Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Dennis Hopper

Cannes dag 13 – The end is near

DSC00022.jpg
DSC00023.jpg
DSC00024.jpg
DSC00025.jpg
DSC00026.jpg
DSC00027.jpg
DSC00029.jpg
DSC00028.jpg
DSC00030.jpg

Hunger af den britiske filminstruktør Steve McQueen vandt prisen for bedste film i Un Certain Regard, da vi i FIPRESCI-juryen i går uddelte vores tre priser.

De øvrige to vinderfilm var den ungarske Delta og den belgiske Eldorado.

Ingen af instruktørerne var desværre tilstede – McQueen var på vej, muligvis fordi han i aften vinder et eller andet, sikkert debutantprisen Camera d’Or, når hovedjuryen skal uddele sine priser.

Men ellers var vores prisuddeling, som vi afholdt sammen med den økumeniske jury – der præmierede Atom Egoyans Adoration, et sympatisk valg set i denne kirkelige kontekst – et mindre tilløbsstykke, hvilket som vist tidligere forklaret hænger sammen med, at FIPRESCI-prisen er den første, der uddeles.

Cannes dag 11 – Og vinderen er ...

Så har vi i FIPRESCI-juryen fundet vores tre vindere. Tidligere i dag så vi de sidste film i de serier, vi hver især følger, og her til aften mødtes vi på en restaurant for at finde frem til de bedste film.

I forhold til Un Certain Regard, som jeg skulle bedømme sammen med to kolleger, en fra Rusland og en fra Libanon, kan jeg sige, at processen var smertefri. Vi havde hver en to-tre favoritter, som vi skrev ned på et stykke papir, og én film gik igen hos os alle tre, og den giver vi så prisen til.

Hvilken film, det er, siger jeg ikke – det bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelses-seance i morgen kl. 17. Men jeg kan afsløre, at den blev vist tidligt på festivalen, og at den formentlig også får en pris af den officielle Un Certain Regard-jury og måske endda også af hovedjuryen.

Jeg er spændt på, om vinderne kommer – det plejer de at gøre, hvis de stadig er i byen. Instruktører og skuespillere bliver fløjet ind, hvis de vinder en af hovedpriserne, men det får vi nok ikke festivalen til at sørge for, når det ’kun’ er FIPRESCI-prisen, der er tale om.