Barack Obama er på alles læber i øjeblikket. Jeg var i teatret i går her i Boston og bagefter blev forfatteren til stykket fejret ved en fest, hvor man kunne finde creme de la creme af Harvard Universitys intellektuelle. Der blev talt om to ting. Det yderst underholdende og komiske stykke og så selvfølgelig Obama.

En ven sagde til mig: "Hillary Clinton is damaged goods, and even more so Bill."

Clinton-parret har gjort uoprettelig skade på deres renomme og politiske fremtid ved at gå så hårdt til værks mod Obama, ja ved at føre en kampagne imod ham i republikansk partistil.

Så min ven spurgte mig. "Hvordan tror du Clintons angreb vil påvirke udfaldet i november?"

Der er to skoler, fortalte jeg ham.

Den første går ud på, at Obama kommer haltende ind i valgkampen mod McCain og at han vil få en endnu hårdere behandling af den Republikanske angrebsmaskine i efteråret. Alt vil blive brugt imod ham - ikke mindst, hvad Clinton har bragt til torvs, fordi Demokraterne næppe kan komme og sige, at det er noget svineri, når en af deres egne selv har serveret det tidligere på sæsonen. Hertil vil smædekampagnen på internettet mod Obama som en muslim, en fremmed og en upatriotisk amerikaner blive forstærket af reklamer produceret af kandidatuafhængige 527-grupper (som f.eks. Swiftboat-gruppen mod John Kerry i 2004). Republikanerne vil insinuere, at Obama er for ung, naiv og uprøvet til at forvalte et så magtfuldt embede med den undeforstået meddelelse, at det ikke er til at stole på sorte politikere. (Hvordan vil Clinton med troværdighed kunne gå ud og forsvare Obama mod denne type Republikanske angreb i efterårets valgkamp, er et spørgsmål, som ingen har stillet offentligt - endnu. Men det må da udelukke hende som vicepræsidentkandidat)

Den anden skole fremfører, at Hillary Clintons og mediernes kampagne stort set har tjent et produktivt formål. Obama er blevet hærdet (som om han ikke var det i forvejen fra Chicago!). Vigtigere: Nu har pastor Wright, Bittergate, flaget i knaphullet, etc. været luftet og det er ikke nyheder, som kan dominere mediedækningen til efteråret, hvis Republikanerne vælger at skyde efter de mål. Det er bare gamle nyheder. I stedet vil andre og vigtigere emner tage kontrol med dagsordenen - som f.eks. økonomien, energipriserne, social ulighed, sundhedsforsorg og Irak. Det er helt oplagt til Demokraternes fordel, uagtet om Obama er født på Hawaii, at han gik i skole i Indonesien og har familie i Kenya. Hvis det handler om det og Obama kan få McCain stemplet som McBush eller en tredje embedsperiode for Bush, er McCain dømt til at tabe med en margin på 4-5 procentpoints. Jeg skyder på 52-48 eller 53-47. Marginen kan blive større.

Jeg er tilhænger af den anden skole, selv om jeg også er realistisk. Republikanerne vil smide alt hvad de har i ansigtet på Obama. Men det forhold, at han har overlevet den første runde og endda kunne vinde i North Carolina og næsten i Indiana siger ikke så lidt om, hvor stærkt han står på nuværende tidspunkt. Han er absolut storfavorit til at blive USA’s næste præsident - sådan som landet ligger lige nu. Men, men - meget kan ske.

Bill Clintons tidligere rådgiver Douglas Schoen har endnu ikke sagt et pip i denne valgkamp, selv om han i mange år har arbejdet sammen med Mark Penn, Hillarys hovedrådgiver. Men nu da det står klart, at Obama vil vinde nomineringen kommer mange rådgivere på banen med råd. De vil gerne hyres af Obama-kampagnen. Men Schoens analyse er korrekt.