Allerede midt på formiddagen onsdag lød det som om Hillary Clinton var begyndt at vænne sig til tanken, at valgkampen er ovre for hende i denne omgang. "Obama vil være en trofast støtte for Israel," sagde hun i en tale til den proisraelske lobbyorganisation AIPAC.
Man hæftede sig ved verbet "vil". Det kunne tages som en antydning af, at Clinton var på erkendelsens vej.
Midt på eftermiddagen talte jeg med tidligere præsidentkandidat Joseph Biden kommunikationschef Larry Rasky, som er medejer af et pr-firma i downtown Boston. Larry sagde: "Bill har tabt al god vilje i det Demokratiske parti og Hillary er nået lige til afgrunden med sin tale tirsdag aften. Hvis hun ikke trækker sig hurtigst muligt, vil hendes politiske fremtid som en magtfuld senator være i fare."
Det fra en Biden-fan, for hvem det tog noget tid sidste januar at skifte til Obama. "Min kone og søn havde ikke noget besvær," sagde Larry "Det tog mig lidt længere tid."
Tirsdag aften havde været dramatisk i deres hjem. "Min kone blev så ophidset over Clintons uvilje mod at lykønske Obama, at jeg på et tidspunkt troede, at hun ville smide en stol mod fjernsynet."
Hvad hans kone og mange andre amerikanske kvinder ikke kan døje ved Hilllary er det indtryk hun efterlader, at det hele drejer sig om hende - ikke om kvinderne eller amerikanerne, for den sags skyld. Det er noget med den selvglade mine - og selvretfærdigheden, når hun bliver kritiseret eller føler sig presset op i et hjørne.
Nuvel, sent på eftermiddagen sprang nyheden om, at hun havde givet sine medarbejdere meddelelse om, at de står uden arbejde fredag og at hun samme aften i sit hjem i Washington vil holde en fest for dem.
Netop som jeg skulle sætte mig ned og skrive i denne blog, at det må betyde, at hun trækker sig fredag officielt, udkom The New York Times med den nyhed på sin webside. Senere meddelte hendes talsmand Howard Wolfson, at den formelle tilbagetrækning vil blive skudt fra fredag til lørdag og ske i New York.
Altså, at Clinton vil indstille sin kampagne og at hun - og det er det vigtigste - agter at erklære sin fulde støtte til Obamas kandidatur. Det betyder, at Obama vil stå ved hendes side lørdag. Altså vil vi symbolsk set blive repræsenteret for partienhed. Herefter glider Clinton ud af billedet og efterlader Obama alene i rampelyset.
Jeg tvivler på, at vi vil se hende igen, indtil hun får talelejlighed på partikongressen i august. Men det er vigtigt at hæfte sig ved, at Clinton beholder sine delegerede, hvilket giver hende noget at forhandle med. Gælden skal afbetales, etc.
Det er ikke uinteressant, hvad der skete bag kulisserne onsdag. Hillary Clinton blev praktisk talt tvunget af sine mest prominente støtter i Senatet til at trække sig. Det rapporteres, at hun faktisk ikke havde i sinde at indstille sin kampagne, men ville fortsætte i håbet om, at Obama ville snuble på vejen til kongressen.
Men hendes tro støtter blandt guvernører og kongresmedlemmer frarådede hende i en telekonference om eftermiddagen at følge den kurs. (Charlie Rangel fra New York rapporteres at have været opbragt over manglen på graciøsitet i hendes tale tirsdag aften).
Stadig var hendes toprådgivere i tvivl om, hvorvidt hun ville tage skridtet. De skal have ringet til Clintons mest trofaste støtter i Senatet - kvindelige senatorer som Barbara Mikulski og Diane Feinstein - og tryglet dem om at stille hende et ultimatum. Hvis hun ikke trækker sig inden ugens udløb, ville de ikke have andet valg end at skifte deres opbakning til Obama, lød deres budskab til Hillary.
Først på det tidspunkt skal Hillary Clinton have forstået, at løbet var kørt. At hun havde så dårligt et greb om atmosfæren i partitoppen, demonstrerer hvor upopulær Clinton-parret er blevet. De har levet i deres egen narcissistiske boble i månedvis uden forståelse for, at deres støtter i partiet også har deres interesser at pleje - ikke mindst partiets fremtid og muligheden for at vinde præsidentposten.
Hillary bliver efter alt at dømme heller ikke Obamas makker. Det har Obama-kampagnen lade vide og begrundelsen er ikke uinteressant. Man frygter, at Bill Clintons mange suspekte forretningsforbindelser kan blive en interessekonflikt og ville derfor være nødt til at bede ham om at lægge alle kortene på bordet: F.eks. en liste over donorer til hans præsidentbibliotek.Men det ville Bill og Hillary sige nej til.
Clinton-støtten - Pennsylvanias guvernør Ed Rendell - tilføjede en interessant betragtning. "En præsident er ikke interesseret i at vælge en makker, som overskygger ham. Det ville Hillary gøre, så jeg vil fraråde Obama at pege på Hillary."



Seneste kommentarer