Som bekendt ved alle, bortset fra maskinstormere og selvdeporterede kulturfornægtere, at det går aldeles forrygende for det hollandske landshold under EM nede i Alperne.
Det er der selvfølgelig flere grunde til: Marco van Basten har måske endelig fundet en cool formel, der på én gang tillader lidt lækker gennemstrømmen af hedengangen totalfodbold - selvom tiden unægtelig er løbet fra Rinus Michels og Johan Cruyff - og fører nymodens taktik med "double pivote" og dynamiske backfløje et skridt videre. Dernæst er van Basten begavet med arbejdsomme enere som Wesley Sneijder, Robin van Persie, Dirk Kuyt og Rafael van der Vaart. Og ikke mindst synes Ruud van Nistelrooy at have fundet sig selv i en ny udgave, nemlig som ikke-scorende assistmager, der kan lave ravage i toppen af plænen, levere en fod, når det gælder (som mod Italien) og iøvrigt glide umærkeligt ind i team-mekanikken, når det kræves.
Det er der både en forunderlig og en helt logisk-historisk grund til, altså dét med Ruud:
Det mærkværdige er, at Nistelrooy var berømt og berygtet som selvisk target man i Manchester og siden Real Madrid. I det spanske blev Ruud ofte omtalt som nerven i den "Nistelrooy dependencia", som hærgede i fraværet af de hvidblusede nabostjerner. Ofte klarede han ærterne ene mand, som regel via sin evne til at stå det rigtige sted på det rette tidspunkt. Historien fortæller desuden, at hollænderen var sur og tvær i sjældne, scoringsløse perioder, og myten blev ikke lavet om i en tid med Oranjes uinspirerede EM-kvalifikationskampe. Oven i hatten kom så skærmydsler med træner Marco. Dumme, egomaniske Ruud.
Men nu har piben fået en anden lyd. Alle priser den stærke forward for holdånd og lækre assists til Persie, Sneijder og Kuyt, og Nistelrooys pasning til Robben, der nettede til 2-0 mod Frankrig, var ifølge The Guardian en Zidane værdig.
Det er der da for helvede ikke noget nyt i! Det vidste vi jo fra Real Madrids uforlignelige efterårssæson 2007. Ved den lejlighed - og her taler vi altså om mange kampe i streg - udviklede Nistelrooy og Raúl en nærmest telepatisk connection lidt à la dén, der pt eksisterer mellem Ruud og Sneijder. Så mit gæt er, at hvis der er nogen - eller noget - der har skabt Nistelrooys tilsyneladende spritnye arbejdsmentalitet og rollen som ligeværdig aktør i "fremtidens" 4-6-0-system, så er det Bernd Schuster og Raúl.
Eller også ta'r jeg fejl. Det kan jo være, at han bare er blevet mildere og mere uselvisk med alderen.
Seneste kommentarer