Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Cannes dag 2

Dette indlæg skulle have været på i aftes, men teknikken svigtede:

En lang dag er ved at være slut.

Det har dog været en forholdsvis stille dag med kun to film – begge forholdsvis interessante, men ikke helt vellykkede – og et enkelt pressemøde. Læs mere om det i morgendagens Information.

I morgen skal jeg se fire film, blandt andet de to første film i Un Certain Regard, hvor jeg jo sidder i FIPRESCI-juryen. Jeg håber sgu, at det begynder godt. Der er ikke noget mere desillusionerende end et par dårlige film at begynde på – også selv om det selvfølgelig på ingen måde siger noget om hele programmet.

I går aftes mødte jeg i øvrigt en af David Lynchs medarbejdere, Jon Nguyen, en amerikansk producer, der er bosat i København, og som er i Cannes for at rejse penge til to film, som Lynch er executive producer på.

Det drejer sig om en ny film – den første i mange år – fra kultinstruktøren Alejandro Jodorowsky og en ny film fra den gale tysker Werner Herzog. Nick Nolte skal medvirke i begge film og er i Cannes for at hjælpe med at overbevise investorer om, at det er en god idé at skyde penge i filmene.

51 møder havde produceren aftalt på forhånd, og der blev ved med at komme nye hele tiden, så for ham var tirsdag aften sidste mulighed for i løbet af festivalen at slappe af og nyde byen og vejret.

Svar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet