Allerede midt på formiddagen onsdag lød det som om Hillary Clinton var begyndt at vænne sig til tanken, at valgkampen er ovre for hende i denne omgang. "Obama vil være en trofast støtte for Israel," sagde hun i en tale til den proisraelske lobbyorganisation AIPAC.
Man hæftede sig ved verbet "vil". Det kunne tages som en antydning af, at Clinton var på erkendelsens vej.
Midt på eftermiddagen talte jeg med tidligere præsidentkandidat Joseph Biden kommunikationschef Larry Rasky, som er medejer af et pr-firma i downtown Boston. Larry sagde: "Bill har tabt al god vilje i det Demokratiske parti og Hillary er nået lige til afgrunden med sin tale tirsdag aften. Hvis hun ikke trækker sig hurtigst muligt, vil hendes politiske fremtid som en magtfuld senator være i fare."
Det fra en Biden-fan, for hvem det tog noget tid sidste januar at skifte til Obama. "Min kone og søn havde ikke noget besvær," sagde Larry "Det tog mig lidt længere tid."
Tirsdag aften havde været dramatisk i deres hjem. "Min kone blev så ophidset over Clintons uvilje mod at lykønske Obama, at jeg på et tidspunkt troede, at hun ville smide en stol mod fjernsynet."
Hvad hans kone og mange andre amerikanske kvinder ikke kan døje ved Hilllary er det indtryk hun efterlader, at det hele drejer sig om hende - ikke om kvinderne eller amerikanerne, for den sags skyld. Det er noget med den selvglade mine - og selvretfærdigheden, når hun bliver kritiseret eller føler sig presset op i et hjørne.
Nuvel, sent på eftermiddagen sprang nyheden om, at hun havde givet sine medarbejdere meddelelse om, at de står uden arbejde fredag og at hun samme aften i sit hjem i Washington vil holde en fest for dem.
Netop som jeg skulle sætte mig ned og skrive i denne blog, at det må betyde, at hun trækker sig fredag officielt, udkom The New York Times med den nyhed på sin webside. Senere meddelte hendes talsmand Howard Wolfson, at den formelle tilbagetrækning vil blive skudt fra fredag til lørdag og ske i New York.
Altså, at Clinton vil indstille sin kampagne og at hun - og det er det vigtigste - agter at erklære sin fulde støtte til Obamas kandidatur. Det betyder, at Obama vil stå ved hendes side lørdag. Altså vil vi symbolsk set blive repræsenteret for partienhed. Herefter glider Clinton ud af billedet og efterlader Obama alene i rampelyset.
Jeg tvivler på, at vi vil se hende igen, indtil hun får talelejlighed på partikongressen i august. Men det er vigtigt at hæfte sig ved, at Clinton beholder sine delegerede, hvilket giver hende noget at forhandle med. Gælden skal afbetales, etc.
Det er ikke uinteressant, hvad der skete bag kulisserne onsdag. Hillary Clinton blev praktisk talt tvunget af sine mest prominente støtter i Senatet til at trække sig. Det rapporteres, at hun faktisk ikke havde i sinde at indstille sin kampagne, men ville fortsætte i håbet om, at Obama ville snuble på vejen til kongressen.
Men hendes tro støtter blandt guvernører og kongresmedlemmer frarådede hende i en telekonference om eftermiddagen at følge den kurs. (Charlie Rangel fra New York rapporteres at have været opbragt over manglen på graciøsitet i hendes tale tirsdag aften).
Stadig var hendes toprådgivere i tvivl om, hvorvidt hun ville tage skridtet. De skal have ringet til Clintons mest trofaste støtter i Senatet - kvindelige senatorer som Barbara Mikulski og Diane Feinstein - og tryglet dem om at stille hende et ultimatum. Hvis hun ikke trækker sig inden ugens udløb, ville de ikke have andet valg end at skifte deres opbakning til Obama, lød deres budskab til Hillary.
Først på det tidspunkt skal Hillary Clinton have forstået, at løbet var kørt. At hun havde så dårligt et greb om atmosfæren i partitoppen, demonstrerer hvor upopulær Clinton-parret er blevet. De har levet i deres egen narcissistiske boble i månedvis uden forståelse for, at deres støtter i partiet også har deres interesser at pleje - ikke mindst partiets fremtid og muligheden for at vinde præsidentposten.
Hillary bliver efter alt at dømme heller ikke Obamas makker. Det har Obama-kampagnen lade vide og begrundelsen er ikke uinteressant. Man frygter, at Bill Clintons mange suspekte forretningsforbindelser kan blive en interessekonflikt og ville derfor være nødt til at bede ham om at lægge alle kortene på bordet: F.eks. en liste over donorer til hans præsidentbibliotek.Men det ville Bill og Hillary sige nej til.
Clinton-støtten - Pennsylvanias guvernør Ed Rendell - tilføjede en interessant betragtning. "En præsident er ikke interesseret i at vælge en makker, som overskygger ham. Det ville Hillary gøre, så jeg vil fraråde Obama at pege på Hillary."
7. September 2008
amerikanske perspektiver
Af Martin Burcharth, korrespondent i USA
Fra kalenderen
Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.
- 7 September, 2008 - 19:00
- 8 September, 2008 - 17:00
- 9 September, 2008 - 15:00
- 9 September, 2008 - 17:00
- 10 September, 2008 - 10:12
- 10 September, 2008 - 16:30
- 10 September, 2008 - 20:00
- 11 September, 2008 - 14:00
- 11 September, 2008 - 17:00
- 11 September, 2008 - 19:00
Henrik Føhns: Harddisken
Clinton må overtales af senatorer til at trække sig (lørdag)
6 kommentarer seneste af Polybios d. y.
Hillary har ladet folk, inkl. Bill selv, signalere sin interesse i Vicepræsident-nomineringen siden North Carolina, efter hvilket valg hun straks gennemførte hårde nedskæringer i sin kampagne og droppede to kampagnedage, selv om der kun var en uge til de næste to primærvalg. Så det er måske ikke kun Hillary, der har været lidt langsom til at lære?
Jeg skrev det her dengang:
"Hillary Seems to be Reaching Out to Obama"
http://tinyurl.com/52b2e2
Obama kunne måske have givet hende et tilbud lidt før, men han tør ikke for sine egne fans og folk, såmænd. Den mediedrevne antipati er som hos Burcharth for stærk mod Clinton.
Skulle man være i tvivl, kan man se den begrundelse, Obama-tilhængeren i Information, Martin Burcharth, siger, Obama-folkene har brugt: Der kunne blive afsløret ”tvivlsomme økonomiske interesser bag Bill Clinton” - den i øvrigt nok mest undersøgte præsident i historien. Det er jo en direkte giftig grund! Men nåh nej, Obama spinner jo ikke ...
Den anden: faren for at blive overskygget, er mere troværdig, men det er nu mere sandsynligt i politikspørgsmål end personlighed, for alle er da vist enige om Obamas enorme karisma.
"Det rapporteres, at hun faktisk ikke havde i sinde at indstille sin kampagne, men ville fortsætte i håbet om, at Obama ville snuble på vejen til kongressen," skriver Informations Martin Burcharth. Af hvem, mon?
Mon ikke hun snarere har overvejet, om hun skulle prøve at presse Obama ved at true med at stille op som vicepræsidentkandidat? Så vidt jeg ved, er det de delegerede, der vælger denne, ikke præsidentkandidaten.
Tilbage står: Hvordan vil Obama vinde hos den hvide arbejderklasse, kvinderne og de spansktalende uden Clinton? Selv da alle kunne se, at Obama ville vinde, blev de ved med at stemme på hende i de sidste primærvalg. De grunde, jeg gav til at lave the ”dream ticket”, når ellers følelserne er kommet lidt af kog, gælder stadig, men her er den gamle artikel:
”Congratulations, Obama. Now Give the US a Black President”
http://tinyurl.com/42tjpl
Gary Hart sagde det meget klart om dengang, han blev slået af Walter Mondale om at blive præsidentkandidat i 1984: Hart holdt over fyrre store valgmøder for Mondale og førte kampgane for ham overalt, men hans vælgergrupper svigtede Mondale. Måske fordi Hart ikke var vicepræsidentkandidat ...?
Jeg har lavet ovenstående om til en nogenlunde blogartikel her:
"Flere dårlige undskyldninger for at undgå Hillary som VP-kandidat":
http://tinyurl.com/3v35l5
Jeg vil lige bemærke, at jeg også finder det en taktisk fejl af Hillary ikke at trække sig som PRÆSIDENTKANDIDAT allerede tirsdag aften USA-tid, men den latterliggørende beskrivelse af hende og Bill - to af amerikansk politiks bedste hjerner - som "levende i en narcistisk boble" og anden af den sædvanlige dæmonisering er ærlig talt selv latterlig.
vh CP
Selvom CP formelt set har ret i, at det er konventet der vælger vicepræsidentkandidaten har valget dog i årtier reelt været overladt til præsidentkandidaten, og Hallary Clinton har da også selv erklæret sig enig i dette som det fremgår af The New York Times i dag.
Vi vil derfor IKKE se det oprør fra konventet som CP antyder muligheden af. I øvrigt mener jeg ikke, at der er nogen som helst tvivl om, at Ed Rendell har ret i at det er en dårlig idé at vælge Hillary, hvis reelle dagsorden kan udtrykkes i tre ord, nemlig HILLARY RODHAM CLINTON.
Hej Glenn
Jeg er enig i, at det er tradition, at præsidentkandidaten udpeger sin VP-kandidat, men som sagt har Hillary her et vigtigt våben, hvis Obama og hans folk pisser for meget på hende. Også når det kommer til det politiske program, som der skal føres kampagne på.
Jeg synes ikke, at det var Hillarys mest geniale taktiske træk ikke at slutte op bag Obama som præsidentkandidat allerede tirsdag, som jeg har givet udtryk for ovenfor. Og selv om taktikken sikkert havde bund i en række faktorer, bl.a. hendes kampagnegæld og det at få 'leverage', så var det primære mål formentlig at presse Obama på VP-posten.
Det var imidlertid også dumt, for selvfølgelig kan Obama ikke vælge Hillary, hvis det ser ud, som om hun mases ned gennem halsen på ham. Derfor har han meget fornuftigt indikeret, at det vil blive en langvarig proces, og det er IKKE blot for at lade Hillarys tilhængere køle ned, men også hans egne.
Hvad angår det, at du mener, at Hillary kun interesserer sig for Hillary, så tager du fejl. Enhver politiker vil gerne have en karriere, men der er næppe mange, der tager de mange hug og nederlag uden at have noget at kæmpe for. Faktisk kan man næppe blive valgt, hvis man ikke er i stand til at tale til andre menneskers interesser. John Nash's økonomiske teori om foreningen af egeninteresse og fællesinteresse gælder også i politik.
Disse ord kommer fra en mand, som var aktiv i et meget venstreorienteret parti, som nu er dødt, så tro mig: Jeg kender til idealisme!
En af Hillarys mærkesager gennem utallige år er "universal health care", og hun er den eneste, der reelt har et forslag, der fører til det. Obamas forslag er dumt, uinteresseret og utilstrækkeligt. Vil du virkelig påstå, at Hillary - der selv er rigeligt sundhedsforsikret - har ført den kamp så længe blot for egen skyld? Og vil du mene, at Obamas præsidentambitioner vil stå sig bedst ved at holde fast i sit eget dårlige forslag frem for at overtage Hillarys?
Endelig: Giv mig venligst navnet på en VP-kandidat, der bedre end Hillary tiltrækker ALLE Obamas problemvælgergrupper: Kvinder (med stort K), den hvide arbejderklasse og de spansktalende vælgere.
vh CP
@PC, Så vidt jeg har forstået, drejer det sig ikke om, at Hillary har opbakning fra grupper Obama har brug for, men, at hun ville være en katastrofe at arbejde sammen med! Hun vil med sin "idealisme" stjæle rampelyset og være istand til, sammen med Bill, at gøre livet rigtig surt for Obama.
Flere skribenter og bloggere har i de forløbne uger understreget, at det ville være et rigtig dumt træk for Obama at tage HC med på vognen.
Men som Bob Beckel skrev d. 15 maj, (http://www.realclearpolitics.com/articles/2008/05/if_clinton_wants_to_be_vp_obam.html) kan Obama ikke stoppe hende, hvis hun vil have posten.
Det er muligt, at Hillary Clinton er en stemmetrækker i dele af det demokratiske parti - men udenfor de dele og udenfor sit parti er hun en katastrofe - en ekstremt overklasselugtende type som får de fleste småkårsfolk i USA til at løbe skrigende væk fra stemmeurnerne (dersom de da ikke allerede i det stille er blevet udrenset fra valglisterne i den sædvanlige højrerepublikanske kamp for at vinde valget før valget - nemlig på stemmelisterne - Florida 2000 og Ohio 2004 var begge i praksis afgjorte valg før valgdagen på grund af denne antidemokratiske
politiske mafiavirksomhed - se Greg Palasts hjemmeside). Enhver som så Clintons "tale" til AIPAC-forsamlingen forleden oplevede en præcis så søvndyssende dårlig og skidtvigtig taler som kun en ekstremt eliteorienteret politokrat kan blive. Hun har intet af sin mands overbevisningsevne, hun udtrykker sig i floskler, praler hæmningsløst af hvilke kjendiser hun har fået til at "walk withthth ME for Israel", udtalt i et tonefald som om det drejede sig om en ny tur i Getsemane have med Hillary som reserveJesus, osv. osv. osv.
Mulig at Obama kan få de mindre fanatiske af Clintons tilhængere (de som ikke jubler når hun spiller raffineret på de racistiske strenge eller siger at hun bliver i kapløpet fordi Bobby Kennedy jo blev skudt i juni 1968 (!)) til at stemme på sig ved at tage hende som vicepræsident. På den anden side vil Obama miste en del af sine egne mest politisk bevidste kernevelgere, og vil han nogensinde kunne vende ryggen til en vicepræsident som har sagt at hun kalkulerer med at han kan blive skudt? Bush II har nu i snart åtte år været "præsident" under Cheney (som 11.9.2001 blev bragt i sikkerhed længe før Bush) - en antikonstitutionel rekord i USA, som helst bør blive stående urokket.
Obama har allerede taget alt for megen luft ud af sine egne sejl ved at deltage i konkurrancen om hvem der er mest ekstremt Israelvenlig:
http://www.antiwar.com/justin/?articleid=12944
Tager han nu for at føje spot til spe Clinton som vicepræsident over sig selv som præsident, kan han lige så godt trække sig helt med det samme, for det er i de flestes øjne at regne som et lodret dementi af alt han hidtil har stået for.
Seneste kommentarer