Sidder i Oranges wifi-café i festivalpalæet, der altid er overfyldt med mennesker, som vil det samme som mig: tjekke mails, surfe og blogge.

Efter hver film er der altid en sand folkevandring til både pressecentret, hvor man kan låne computere, og til wifi-cafeen, hvor man skal have sin egen med.

Dagen i dag har været forholdsvis stille. Jeg har set fire film – ingen af dem voldsomt ophidsende, selv om der da var interessante ting imellem; læs mere om dem i avisen på lørdag – og er nu også begyndt på mine officielle jury-pligter.

I morgen skal FIPRESCI-juryen mødes for første gang. Selvfølgelig lige oven i en film, jeg bør se, hvorfor jeg har tænkt mig at prøve at få mødet flyttet.

Jeg er også blevet interviewet to gange. I går om Blindness, vist nok af brasiliansk tv, i dag af noget, jeg tror, var en israelsk avis, der spurgte til min mening om en israelsk animationsfilm, Waltz with Bashir, der blev vist i går aftes.

Så på alt andet end formfuldendt engelsk prøvede jeg at forklare, at jeg egentlig godt kunne lide filmen, men at den har nogle problemer, og at jeg bestemt ikke mener, at den er en palmevinder.

Og så tog fotografen mit billede, hvorfor jeg i morgen eller i overmorgen måske kan ses storsmile på forsiden af et israelsk dagblad. Nå ja, man har vel lov til at drømme.

Udenlandske kritikeres mening om den hjemlige filmbranches bedrifter er i høj kurs på filmfestivaler, og jeg har da selv før prøvet at rende rundt efter en pressevisning på en dansk film og forsøge at få et par gode citater ned på blokken.

Nu vil jeg hjem på hotellet og hvile mig og skrive artikel til lørdag. Jeg skal se fem, måske seks, film i morgen – blandt andet Woody Allens nye – og har brug for at være lidt på forkant med tingene.