpalme-vinderne offentliggøres, og det betyder, at der er en vis opmærksomhed omkring FIPRESCI-prisen. Det er den første pris, og derfor drukner den ikke i alt det andet hurlumhej.

Præsidenten for FIPRESCI-juryen her i Cannes hedder Howard Feinstein, er amerikaner og skriver blandt andet for branchebladet Screen. Howard, som jeg i dag mødte for første gang, er også dansk gift – gennem 26 år, tror jeg, det var – med Jytte Jensen, der arbejder med film på MoMA i New York. Og hende har jeg mødt et par gange i Danmark.

På Hotel Majestic, hvor mange af filmselskaberne og pressebureauerne har deres kontorer, løb jeg igen ind i Jon Nguyen, der som sagt arbejder for David Lynchs Absurda Film og lige nu er ved at skaffe penge til nye film af Jodorowsky og Herzog.

Barack Obama er på alles læber i øjeblikket. Jeg var i teatret i går her i Boston og bagefter blev forfatteren til stykket fejret ved en fest, hvor man kunne finde creme de la creme af Harvard Universitys intellektuelle. Der blev talt om to ting. Det yderst underholdende og komiske stykke og så selvfølgelig Obama.

En ven sagde til mig: "Hillary Clinton is damaged goods, and even more so Bill."

Clinton-parret har gjort uoprettelig skade på deres renomme og politiske fremtid ved at gå så hårdt til værks mod Obama, ja ved at føre en kampagne imod ham i republikansk partistil.

Så min ven spurgte mig. "Hvordan tror du Clintons angreb vil påvirke udfaldet i november?"

Der er to skoler, fortalte jeg ham.

Sidder i Oranges wifi-café i festivalpalæet, der altid er overfyldt med mennesker, som vil det samme som mig: tjekke mails, surfe og blogge.

Efter hver film er der altid en sand folkevandring til både pressecentret, hvor man kan låne computere, og til wifi-cafeen, hvor man skal have sin egen med.

Dagen i dag har været forholdsvis stille. Jeg har set fire film – ingen af dem voldsomt ophidsende, selv om der da var interessante ting imellem; læs mere om dem i avisen på lørdag – og er nu også begyndt på mine officielle jury-pligter.

I morgen skal FIPRESCI-juryen mødes for første gang. Selvfølgelig lige oven i en film, jeg bør se, hvorfor jeg har tænkt mig at prøve at få mødet flyttet.

Jeg er også blevet interviewet to gange. I går om Blindness, vist nok af brasiliansk tv, i dag af noget, jeg tror, var en israelsk avis, der spurgte til min mening om en israelsk animationsfilm, Waltz with Bashir, der blev vist i går aftes.

Dette indlæg skulle have været på i aftes, men teknikken svigtede:

En lang dag er ved at være slut.

Det har dog været en forholdsvis stille dag med kun to film – begge forholdsvis interessante, men ikke helt vellykkede – og et enkelt pressemøde. Læs mere om det i morgendagens Information.

I morgen skal jeg se fire film, blandt andet de to første film i Un Certain Regard, hvor jeg jo sidder i FIPRESCI-juryen. Jeg håber sgu, at det begynder godt. Der er ikke noget mere desillusionerende end et par dårlige film at begynde på – også selv om det selvfølgelig på ingen måde siger noget om hele programmet.

I går aftes mødte jeg i øvrigt en af David Lynchs medarbejdere, Jon Nguyen, en amerikansk producer, der er bosat i København, og som er i Cannes for at rejse penge til to film, som Lynch er executive producer på.

Det drejer sig om en ny film – den første i mange år – fra kultinstruktøren Alejandro Jodorowsky og en ny film fra den gale tysker Werner Herzog. Nick Nolte skal medvirke i begge film og er i Cannes for at hjælpe med at overbevise investorer om, at det er en god idé at skyde penge i filmene.

Her er listen over de forfattere, som har fået et treårigt arbejdsstipendium af Statens Kunstfond: Trine Andersen, Anne-Louise Bosmans, Inge Lise Hornemann, René Jean Jensen, Erling Jepsen, Maja Lee Langvad, Martin Larsen, Lars Skinnebach, Synnøve Søe og Harald Voetmann.

En fantastisk uddeling, for en gangs skyld!

* * *

Jeg har anmeldt Abo Rasul - pseudonym for den norske konceptkunstner Matias Faldbakken - i avisen i dag. Som altid: Selvkritik er godt, kritik er dobbelt så godt. Brug kommentarfeltet.

Det kan vist ikke siges for ofte: Berlin er byen, hvor det rykker for vildt rent kulturelt lige nu. Ikke mindst inden for det klassiske musikfelt.
I aften indtager det danske klassiske/ cross over ensemble Ensemble Münchhausen - Berlin. Det sker med et koncertfremstød på Den Danske Ambassade, hvor et publikum bestående af repræsentanter fra Berlins klassiske musikscene er indbudt for at se og høre, hvad danskerne har at byde på. Musikken er af så forskellige komponister som Bach, Otto Mortensen, Piazzolla og ensemblets egne rytmiske og klassiske musikere. Målet er at få åbnet nogle døre, der på sigt gør det muligt for flere danske musikere og ensembler at få koncerter op at stå i den tyske musikmetropol.
Bag initiativet står Dansk Musiker Forbund København.
Interesseret? Læs da hele pressemeddelelsen for initiativet her.

Så er jeg ankommet til Cannes. Og man må sige, at festlighederne begynder med et brag!

Jeg har lige været byen rundt for at besøge de forskellige pressebureauer, som giver adgang til interview med instruktører og stjerner – hvis man er heldig – og da jeg kom tilbage til mit lille hotel, der ligger i en af Cannes’ mest populære gå-i-byen-gader, var der proppet med brandmænd og -biler.

De stod alle sammen ude foran en natklub, der ligger skråt over for mit hotel, og i døren stod en slags ventilator og arbejdede på højtryk for at gøre lokalet røgfrit.

En mand på motorcykel havde nemlig smidt en syrebombe – hvad det så end er – ind i baren. Det fortalte receptionisten på mit hotel mig med et stort grin. ’Endelig sker der noget,’ syntes han at tænke. Åbenbart har der været problemer mellem barens ejer og nogle andre mennesker, og det førte altså dette lille bombeangreb med sig.

Et amerikansk firma tilbyder nu en gør-det-selv-maskine, der producerer ethanol. Den er på størrelse med en industri-vaskemaskine, og kan, når den er kommet godt i gang, producere 20 liter ethanol om dagen. Lige til at hælde i den tørstige bils benzintank.

Umiddelbart lyder det jo, som endnu en joke, der cirkulerer på nettet. Og dog. Ethanol er jo ikke andet end sprit, EFuel100 er jo ikke andet end en stor vinballon kombineret med god, gammeldags trykkoger, så rent teknisk er det jo ikke utænkeligt.

Den lille maskine - komplet med tud til at hælde ethanolen i bilens tank - koster den nette sum af 9.995 amerikanske dollars, der er knap 50.000 kroner.
Sukker, gær og vand i - og vupti, så kan man køre. Teknikken, som EFuelCorporation stolt forklarer på websiden, gør, at gæringstank og destillationsapparat er blevet så små, som de er.

Skulle nogen finde ud af, om det er en forsinket aprilsnar eller en ægte lille maskine, så send endelig en kommentar til bloggen her!

1. Jens Jacob Toftegaard, blogger extraordinaire, undrer sig over manglen på følsom-ung-kvinde-kan-ikke-finde-sig-selv-og-har-sex-med-en-masse-fyre romaner, når nu den slags skrives i metermål af unge mandlige forfattere:

"Og jeg mener ikke morfar-er-død romanerne, jeg mener sådan noget med, "Ida tumlede hjem fra Ungdomshuset med en ordentlig bøhmand på, mens hun græmmede sig over, hvad hun havde gjort..." + "Ida vidste godt, at hun havde behandlet Thomas som lort, nu kom bondeangeren, hun havde bare brugt hans tilbedelse til at komme ovenpå igen efter, at Lennart var skredet..." + "Hun havde sat sig overskrævs på Hafiz og så at sige onaneret med hans pik, men hun gad ham jo ikke..."

Husk også at se kommentarfeltet.

I Danmark har overvågningskamera'er kronede dage i disse år, men vi kan slet ikke måle os med kamera'ernes land, Storbritannien. Her taler kamera'erne endda til de forbipasserende, hvis nogen skulle finde på ikke at opføre sig ordentligt. Med venlig hilsen fra det britiske indenrigsministerium, Home Office.

Men nu kommer floppet: Britisk politi - og de burde jo vide det - siger, at alle de mange kameraer ikke har hjulpet til at bekæmpe kriminalitet, skriver den respekterede avis Guardian .

De har hjulpet i tre procent af sagerne - så kan man jo regne sig frem til, hvor dyrt det har været per sag, hvis man ser, hvor mange millioner pund den britiske regering har investeret.