Dahlin

Forårets artikelserie i Information om Fortidens spøgelser – med udgangspunkt i seks kritikpunkter fra Bent Blüdnikov, kulturskribent ved Berlingske Tidende, har vakt opsigt uden for avisens egne spalter.
Således har Politikens redaktør Tøger Seidenfaden i sin klumme for nylig kaldt det for »ordentlig journalistik«, om end Tøger også medgiver, at
”Der var en stærkt venstreorienteret stemning og tendens i Information, og de socialistiske diktatur-stater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA. Der var en bias i avisen, som afspejlede en stærk tidsånd. Og avisen har dermed et medansvar for både udbredt hjemlig uvidenhed om kommunistiske rædsler og et stort miljøs manglende demokrati-forståelse i en periode.”

Her er et link til Tøgers klumme

Så er vi kommet til den sjette og sidste af Berlingske Tidendes kulturmedarbejder Bent Blüdnikows anklagepunkter mod Informations påståede venstre-totalitaristiske fortid i 1970'erne og 1980'erne i serien FORTIDENS SPØGELSER.
Denne gang handler det om Informations journalist gennem en længere årrække, Jørgen Dragsdahl. Ifølge BB var Dragsdahl tendentiøs og støttede Sovjetunionen i sin journalistiske virksomhed - og som om det ikke skulle være nok, var Dragsdal ifølge BB tilmed sovjetspion, mens han arbejdede på Information.
Det er ikke første gang, denne slags anklager fremsættes mod Dragsdahl. Tilbage i 1992 rettede Ekstra Bladet med henvisning til den afhoppede KGB-oberst Oleg Gordijevskij lignende anklager mod Dragsdahl, men det endte med, at Ekstra Bladet måtte trække alle beskyldninger tilbage og desuden betale en større erstatning til Dragsdahl.

Første del er et interview med Dragsdahl, hvor han kommenterer beskyldningerne fra BB - det kan du læse her.

Lørdag den 22. marts kommer så det femte af Berlingskes kulturskribent Bent Blüdnikows kritikpunkter mod Informations påståede venstrefascistiske fortid:
BB mener, at Information i sin tid hyldede DDR-statsborgeren Jörg Meyer, der arbejdede som en såkaldt Romeo-spion i forhold til unge danske kvinder i slutningen af 1970’erne. I hvert fald i ét tilfælde – 'Karen', som blev ansat i Udenrigsministeriet som studentermedhjælper  - lykkedes det for Meyer at charmere sig til hemmelige oplysninger.

Læs her linkt til artiklen: Spionen der skrev digte

Læs her et beskedent udvalg af Informations mange artikler og ledere om Jörg Meyer-sagen og døm selv

Læs her Kirsten Jacobsens helsides interview fra fængslet med Meyer

Information og RAF

Så er vi nået til den fjerde af Berlingske Tidendes kulturmedarbejder Bent Blüdnikows kritikpunkter af Informations fortid: Begejstringen for RAF og terrorisme. Ifølge BB rakte begejstringen for RAF langt ind i redaktionslokalerne.

Læs artiklen Information og sympatien for Rote Armee Fraktion

Hyldede Information de tre døde RAF-medlemmer ved at deltage i begravelsen, sådan som Blüdnikow også påstår? Læs her Peter Wivels reportager fra begravelsen af de døde RAF-medlemmer i oktober 1977  og døm selv.
Med er også den leder af Wivel, hvor han sammenligner retsplejen i Forbundsrepublikken under det såkaldte ”tyske efterår” med nazitidens retspleje – samt en leder af Informations grundlægger Børge Outze.

Læs også tre andre Informations-ledere om terrorbevægelser fra efteråret 1977, dels om RAF, dels om Japans Røde Hær

I serien Fortidens Spøgelser er vi nu kommet til den tredje af Bent Blüdnikows kritikpunkter, nemlig at Information i 1970'erne var "gennemsyret af maoisme".

Læs her artiklen Da Mao var populær

Brugte Information sørgerammer, da avisen bragte nyheden om Maos død? Læs her journalist Ejvind Larsens flere sider lange nekrolog og afskedsleder i anledning af Maos død i september 1976 og døm selv.

Læs også Informations grundlægger Børge Outzes leder fra oktober 1974 om daværende Venstre-formand Poul Hartlings begejstring over at have mødt Mao. Hart-ling, kaldte Outze ironisk den tidligere statsminister. Lederen står at læse i bind 3 af "Børge Outzes journalistik" fra Informations Forlag 1981, redigeret af J. B. Holmgaard, Palle Koch og Erik Lund

Ifølge Berlingske Tidendes kulturanmelder Bent Blüdnikow var Information i 1970'erne og 1980'erne et tilholdssted for tilhængere af totalitarismen (se interview med BB i Information den 16. januar 2008). Denne anklage har BB på Informations opfordring konkretiseret i en række kritikpunkter, som vi nu belyser fra en ende af.
Det første eksempel var Informations dækning af Blekingegadebanden - se et tidligere indlæg her på bloggen.
Det andet eksempel fra BB er den australske journalist Wilfred Burchett, som skrev en række artikler/reportager fra Indokina til Information i slutningen af 70'erne.
BB anfører, at Burchett var sovjetisk spion, og han spørger hvorfor Information aldrig har redegjort for dette.

Læs artiklen i Information den 17. marts 2008

Her følger forskellige links med yderligere oplysninger om Burchett, deriblandt en række artikler af og om Burchett fra Information

Udskrift af radioudsendelse på den australske radiostation ABC den 3/11 2005 om Burchett

I marts 2003 skrev Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen et notat om politiets indsats på Christiania mod den åbenlyse hashhandel. I notatet opridser HBH to muligheder for politiet: Enten at fortsætte den daværende linje med få, men slagkraftige nålestiksaktioner (hvad HBH fandt nytteløst), eller en udvidelse af indsatsen (hvad HBH ikke mente ville føre til en reduktion i den samlede omsætning af hash i København samt at kunderne ville risikere at blive tilbudt hårdere stoffer, når hashhandlen blev spredt ud til hashklubber og gader).
Fire dage senere tilsluttede Justitsministeriets Politikontor sig notatet - og et år efter slog politiet så til mod hashmarkedet.
De to notater - dels fra HBH, dels fra Politikontoret - har ikke tidligere været offentliggjort, og de er kun kommet til offentlighedens kundskab, fordi Christianias advokat Knud Foldschack har fået aktindsigt i myndighedernes administration af Christiania i mere end 30 år.

Fortidens spøgelser - det hedder en serie, som Information i øjeblikket bringer om avisens historie i 1970'erne og 80'erne. Første emne i serien er spørgsmålet om avisens dækning af Blekingegadesagen i foråret og sommeren 1989.
Her skrev avisens journalist Lars Villemoes en række artikler, der ifølge forfatteren Peter Øvig Knudsen var "banebrydende" i forhold til den øvrige dækning af sagen i medierne.
Villemoes-artiklerne førte dog til massive læserprotester og ikke mindst omfattende intern kritik på avisen.
Nogle af krtikkerne mente, at det retssikkerhedsmæssigt var en skandale at fremlægge oplysninger, der kunne belaste de sigtede, da disse som isolationsfængslede ikke havde mulighed for at forsvare sig. Andre mente, at der var tale om "aflads-journalistik", mens andre igen mente, at Information ikke bare kunne sætte en medarbejder, der fortrinsvis havde skrevet om moderne musik, til at dække en så vigtig sag.  

»Særdeles kritisabel«
Sådan karakteriserer Ombudsmanden Justitsministeriets langtrukne sagsbehandling i en sag om aktindsigt.
Et år, 2 måneder og 9 dage var ministeriet således om at besvare Ombudsmandens høring i sagen, som ifølge Ombudsmanden endda var »forholdsvis banal«.
Sagen drejer sig om mit forsøg på at få aktindsigt i hvilke politikredse, der indberettede til Rigspolitiets landsdækkende database om efterforskning i kriminalsager om trafficking.
Denne database var nemlig et af politiets vægtigste argumenter for, at de var godt i gang med en effektiv indsats mod kvindehandel. Det har justitsministerien adskillige gange forklaret bl.a. fra Folketingets talerstol.
Derfor var det overraskende, da en aktindsigt viste, at i løbet af fem år havde Rigspolitiets database kun modtaget 94 indberetninger fra landets (dengang) 52 politikredse. På fem år giver det i gennemsnit mindre end to indberetninger fra hver politikreds - og det tyder ikke nødvendigvis på en indsats på den store klinge!

Den 7. februar 2008 skal Christianias fremtid for retten.
Den dag starter i Østre Landsret en kæret fogedsag, der handler om udsættelse af beboerne fra tre Christianiahuse på voldområdet. For et stykke tid siden afviste Kongens Foged at effektuere udsættelsen, og derfor kommer sagen nu for retten.