Den 7. februar 2008 skal Christianias fremtid for retten.
Den dag starter i Østre Landsret en kæret fogedsag, der handler om udsættelse af beboerne fra tre Christianiahuse på voldområdet. For et stykke tid siden afviste Kongens Foged at effektuere udsættelsen, og derfor kommer sagen nu for retten.
Sagen om de tre udsættelser vil komme til at blive en strømpil for, hvordan det vil gå med 'den store Christiania-sag', som skal forhandles til efteråret.
Den drejer sig om christianitternes rettigheder generelt, altså om fristadens beboere efter mere end 35 års brug af det vidtstrakte område har erhvervet sig rettigheder, der gør, at de ikke uden videre kan smides på porten. Har beboerne erhvervet sig sådanne rettigheder, vil det nemlig være ekspropriation at sætte dem på porten, og det vil derfor være erstatningspligtigt.
Centralt i denne vurdering af christianitternes rettigheder er selvfølgelig Folketingets Christinialov fra juni 2004, som blev vedtaget af et bredt flertal. I lovbemærkningerne omtales en vurdering fra Kammeradvokaten, hvorefter der IKKE vil være tale om en (erstatningsfremkaldende) ekspropriation, hvis den rammeaftale, som på daværende tidspunkt tildelte beboerne brugsret til området, opsiges med 12 måneders varsel.
På baggrund af Kammeradvokatens analyse vedtog Folketinget at opsige rammeaftalen til udløb den 1. januar 2006, dvs. med halvandet års varsel.
Nu viser det sig, at Justitsministeriets egen juridiske vurdering kommer til et noget andet resultat end Kammeradvokaten. Et hidtil hemmeligholdt notat, som Information nu offentliggør, viser nemlig, at Statsretskontoret under departementets Lovafdeling så tidligt som i marts 2003 havde den klare analyse, at hvis staten skulle undgå ekspropriation, så skulle en overgangsperiode være »markant længere« end f.eks. seks måneder.
Det forekommer sandsynligt, at Kammeradvokaten - i modsætning til folketingsmedlemmerne og christianitterne - har kendt til notatet fra Statsretskontoret. Det nu fremkomne notat kan måske derfor kaste lys over nogle dunkle omstændigheder i forbindelse med Kammeradvokatens vurdering.
I november 2003 udarbejdede Kammeradvokaten nemlig en analyse af christianitternes retsstilling, men denne blev aldrig offentliggjort i sin helhed. Men hvad det var, Finansministeriet ikke ville vise offentligheden fra Kammeradvokatens notat, er aldrig blevet tilstrækkeligt belyst. I stedet blev det delvist hemmelige november-notat erstattet af et nyt nyt, men betydeligt kortere notat, som Kammeradvokaten udarbejdede i december 2003.
Det var vurderingerne i dette december 03-notat, som blev lagt til grund for lovforslaget om en normalisering af Christiania.
Det spændende spørgsmål er så, om Statsretskontorets krav om en »markant længere« overgangsperiode end et halvt år er imødekommet ved Kammeradvokatens frist på 12 måneder. En almindelig læsning af notatets tekst synes ikke at pege i den retning...
Så nu er der lagt i kakkelovnen til Østre Landsret.
Om ikke andet så kan denne retssag måske få Kammeradvokatens hidtil hemmeligholdte notat fra november 2003 frem i lyset...
Læs Informations artikel om det ukendte notat
Skriv kommentar til dette indlæg
Seneste kommentarer