Om denne blog

RSS feed Sarah von Essen (1975), journalist, cand.mag. i historie og kulturstudier. Forfatter til Hillary Rodham Clinton: En politisk biografi (DR Multimedie 2007). Læser mere end hun blogger.

Sarah von Essen

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Essen und Lesen

Det er ikke dig, det er dine bøger...

essay-190.jpg

“It’s Not You, It’s Your Books” er den mest emailede artikel både igår og idag på nytimes.com.

Det er et essay – og et skønt et – om hvordan bøger kan være endnu en sten på den i forvejen så bulede vej til romantisk lykke og samhørighed.

Bøger, gulerødder, Steve Jobs og Kindle

amazon-kindle-ebook-reader.jpg

Steve Jobs er medskaber og medejer af butikken Apple Inc. Det vil sige, at han er far til Ipod, Iphone og Ialtmulig. I forrige uge kom Jobs, i forbindelse med Amazon.coms succes med e-bogs-læseren Kindle, for fejl at sige, at amerikanerne er ”so over” det med at læse bøger. Det fik Timothy Egan, forfatter, journalist og klummeskribent i New York Times, til at fare i blækhuset: “True, reading is down, somewhat, from 1992, especially reading of literature. So what? People are eating fewer vegetables than they used to – or should – but that doesn’t mean carrots have no future.”

1 kommentar seneste af Per Rønne

Tårer i Amerika

Hillarys tårer.jpg

En lille fin og tankevækkende tekst om tårerne i den amerikanske valgkamp. Den er fra The New Republic og skrevet af ekspert i grådens kulturhistorie, Tom Lutz.


I øvrigt er Tina Brown, tidligere redaktør på The New Yorker og senest forfatter til The Diana Chronicles, hyret til at skrive The Clinton Chronicles. Den udkommer i 2010. Størrelsen på Ms. Browns forskud er vist en hemmelighed, men til gengæld er hendes amerikanske redaktør meget glad for at annoncere, at hun er den perfekte kvinde og pen til jobbet: “Her portrait of the Clintons will undoubtedly be every bit as unique, insightful and immensely readable as her critically acclaimed biography of the Princess of Wales.”


Apropos Mailer & Kakutani...

kakutani.jpg

....så offentliggjorde New York Magazine sidste år Norman Mailers "All-Time Enemies List". Selvfølgelig er Kakutani på. Og da Mailer døde i november skrev hun tvetydigt - og altså ikke kun uvenligt - om ham i New York Times.
Til sidst et billede af den så omtalte anmelder - inkl. Pulitzer Pris.

New York Times-anmeldernes læselyst

books-190.jpg

I et afsnit af Sex and the City åbner heltinden, den meget selvoptagede og meget tynde Carrie Bradshaw, frygtsomt New York Times for at se, hvor mange stjerner avisens litteraturanmelder Michiko Kakutani giver hendes bog. Kakutani har i det hele taget en fremtrædende rolle i afsnittet – uden dog nogensinde at vise sig på skærmen - og hun fremstilles som alle anmelderes moder. Men hun findes altså i virkeligheden, hvor hun også er indbegrebet af en spids, præcis og velskrivende pen. Igår offentliggjorde hun så en liste i New York Times over de bøger, som hun rigtig godt kunne lide i 2007. Et par af hendes kolleger på avisen har også bidraget, og Janet Maslin indleder med en kort tekst om valgene. Broccolien er, som hun skriver, udeladt: Det her er bøger, som anmelderne nød at være sammen med.

Bøger i Texas

Texas Book Festival.gif

Kerrville er en lille by i the Hill Country uden for Austin, Texas. Lyndon B. Johnson havde sin ranch i nabolaget og bragte også elektricitet til de uendelige vidder. Vejene er selvfølgelig mange, brede og befolkede. De er også imødekommende: ”Drive Friendly” står der på skiltet. Hos Wolfmueller's Books i downtown Kerrville er ejerne, det ældre ægtepar John og Sandy, lige præcis det – friendly. De snakker og bider mildt af hinanden som lykkeligt gifte mennesker gør i de bedste amerikanske sitcoms. Forretningen er dyb og fyldt til bristepunktet med velholdte brugte bøger, der hver især er sirligt indbundet i klar plast. Der er også en særlig hylde med signerede bøger af den lokale forfatter og helt Kinky Friedman.

Norman Mailer er ked af at være død

mailersketchart.jpg

Norman Mailer var noget særligt. Han skrev både som en drøm og som en penis/pik/hvad man nu siger. Og selvfølgelig er der allerede sagt og skrevet meget om hans bortgang. Blandt andet i The New Republic, der også linker til de ord, Mailer selv afleverede til magasinet. Bedst er måske Dick Cavetts beskrivelse i New York Times af Mailers besøg på talkshowet, The Dick Cavett Show, i 1971. ”I know someone who sure as hell hates being dead,” som Cavett runder af med. Det er altså ret rammende.

De 100 mest bemærkelsesværdige bøger i 2007

NY Times Most Notable.jpg

Så har New York Times lanceret sin liste over årets 100 mest "noteworthy" titler. Inkl. links til de altid velskrevne anmeldelser. Listen over årets 10 bedste bøger kommer på nettet den 28. november.

Housing Works Used Book Café, Soho, NYC

Housing Works.jpg

Housing Works Used Book Café findes på Time Out New Yorks liste over byens "essentielle hemmeligheder." Og med god grund. De to etager bugner med velholdte og billige "pre-owned" bøger inden for alle genrer. Kaffen er også billig, mens stemning og klientel minder om endnu en vidunderlig film om seksuelt frustrerede og lynende velbegavede newyorkere. (Og skulle det give den danske besøgende et lille mindreværdskompleks, kan man nemt finde ro på toilettet, hvor Helge Refns klassiske Tivoli-plakat hænger trygt og godt over kummen...)

Hillarys fødselsdag

Picture-2.jpg

Idag fylder Hillary Clinton 60 år. Det er svært at overse, hvis man står på hendes mailingliste. Både hendes kampagneleder Patti Solis Doyle og hendes kampagnemedarbejder Bill Clinton har nemlig sendt en hilsen med en opfordring til at sende en lykønskning til præsidentkandidaten

Og Hillary smiler nok bredt, når hun puster lysene ud: Meningsmålingerne er hendes venner, og på CNN grinede de torsdag og sagde, at "Sixty is the new forty" Samme TV-kanal kunne også rapportere, at Hillary holder en stor fødselsdagsfest, som hun altså også tjener stort på.

Imens fastholder hendes modstandere, at amerikanerne har fået nok af familien Clinton - at vælgerne simpelthen lider af såkaldt "Clinton-fatigue". Ifølge Wall Street Journal er det i hvert fald sandt, hvad angår bøger om Hillary, hendes mand og deres ægteskab.

Der er altså ikke særlig godt salg i 90'er-agtig sex og skandale. Det er fødselsdagsbarnet sikkert meget glad for.