Det meddeler Gyldendal ifølge flere aviser. Så nåede hun altså ikke at få Nobelprisen, som hun i mange år har været den eneste oplagte danske kandidat til.
Inger Christensen er en af de danske forfattere, hvis bøger jeg har haft et meget intenst forhold til. Alfabet er formodentlig den danske digtsamling, som har betydet mest for mig, især da jeg var yngre. Nu er det som om, at den i lange passager er så smuk og intens og samtidig så trist, så fuldstændigt tømt for håb, at jeg nærmest ikke kan læse den. Her to strofer fra i-digtet:
Ikaros svøbt i de smeltede voksvinger
findes, Ikaros bleg som et lig
i civil findes, Ikaros underst hvor
duerne findes; drømmerne, dukkerne
findes; drømmernes hår med de løsrevne
kræfttotter, dukkernes hud rimpet sammen
med nåle, gådernes trøske; og smilene
findes, Ikarosbørnene hvide som lam
gennem grålyset, vist vil de findes, vist
vil vi findes, og ilten på iltens krucifiks;
som rim vil vi findes, som vind vil vi findes,
som regnbuens iris i isplantens glitrende
udvækster, tundraens strå; som små
vil vi findes, så små som lidt pollen i tørv,
som lidt virus i knogler, som vandpest måske,
måske som lidt hvidkløver, vikke, lidt skivekamille
forvist til det gentabte paradis; men mørket
er hvidt, siger børnene, paradismørket er hvidt,
men ikke på den måde hvidt som en kiste
er hvid, hvis kister da findes, og ikke
på den måde hvidt, som mælken er hvid,
hvis mælken da findes; hvidt, det er hvidt,
siger børnene, mørket er hvidt, men ikke
på den måde hvidt som det hvide der fandtes
da frugtræerne fandtes, deres blomstring så hvid
mørket er hvidere, øjnene smelter
Livslyset og døden er det samme her, men døden vinder til sidst. Man føler sig overvældet, nærmest grædefærdig.




