The New York Times konservative klummeskriver David Brooks har haft perioder med fascination og frastødelse over for fænomenet Barack Obama. Da Obama i et interview tidligt i valgkampen citerede Reinhold Niebuhr, blev Brooks helt vild i varmen for denne nye type politiker. Senere bebrejdede Brooks kandidaten for at være for elitær og distanceret fra USA's arbejdende befolkning (som om Brooks og andre skrivebordsjournalister er mere på bølgelængde med USA's arbejderklasse end Obama!).

I fredagens klumme "The Two Obamas" skelner Brooks mellem den intellektuelle Obama og den hårde negl af en politiker Obama, som er villig til at knuse enhver, der står i vejen for hans ambition om at opnå MAGTEN. Brooks er nærmest fortvivlet over, at Obama ikke bare en en blød intellektuel og lidt forarget over, at Demokraten viser sig at være lige så kynisk som Republikanske præsidentkandidater.

Eksempler på Obamas Machiavelli-side skulle være den lethed, hvormed han afbrød alle forbindelser til sin åndelige og politiske mentor, pastor Wright, og hans beslutning om at skippe det offentlige valgfinansieringssystem til fordel for privat indsamling af penge fra overvejende små donorer.

Klummen ender med, at Brooks sukkende må erkende, at Obama jo nok bliver nødt til at være så barsk - ellers bliver han vel aldrig USAs præsident. Og måske er det også godt, at han tør stille sig op og være en hård banan, for det skal man jo kunne som præsident, når man skal gå i clinch med alverdens tyranner.

Altsammen interessant læsning, fordi Brooks som veloplyst og egentlig ret moderat konservativ skribent formentlig giver udtryk for følelser, som mange af hans kolleger nærer over for Obama. Det er ikke let som Republikaner at vænne sig til tanken, at Demokraterne i 2008 præsenterer en så talentfuld politiker som præsidentkandidat.
 
Seneste meningsmåling fra Newsweek giver Obama en solid føring over McCain på 15 point. Det er første gang, at Obama når op over 50 pct. - en vigtig tærskel. (51 mod 36 pct.) Vi vil se en indsnævring, som tiden går, men alle de problemer som amerikanske medier og Hillary Clinton forudsagde for Obama - han kan ikke vinde nok hvide stemmer, arbejderklasse stemmer, hvide mænd, latinoer - er som fordampet i sommersolen. Personligt er jeg ikke overrasket. Når over 80 pct. af den amerikanske befolkning er utilfredse med landets tilstand, kan det næppe undre, at oppositionspartiets kandidat står til at vinde præsidentvalget. At det samtidig er "ny" politiker som Obama hjælper selvfølgelig.

The Two Obamas