dancehall

I weekenden skrev jeg om reggae/dancehall antologien Serious Times , der ud over at signalere ”ild i den politiske bevidsthed” også signalerer ”ild i lænderne”. Altså musik med socialt engagement, men også masser af sensuelt potentiale.

Det var selvfølgelig en hvid middelklassedreng (mig), der skrev de ord (og som også skriver disse ord). Jeg skrev at det var billeder og forestillinger som ovennævnte, der præsenterede sig på min indre nethinde, når jeg lyttede til pladen. En indre nethinde, som selvfølgelig ser i et komplekst remix mellem psykologi, erindring, arv, miljø, humør osv. osv. Og dermed en nethinde, der på sin egen stærkt kringlede facon er et udtryk for den vestlige kultur, som jeg aldrig slipper fri af uanset hvor mange glødende kul, jeg vader på.