
Der er noget i gære i dansk jazz. Kunstnerisk set går det godt, ingen tvivl om det. Scenen kendetegnes af en boblende kreativitet, der er mange fremragende musikere og orkestre, og en ny generation har skabt musikalske hybrider, der angiver nye veje og tendenser i musikken.
Men som det også vil fremgå af min avisartikel om Jazzen 2007, der bliver bragt på torsdag d. 27/12, er forholdet til medierne ikke godt. Størstedelen af kulturpressen ignorerer jazzen og improvisationsmusikken i dens mange former. Og ved siden af de danske mediers ligegyldighed overfor en hel musikform med fingrene ude i mange genrer og folkelige traditioner, så tegner der sig også på andre områder problemer i dansk jazz.
En truet jazzkultur
Selvom Danmark på mange måder har en favorabel kulturstøtteordning, så er det fortsat svært for mange jazzorkestre at få enderne til at mødes. Problemet er ikke så meget, at danske jazzplader ikke sælger nævneværdigt. Problemet er snarere, at jazzkulturen er truet. F. eks. er antallet af spillesteder med et tilbagevendende kernepublikum, der kommer med nysgerrighed og åbenhed stadig svindende. Musikere taler om oplevelser ude i landet, hvor respekten for musikken er forsvundet hos mere eller mindre uvidende arrangører, og publikum bliver væk i mangel på viden og nysgerrighed. Det minder mig om, at da det i 2005 endelig stod klart, at det ikke var muligt for komiteen bag den betydningsfulde og stolte Jazzpar Pris at skaffe nye sponsorer, var det det et giftigt tegn på, at jazzkulturen i Danmark savner respekt og anerkendelse.
Et kernested for formidlingen af jazzen, vort alle sammens Danmarks Radio, sparer fra nytår store dele af sin seriøse jazzdækning fuldkommen bort. Ingen live-transmissioner og dokumentationer af (frem-)tidens blomstrende jazzkultur, ingen dybdegående portrætudsendelser.
Danmarks Radios båndsløjfe
Tilbage bliver en jazzredaktion på halvanden mand. En stor del af jazzens sendetid bliver fra nu af dj-jazz, der kommer til at køre som en malende båndsløjfe uden nogen form for journalistisk formidling.
Samtidig er DR´s Big Band et orkester med et problem. Det har ingen egentlig musikalsk leder/dirigent eller kunstnerisk retning, men er efterhånden reduceret til et velspillende underholdningsband, der akkompagnerer sangere og medvirker i populære, enkeltstående musikevents. Big Bandet har netop fået bassisten, Chris Minh Doky, tilknyttet som en slags konsulent. Minh Doky har de internationale stjerne-kontakter i orden, ingen tvivl om det, så det nye år skulle kunne byde på en række musikalske Big Band-møder ud over det sædvanlige. Men det ændrer ikke ved billedet af et orkester, der, ligesom hele den institution, det er en del af, er i færd med at formøble stadig mere af sin respekt.
Holger Danske vågner
Senest har basunisten Erling Kroner udsendt en række skarpe mails til sit jazznetværk. Kroner er dybt frustreret over udviklingen i det danske jazzmiljø, og skytset vendes imod Dansk Jazzforbund, som betegnes som:
"en administrativ kolos på Nytorv til glæde for hvem? Ikke os musikere og miljøet generelt. Jazzen blev stille og roligt mere og mere usynlig i samfundet, medier m.v. Og her på det sidste er det da gået helt galt. Du ved sikkert hvad jeg referer til: DR, aviser, DRBB, kulturredaktioner, regeringens kulturpolitik etc."
Erling Kroner vil derfor skabe en autonom sammenslutning af jazzfrontkæmpere, der kan få jazzen tilbage på Danmarkskortet. Kroners forslag til sammenslutningens navn er: Holger Danske!
Billedet er klart nok: Nu er kæmpen vågnet til dåd, for JazzDanmark er truet på sin eksistens.
Alt dette er væsentlige sager for den danske jazzkultur. For det siger sig selv, at de senere års enkelte Ramaskrig, tiltagende hvisken i krogene, den frustrerede hovedrysten og ophobningen af stadig flere tendentiøse problematikker, ikke kan blive ved. Afterbeat er tilhænger af, at kødlunserne kommer på bordet. Mediedebat, ørenlyd og synlighed er nødvendigt, hvis vilkårene for dansk jazz skal forbedres. Og det bliver et langt og sejt træk. Indtil da skal vi ikke glemme at glæde os over dansk jazz´ høje niveau, der også i 2007 resulterede i fornemme pladeudspil. En kommenteret liste med - efter mit skøn - årets bedste danske og internationale jazzudgivelser kan studeres i den kommende torsdags avisartikel om jazzåret 2007.
Godt nytår!



Seneste kommentarer