Charlie Kaufman

Skulle have talt med Wong Kar-Wai kl. 16 i dag. Men klokken 15.55 aflytter jeg en besked fra pressebureauet om, at interviewet – der vist havde udviklet sig til en mindre pressekonference – var flyttet til 15.30, og at man da håbede på, at jeg kunne komme.

Det kunne jeg så ikke – og det er faktisk det eneste interview, jeg indtil videre skulle lave – og jeg har derfor nået at få noget frokost i stedet  for. Det er nok også meget godt. Skal se endnu to film i dag.

Kar-Wai er i byen med et 14 år gammelt martial arts-periodedrama, Ashes of Time, som han har pillet lidt ved og nu kalder Ashes of Time Redux. Ligesom Apocalypse Now Redux.

Det er en rasende flot film, som jeg så i går aftes, fotograferet af Christopher Doyle og meget sanselig og lidt syret. Det er virkelig svært at følge med i historien, der som sædvanlig handler om kærlighed og relationer mellem mænd og kvinder, men det er vist også mest en film, der skal føles mere end forstås.

Så er jeg ankommet til Cannes. Og man må sige, at festlighederne begynder med et brag!

Jeg har lige været byen rundt for at besøge de forskellige pressebureauer, som giver adgang til interview med instruktører og stjerner – hvis man er heldig – og da jeg kom tilbage til mit lille hotel, der ligger i en af Cannes’ mest populære gå-i-byen-gader, var der proppet med brandmænd og -biler.

De stod alle sammen ude foran en natklub, der ligger skråt over for mit hotel, og i døren stod en slags ventilator og arbejdede på højtryk for at gøre lokalet røgfrit.

En mand på motorcykel havde nemlig smidt en syrebombe – hvad det så end er – ind i baren. Det fortalte receptionisten på mit hotel mig med et stort grin. ’Endelig sker der noget,’ syntes han at tænke. Åbenbart har der været problemer mellem barens ejer og nogle andre mennesker, og det førte altså dette lille bombeangreb med sig.