RSS feed til Dahlin Velkommen til Dahlins blog, hvor jeg vil bringe noget af al den research, som der ikke er plads til i avisens spalter.

Ulrik Dahlin
Ulrik Dahlin

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Mikrofonholderi & Fortidens spøgelser

Forårets artikelserie i Information om Fortidens spøgelser – med udgangspunkt i seks kritikpunkter fra Bent Blüdnikov, kulturskribent ved Berlingske Tidende, har vakt opsigt uden for avisens egne spalter.
Således har Politikens redaktør Tøger Seidenfaden i sin klumme for nylig kaldt det for »ordentlig journalistik«, om end Tøger også medgiver, at
”Der var en stærkt venstreorienteret stemning og tendens i Information, og de socialistiske diktatur-stater blev ikke kritiseret nær så ofte eller konsekvent som de vestlige demokratier og USA. Der var en bias i avisen, som afspejlede en stærk tidsånd. Og avisen har dermed et medansvar for både udbredt hjemlig uvidenhed om kommunistiske rædsler og et stort miljøs manglende demokrati-forståelse i en periode.”

Her er et link til Tøgers klumme

Også på Weekendavisen har man lagt mærke til artikelserien. Bo Bjørnvig har sammen med Bent Blüdnikow læst to måneder af Information fra januar og april 1976 og skrevet en letlæst to-sider lang referatstil med titlen ”Det rene vås”, som blev bragt i torsdags.

På Berlingske Tidende har klummisten Michael Jalving også læst Informations serie, som han kort og godt karakteriserer som mikronholderi. Næh, læs i stedet Bjørnvigs og Blüdnikows Det rene vås, skriver Jalving, der i øvrigt opfordrer Information til at få et nyt motto.

Link til Jalvings klumme finder du her

På Jalvings blog, hvor ovennævnte artikel er bragt, har Bent Blüdnikow så sidenhen skrevet et indlæg, hvor han refererer Det rene vås, og et sted skriver han:
”Se på dokumentationen i vor artikel eller læs Information fra de år. Hvis han [Ulrik Dahlin, min kommentar] mener selvopgøret ærligt, kan han jo også lægge vor artikel fra Weekendavisen ud på sin blog på Information, men der går grænsen for selvransagelse nok, for det ville betyde, at Informations læsere med egne øjne kunne se, hvad der havde stået i avisen.”

Det går grænsen for selvransagelse nok... mener altså Bent Blüdnikow.
Stor bliver derfor min forbløffelse, da jeg i en mail tilbyder Blüdnikow, at Det rene vås sagtens kan blive lagt ud på min blog. For næh nej, det er Blüdnikow ikke længere så interesseret i. Tværtimod ønsker han, at jeg først skal skrive en artikel i Information om indholdet af Det rene vås...
Men det var jo slet ikke det, han skrev i sit blog-indlæg til Jalving. Det var i stedet, at Information ikke turde indvie sine læsere i Det rene vås, for ”der går grænsen for selvransagelse nok”.
Efter lidt skriveri frem og tilbage har vi nu også løst det problem, så her er endnu et link, nemlig til Det rene vås, skrevet af Bo Bjørnvig og Bent Blüdnikow.



2 kommentarer seneste af CIA control pet international Agents etc.
Skrevet af Jørgen Dragsdahl

Henvisningen i denne blog til artiklen, som Blüdnikow og Bjørnvig har begået i Weekendavisen, foranlediger mig til gengivelse af en reaktion på deres forskningsprojekt, som jeg 25. april har fået optaget i bladets bogtillæg. Det kan jo være, at ikke alle læsere af Dahlins blog, også læser Weekendavisen.

Min reaktion begrænser sig til deres omtale af artikler, som jeg har skrevet. I 1976 var jeg ikke ansat på Informations udenrigsredaktion, og jeg har derfor intet yderligere ansvar for avisens indhold. Andre må tage til genmæle i den forbindelse - men mit rimeligt velinformerede gæt er, at deres selektive præsentation af avisens øvrige indhold mindst er på det horrible niveau, som leveres i omtalen af mine artikler. Informations udenrigsredaktion var i 1976 bestemt ikke besat af socialister og kommunister - denne del af redaktionen var faktisk markant mindre "venstreorienteret" end resten af bladets faste medarbejdere, og det gav anledning til hårde sammenstød internt. Det er således kun hylende morsomt, at de to forskere fra Det Berlingske Hus antyder, at udenrigsredaktionen nærede sympati for DDR. Information bragte således artikler, som bllev hentet fra denn officielle amerikanske informationstjeneste USIA, og den daværende Østeuropa-medarbejder Tyge Petersen var en kritiker af forholdene i Østeuropa.

Og her er så mit indlæg i Weekendavisen under rubrikken: Politiske kommissæærer

"Som var de politiske kommissærer for Det Nye Højre angriber Bent Blüdnikow og Bo Bjørnvig i Weekendavisens bogtillæg den 17. april dagbladet Information. I den forbindelse fremhæves på groft vildledende vis artikler, som jeg har skrevet i januar 1976.

Selv hævder Blüdnikow og Bjørnvig, at de har gennemført et lille forskningsprojekt. Forhåbentlig danner det ikke skole. Det er bemærkelsesværdigt, at de ikke peger på konkrete fejl. Missionen er, at læserne skal påduttes et politisk indtryk af mine artikler – totalt løsrevet fra deres indhold og datidens faktiske begivenheder.

De peger på, at jeg 9. januar 1976 havde en artikel i Information, som beskrev nogle karikaturtegninger, der var fremstillet af det amerikanske forbundspoliti FBI. Tegningerne skulle opildne til sammenstød mellem Det Sorte Panterparti og en sort, kulturnationalistisk, organisation US (United Slaves). Med et citationstegn kaldes tegningerne »snedige« – som var det min beskrivelse. Men det citerede ord stammer fra FBI’s direktør Edgar Hoover.

Med et hurtigt besøg på Internettet kunne de to forskere have opdaget, at et undersøgelsesudvalg i det amerikanske senat under ledelse af demokraten Frank Church den 23. april 1976 i en rapport indgående beskrev FBI’s kampagne mod panterpartiet. Undersøgelsen har, konkluderede man, »hinsides enhver tvivl« vist, at ledende medlemmer af FBI ville »fremme voldelige konfrontationer« mellem panterpartiet og andre grupper. Mellem metoderne var netop karikaturtegninger – samt en række andre metoder, som rapporten kalder for »lovløse«. På grund af denne kampagne blev adskillige mennesker dræbt. Min artikel, som var illustreret med flere af FBI’s tegninger, var således, hvad journalister kalder en afsløring, som var veldokumenteret og senere blev yderligere bekræftet.

Endvidere bryder de sig tilsyneladende heller ikke om, at jeg i en artikel har citeret den tidligere CIA-agent Philip Agee for, at CIA er en kriminel organisation på linje med mafiaen. Det er sjældent, at journalister kritiseres for at citere folk – det er faktisk vores arbejde. Det er heller ikke ret kontroversielt, hvad han sagde. Næsten pr. definition er efterretningstjenesters skjulte virksomhed i andre lande ulovlig. Under høringer i Senatet og i talrige nyhedsartikler blev CIA’s virksomhed med planlægning af snigmord, kup, betaling til politikere osv. dengang afsløret.

Blüdnikow og Bjørnvig sammenkæder ganske behændigt mine artikler om CIA med kommentarer af den sovjetiske propagandist Spartak Beglov. Da jeg dengang endnu ikke var ansat på Information har jeg intet medansvar for, at avisen bragte hans kommentarer. Med endnu lidt brug af databaser kunne de to forskere nemt have fundet artikler af amerikanske kommentatorer og politikere, som kraftigere end Beglov fordømte CIA’s udskejelser.

Endelig beskyldes bl.a. jeg for »ideologisk medløberi« formentlig med Sovjet, idet jeg har beskrevet USA’s engagement i Angola-konflikten. Mine artikler i den forbindelse beskrev rent faktisk det interne amerikanske opgør, fordi USA var blevet en de facto allieret med Sydafrika imod den største frihedsbevægelse MPLA, som Danmark støttede. Kongressens flertal forsøgte at stoppe den amerikanske indblanding.

Kravet fra de to medarbejdere på Berlingske Tidende og Weekendavisen er åbenbart, at journalister skal undertrykke informationer, hvis de er politisk ubekvemme – også set via et senere bakspejl. Den holdning optræder normalt kun i totalitære samfund".

Skrevet af CIA control pet international Agents etc.

CIA control pet international Agents etc.
LIST OF NAMES CIA control pet international Agents etc.
Timothy Leary?
Allison Legge
Joe Parise
PET
Sarah Johnson
Charlie Chrisawn
Carvalho Rasmussen
alex jones
tyrk ozoz
Ralf andersen
Tom Zajkowski
Colin Butler
Pia Kjærsgaard
Bjarne Bo Larsen
Cynthia Dame Logan
Jens ( Peter) Mortensen
Pam Hughes
lars 'moslem'
Kareeme Tucker
Germany
Danish royals
jack harmes
INTELLIGENCES
Jens Mogensen? Henrik Sass Larsen? valerie plame ? karl rove? johnny hansen hardington thomas christensen lebrecht 322 boligforening
OSAMA BIN LADEN
Svensson
Koskinen
Julita Brown
Victoria Mortensen
Tiitinev
DF
george tenet
HM
Jeppesen Dataplan
Crowell Aviation Technologies, Inc.
Lockheed?
Devon Holding and Leasing Inc.
Aviation Specialties, Inc.
Keeler and Tate Management LLC
Rapid Air Trans Inc./Rapid Air Transport Inc
Tepper Aviation, Inc.
Stevens Express Leasing Inc.
LCF
Premier Executive Transport Services,Inc.
Aero Contractors
Prescott Support
Maggie Gravelle
Villy Søvndahl
Charlie Chrisawn
Shane Fitzsimmons
Amber Smith
camre mogens?
Ehmsen
israel
batluder
Inger Serup
Juha Leppanen
Tracy Tilly
Kenn mortensen
putin
lars 'moslem'
A. fogh Erasmussen
NATO
Nicholas Turza
mi5
Jens Mogensen ?
Gregory Asherleigh
Julita Brown
PAUL NYRUP?
above

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet