De bedste danske jazzplader 1970-2007

Fint udvalg du har smækket afsted der! Nedenstående er også gode plader - rigtig gode endda, og så er der enkelte, der har decideret kommerciel betydning og som har åbnet for, at jazzen er blevet fint promoveret gennem de seneste 10 år (f.eks. Doky Bros og C. Norby).

Christina von Bülow Trio
Solitude (Music Mecca 1997)

Mads Vinding Trio
Six Hands, Three Minds, One Heart (Stunt 1999)

Jan Kaspersen Sekstet
Blues For A Hip King (Olufsen Records (Olufsen Records 2006)

Doky Brothers
Doky Brothers (EMI/Medley 1996)

Cæcilie Norby
My Corner Of The Sky (EMI/Medley 1996)

Jan Kaspersen Special Occasion Band
Live In Copenhagen Jazzhouse (Olufsen Records 1994)

Ibrahim Electric
Ibrahim Electric (ILK 2004)

NHØP
To Those Who Were (Universal 1997)

Bo Stief – One Song III
First Time

Oliver Antunes Trio
1st Sketches (Calibrated 2007)

Og endelig er min egen sekstets "Where Are The Trumpets?" (Calibrated 2007) også en fin, fin plade - omend den har andre kvaliteter en de tunge drenges albums.

Spændende blog!

/Martin (Lutz)

Kære Martin
Tak for dit input! Jeg har haft de fleste af de plader, du nævner, med i mine overvejelser. Jeg vil lytte lidt mere til Vindings trioplader og Norby.
Og så kan du jo passende sende din plade til avisen. Jeg mindes ikke at have fået den.
mvh
Christian.

Hej Christian
Den havde jeg også tænkt på, at lave! ;-)

Jeg er helt enig med dig i Lundin, Villaume, Dørge, Davis, NHØP'erne og ikke mindst Jakob Davidsen, det er ganske rigtigt en stor stor udgivelse.

Her er nogle stykker, man nok også burde tænke på

Hans Ulrik: Blue & Purple (Stunt 2004)
-Hans Ulrik topper på den her plade, det er melodisk, rørende og djævelsk godt spillet af sekstetten med bla. Fredrik Lundin og Jacob Christoffersen.

Mikkelborg/Knudsen/NHØP: Heart to heart (Storyville 1987)
-her går de forud for feks. Nils Petter Molvær, med blandingen af elektronisk musik, trompet og håndspillet bas.

Alpha Centauri: 20:33 (Pick Up 1980)
-okay igen Mikkelborg, men i selskab med Emborg, Stief, Roupé og Theill lavede de en dansk fusionsklassiker, blev genudgivet af Stunt i 1997 og kan findes meget billigt i pladerodekasser.

The Orchestra: Beats & Big Band (Calibrated 2003)
-et suverænt big band, der både fungerer live og på plade. De bygger broen fra Thad Jones til nutiden, som DR Big Band ikke helt har formået.

Thad Jones & DR Big Band: A good time was had by all: Live at Montmartre (Storyville 1989)
-live fra 1978, med Ole Kock Hansen på Rhodes og NHØP på elbas, det er tidstypisk, men det lyder også fedt med 2007-ører.

Der er også nogle flere; Jazzkamikaze, Anderskov Accident, Bugpowder.....

Din liste er god, Christian. Den inspirerer og giver lyst til at lytte. Det er det vigtigste med den slags lister. For der findes ikke facitlister med de bedste...eller måske gør der? Hvis det var amerikansk jazz, kunne det nok nærmest videnskabeligt bevises at Davis, Coltrane, Ellington, Parker og Armstrong er de vigtigtste...men derfor er Lundin, Villaume, Mikkelborg, Doky stadigvæk gode og ikke mindst levende :-)

Hej Niels
Meget kvalificerede alternativer, du der giver. Heart to Heart havde jeg på listen indtil for et par dage siden, hvor den blev byttet ud med Cop Art Ensemble.
Jeg får skam også lyst til at lytte ekstra på dine forslag. Du rammer et ømt punkt med DR BigBand & Thad Jones - her er flere titler, der bør overvejes (men jeg har dem ikke!).
Havde også overvejet Alpha Centauri, og må tjekke Beats & BB en ekstra gang. Ulriks Blue & Purple forekommer mig for pæn og sikker, men den skal høres påny. Tak.
Mvh
Christian.

Listen er fin med mange gode ting - men måske en smule ensidig. De "gamle" har faktisk også lavet rigtigt gode ting i den periode. Dx. er Svend Asmussens kvartet med Jacob Fischer nok det bedste orkester, Asmussen nogen sinde har indspillet med. Deres "Fit as a Fiddle" er selvskreven til en plads. Det samme er Ib Glindemanns nye orkester. Der mangler også et af dansk Jazz' mest "skæve" og stilforvirrede orkestre "Wonderbrass" fx. "Live at Café Bopa".

Af nyere navne kunne jeg komme på "Sophisticated Ladies" - og de får mig igen til at tænke på Søs Fengers "On Holiday".

Men selvfølgelig er det absurd at begynde at rangordne på denne måde. Hvis jeg skulle lave en liste igen i næste uge, ville den måske se helt anderledes ud - det samme gælder sikkert dig.

Men jeg er enig i, at også hvis man holder sig til de nyere stilarter, er både Jan Kaspersen og "The Orchestra" uomgængelige. Med de sidste foretrækker jeg nu den med Niels Gerharts musik.

Ups - og så glemte jeg helt Bent Jædig! Og Finn Ziegler! Og Erling Kroner! Og ... og ...

Hej Christian - så fik jeg på din opfordring omsider sendt vores Cd afsted. Håber du får den. Kom i øvrigt i tanke om endnu en stærkt undervurderet dansk CD/orkester, nemlig Music Spoken Here (f.eks. med "Brasso"). Super energisk!

/Martin

elsker jazz og voksede op med den i 70erne. Jeg savner nogle af de plader, jeg elsker mest og lytter mest til :

Finn Saverys trio-plader fra 70erne, f.eks Waveform eller New York samt min Tchicai-favorit "Ballad round the left corner"

Uha, der rammer du et ømt punkt, Tom Larsen. De plader kender jeg ganske enkelt ikke, men det er fint, at du nævner dem. Finn Savery har jeg ikke så meget fidus til, men Tchicai-pladen tænder min nysgerrighed.

Hej Christian

Jeg er i tvivl om, om du har modtaget Saxopaths seneste CD. Har du det - Hvor skal jeg sende fremtidige cd'er hen.

VH

kristoffer@saxopahs.com

Selvom kanon'er hænger mig ud af halsen (regeringens kulturfeltog) kan selve diskussionen herom være en kærkommen lejlighed til at tænke over værker, man ikke lige har fået lyttet til - eller endnu værre - helt er undgået opmærksomheden. Heldigvis ser dette ud til at være ånden i dit udspil om en jazz-kanon.
Herfra kun et par beskedne input. For det første Jørgen Ryg. Jeg fandt for et års tid siden en gammel slidt LP med ham, ikke alle numrene kan afspilles og rester skratter voldsomt. Men frem af støjen dukker alligevel fantastisk musik. JR var en god trompetist, som desværre måtte forlade jazzen og finde sit udkomme på scenen og i filmen.
For det andet burde en kanon også være åben overfor det bedste af den traditionelt inspirerede del af jazzen. Den skældes ofte ud, og ofte med god grund. Men de bedste har nu alligevel givet mange af os lidt ældre store oplevelser. Personligt husker jeg et særdeles velspillende Theis/Nyegaard band i Slagelse Jazzklub omkring 1970.
Fra den aktuelle scene bør Jacob Anderskov overvejes. Han er en fremragende komponist, arrangør, orkesterleder og dertil helt fantastisk ved tangenterne. Såvel en af hans soloværker som værker med Anderskov Accident kunne overvejes.

Kære Poul Christensen
Absolut relevante forslag du kommer med. Jørgen Ryg var en væsentlig musiker, hvilket også mange af hans samtidige erkendte.
Jacob Anderskov er klart blandt mine favoritter blandt de mest nytænkende, yngre danske jazzmusikere. Jeg er personligt blevet dybest ramt af hans anden trioplade (med Anders Mogensen og Michael Formanek) - den, der hedder Even Worse (Scraggly Music, 2002). Men måske savner vi stadig det cd-mesterværk fra Anderskovs hånd, som kan kvalificere ham til en selvstændig plads på listen. Personligt har jeg tiltro til, at han laver sådan en plade en dag.
Mvh
Christian.