Om Betablog

RSS feed Information har taget den røde pille. Vi er gået i gang med at udvikle et nyt og levende sted på nettet. Et sted for nyhedsformidling og analyser om samfund og kultur, men også et sted hvor debatten og samtalen fortsætter.

For at komme derhen har vi tage hul på en helt ny type udfordring. I stedet for at vente til vi er færdige og klar til det, vil vi i stedet invitere dig med ombord fra starten. Velkommen til Betablog.

Jens Christoffersen
Vært: Jens Christoffersen

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Betablog

Vi bygger om på information.dk

Vi håber ikke at der falder tagsten ned, men alligevel et lille varsel: vi er gået igang med en lettere ombygning af avisens hjemmeside.

I første omgang har vi kig på netavisens sidehoved, som vi har redesignet en smule, men der vil være rettelser overalt på sitet efterhånden som vi kommer igennem det.

Vi håber på at kunne gennemføre ombygningen uden deciderede driftstop, men håber på jeres forståelse for at nogle af tingene måske roder lidt gennem dagen.

1 kommentar seneste af Willy

Senest bloggede artikler: links tilbage til blogosfæren

overskrift-tab.png

I et samarbejde med Overskrift.dk, Danmarks største portal for weblogs, afprøver vi i øjeblikket mulighederne for at brugerne på information.dk kan se hvilke artikler som linkes og debatteres rundt omkring i den danske blogosfære.

Der er en livlig debataktivitet her på hjemmesiden, men en del af artiklernes liv leves jo også udenfor vores domæne. Vi har haft længe haft en politik om at linke ud af huset, og ved nu at give større synlighed til de blogs der linker til os, har vi mulighed for at returnere et link tilbage som tak, og ligeså vigtigt: at forsyne vores brugere med links til relevante/interessante synspunkter fra danske bloggere.

Foreløbig har vi implementeret det sådan at vi viser de senest bloggede artikler på forsiden, i fanebladet bag de senest kommenterede artikler. Ligeledes vil der også komme en markering på de enkelte artikelsider som er linket udefra. Den er vi i gang med at lave og skulle være der senest i morgen.

Lad os høre hvad I synes om det!

1 kommentar seneste af Søren Sprogø

Driftstop på information.dk, beklager!

Pga. hardware fejl hos vores vært, har hjemmesiden ikke kunnet nås her til formiddag. Vi er oppe igen og forventer ikke yderligere driftsforstyrrelser.

Vi beklager mange gange!

Flyttedag på hjemmesiden: Hold igen med kommentarerne derude

Vi er ved at skifte servere (de computere, hvor vores hjemmeside bor) og der vil derfor være et kort tidsrum i eftermiddag, hvor man

- ikke kan tilføje kommentarer
- ikke kan lave ædringer i sin brugerprofil, skulle man have sådan en.

Det gælder for både netavisen og Luftskibet.

Vi regner med at flytningen ellers vil foregå ret smertefrit (bank, bank, bank) og uden større gener. Og så glæder vi os til at hjemmesiden får et bedre og mere stabilt sted at bo.

Opdatering 16:45
Så skulle alting (eller næsten, i hvert fald :-) fungere igen.

Stejl Fart ... Yay!

stejlfart12_12.jpg

Vi har fået os en gæstetegner på information.dk, og det er en god en af slagsen!

Chris Zielers Stejl Fart vil de kommende par måneder pryde forsiden af netavisen, og det glæder vi os ret meget til.

Chris startede Stejl Fart i sensommeren som en blog, og den har cirkuleret rundt i den danske blogosfæres linkstrømme nogen tid. Vi er glade for at lægge plads til den, og håber at serien nu vinder større udbredelse.

Hvis nogle af jer genkender stregen er det ikke helt tilfældigt. Chris har bl.a. tidligere stået for Maltes Spalte på bagsiden af Universitetsavisen.

Valget i billeder (brugernes egne)

I går forsøgte vi os med en ny form for billeddækning på valg-hjemmesiden. Udover almindelige bureaubilleder (Polfoto etc.) viste vi aftenen igennem en række slideshows med billeder taget af brugerne på fotositet Flickr.

Forsøget med på denne måde at afgive noget af den redaktionelle kontrol for til gengæld at kunne vise et bredere kludetæppe af billeder fra valgaftenen var forbløffende vellykket, synes vi selv. Som forventet var en stor del af billederne taget af forskellige partimedlemmer rundt omkring i byen til partifesterne. Men mange af billederne fanger stemningerne bedre end de mere professionelle billeder som ellers ofte dominerer avisernes billeddækning.

Webafdelingen havde også sin egen fotograf, Mark Knudsen, som bevæbnet med kamera og racercykel drønede byen rundt til så mange steder som han kunne nå. Marks billeder indgår sammen med resten af Flickr-medlemmernes billeder i slideshowet nedenfor:

Gårsdagens forsøg var en del af et større eksperiment med netavisen, som til lejligheden var omdannet til en stor gruppeblog. Flere overvejelser om det senere.

Sluk fjerneren og kom til Valgdag!

1904857555_fa43ef9ff9.jpg

Vi er ved at gøre klar til valgdag på information.dk. Her i eftermiddag klokken ca 14:30 suspenderer vi netavisen for i stedet at give plads til en anderledes valgdækning på hjemmesiden, som til lejligheden er lavet om til én stor gruppeblog.

Vi har til lejligheden samlet en valgredaktion, som vil bidrage med stort og småt gennem dagen og aftenen. Der vil blive plads til både seriøse og mere kuriøse indslag.

Udover hvad vi selv har at skyde med vil vi samle reaktioner og kommentarer fra medier, blogs, youtube etc. gennem dagen.

Der vil blive rig mulighed for at være aktivt med på hjemmesiden, så vi håber I kigger forbi. Vi bliver ved til vi ikke orker mere :-)

Endnu et offer i gratisaviskrigen

1515.gif

15:15 takker af for denne gang

Opstået som en spøg, men alligevel en helt lille succes i sin egen ret. Vi koncentrerer nu kræfterne om at videreudvikle netavisen.

Tak til de involverede - navnlig Anne og Jens, som har kørt butikken i sekretariatet.

4 kommentarer seneste af Allan

Arkiv og søgning på information.dk

Vi har lavet en række forbedringer på netavisens søgefunktion. Udover en række tekniske forbedringer har vi tilføjet en avanceret søgefunktion (som dog ikke er mere avanceret, end at den er til at finde ud af at bruge også for ikke-bibliotekarer :-). Det er noget som har været efterspurgt blandt flere af vores brugere, vi håber at det gør døren til vores omfattende arkiv lidt bredere.

5 kommentarer seneste af joa

Anti-spam opdatering

Vi er ved at opdatere vores anti-spam system (de små forvrængede bogstavbilleder man skal taste ind hvis man ikke er logget ind), så det roder lidt på kommentarfunktionen.

Det skulle ikke tage så længe før vi har fået orden på sagerne.