Fortidens spøgelser - det hedder en serie, som Information i øjeblikket bringer om avisens historie i 1970'erne og 80'erne. Første emne i serien er spørgsmålet om avisens dækning af Blekingegadesagen i foråret og sommeren 1989.
Her skrev avisens journalist Lars Villemoes en række artikler, der ifølge forfatteren Peter Øvig Knudsen var "banebrydende" i forhold til den øvrige dækning af sagen i medierne.
Villemoes-artiklerne førte dog til massive læserprotester og ikke mindst omfattende intern kritik på avisen.
Nogle af krtikkerne mente, at det retssikkerhedsmæssigt var en skandale at fremlægge oplysninger, der kunne belaste de sigtede, da disse som isolationsfængslede ikke havde mulighed for at forsvare sig. Andre mente, at der var tale om "aflads-journalistik", mens andre igen mente, at Information ikke bare kunne sætte en medarbejder, der fortrinsvis havde skrevet om moderne musik, til at dække en så vigtig sag.
Da en ny chefredaktør (Lasse Ellegaard) tiltrådte i januar 1990, fik Villemoes fortsat lov til at skrive om sagen, men da retssagen mod de tiltalte i Blekingegadesagen blev berammet i sensommeren 1990, kom det til et brud mellem avisen og Villemoes, der i stedet begyndte at skrive om sagen for Weekendavisen.
Siden da har det været heftigt debatteret, hvad der var det rigtige at gøre: Skulle Information have givet Villemoes lov til at dække retsmøderne, eller var han for tæt på sagen til at kunne levere retsreferater, som var tilpas objektive? Var det dybest set et knæfald for den massive kritik, der kom fra dele af venstrefløjen, der førte til, at Villemoes ikke fik lov at dække retsmøderne?
Den dag i dag står synspunkterne stejlt mod hinanden.
Læs her Villemoes første artikel.
Her kan du se en artikel om en løbeseddel, hvor Villemoes udråbes til stikker pga sine artikler okm Blekingegadebanden.
Her kan du læse en kritik af en række retskyndige, bl.a. Preben Wilhjelm.
Og her kan du læse en kritik fra fire tidligere redaktører af venstrefløjstidsskriftet politisk revy, bl.a. Morten Thing.
Her kan du læse et interview med Morten Thing fra Information den 2/1 2008.
Her kan du læse et interview med Bent Blüdnikow 16/1 2008, hvor han anklager Information for den dag i dag at have rester af et venstrefascistisk rodnet.
Her kan du læse et interview med Lars Villemoes, hvor han kommer med sin udlægning af sagen.
Her kan du læse et interview med Informations chefredaktør Lars Hedegaard, som støttede Villemoes.
Og endelig kan du her læse et interview med Lasse Ellegaard.



Seneste kommentarer