RSS feed til Dahlin Velkommen til Dahlins blog, hvor jeg vil bringe noget af al den research, som der ikke er plads til i avisens spalter.

Ulrik Dahlin
Ulrik Dahlin

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

FORTIDENS SYNDER 1

Så kan det blive tid til selvransagelse på Danmarks to store borgerlige aviser, Berlingske og Jyllands-Posten.

I årevis har skribenter på de to aviser med vekslende held ivret for, at folk på venstrefløjen skulle gribe i egen barm og erkende, hvis de i deres ungdommelige politiske anskuelser havde følt en dragning af det totalitære.
Også dagbladet Information har i flere omgange stået for skud, senest i foråret 2008, hvor Berlingskes kulturmedarbejder Bent Blüdnikow (efter opfordring fra Information, se evt tidligere på denne blog) fremsatte seks konkrete kritikpunkter. De blev belyst i Informations serie FORTIDENS SPØGELSER.

Men hvad med højrefløjen? Hvad hvis de gik lidt rundt i krogene og kiggede godt efter, ville der så være chance for at falde over et par ideologisk nullermænd?
Nu er chancen der. For i dag fredag den 21. august starter Information en serie på planlagt 10 artikler om de to toneangivende borgerlige avisers udenrigsdækning af forskellige begivenheder i 1960’erne, 70’erne og 80’erne.
Serien, som kaldes for FORTIDENS SYNDER, belyser, hvor enøjede, ukritiske og polariserende de to aviser behandlede verdenspolitiske begivenheder som f.eks. USAs krig i Vietnam, eller et USA-venligt enehersker-styre som den iranske shah, eller kuppet i Chile mod den folkevalgte præsident, eller contraerne i Mellemamerika...

Det er et hidtil ikke-udformsket emne, som serien tager fat i. Ifølge forskningschef John T. Lauridsen fra Det kgl. Bibiliotek »ligger det derude og venter«.

Den første artikel i serien handler om den såkaldte Tonkingbugt-episode i august 1964 – som blev USAs anledning til at engagere sig militært i Vietnamkrigen.
Hvordan behandlede Berlingske og Jyllands-Posten den begivenhed?

Det kan du læse her i seriens første artikel: Da Berlingske og Jyllands-Posten valgte side i Vietnamkrigen

Og her kan du læse, hvad bl.a. Jyllands-Postens redaktør Jørn Mikkelsen siger til det i artiklen Følgagtig, ensidig og ukritisk i dækningen
 
Til de fleste artikler i serien FORTIDENS SYNDER er der desuden lavet en lidt mere udførlig gennemgang af de to avisers dækning, end der kan blive plads til i en artikel i avisen. Det bliver et dokument her på Dahlins blog, som du kan få adgang til her

For sammenligningens skyld bliver det også belyst, hvordan Information behandlede de samme emner. Det er ikke altid, at forskellen mellem Danmarks store borgerlige aviser og ’den mindst ringe’ var særlig stor...


3 kommentarer seneste af Martin
Skrevet af Jan Eskildsen

En nutidig synd af samme kaliber udspiller sig i disse dage om situationen i Georgien.
Tag dagens udgave af Politiken. Forsiden på et tillæg er "pyntet" med et hagekors, der fylder det halve af siden - inde i tillægget spiser man af USA's hånd som dengang Vietnam var på dagsordenen.
Den nyttige idiot Anders Jerichow skriver en kommentar om hvor dumme Rusland er uden at nævne USA's tilstedeværelse i området i årevis.
Mageløst.
Men desværre ikke uden sidestykke.

Skrevet af niels s

jamen dog, dog.

Det daværende Sovjetiske systems entydige , overvældende militære, politiske, og efterretningsmæssige, pres mod det - også - dengang - vaklende - Vesteuropa, var da vist en - reel -sikkerhedspolitisk trussel.

Det er politisk meningsløst at sammenstille den danske medie - omtale
af Vietnam- krigen, som var Usas - pr-tabte - militære forsøg på at dæmme op for Ho- Chi´s agressive Kina-Sovjetblokstøttede rædselsregimente i Sydøstasien, med den samtidige - i den grad efterretningsmæssigt styrede - magtpolitiske sovjetpropaganda, i de danske medier.
oplægget er en tidsforskudt u-sammenstilling, ude af real-politiske og demokratiske proportioner.

Intet glemt, intet lært, intet erfaret

God fornøjelse

Men Spørg bare i Georgien, Helsingfors og Tallinn, bare nu og da

Skrevet af Martin

Problemet med denne og for den sags skyld alle Dahlins artikeler er, at de er præget af en fuldstændig manglende forståelse for historisk kontekst og derfor er sovser ind i en naiv relativisme: øst og vest, kommunistisk diktatur og vestligt demokrati sidestilles.
Underforstået: USA og USSR var to stykker ud af samme alen, lige gode eller slemme.

Så længe man ikke forstår den præmis, nemlig det helt afgørende skel mellem demokrati og diktatur kan man ikke beskrive den kolde krig korrekt.

At artiklerne derudover er dårligt researchede og ensidige er en anden sag.....

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet