Europa

Europa-bloggeren siger tak for denne gang her fra Bruxelles.

Information henter Europa tættere på læserne. I morgen begynder en ny Europa-medarbejder på redaktionen i København.

Bruxelles-redaktionen har netop afleveret sidste artikel i denne omgang - den handler om EUs retslige undtagelser, der meget vel kan gå hen og føre til en hed debat derhjemme i den kommende tid - eller så snart Lissabon-traktatens fremtid står mere klart.

Tak til de læsere, der har fulgt med på denne version af Europa-bloggen. Vi mødes sikkert igen i anden sammenhæng.

De bedste hilsener
Brigitte Alfter

Et amerikansk firma tilbyder nu en gør-det-selv-maskine, der producerer ethanol. Den er på størrelse med en industri-vaskemaskine, og kan, når den er kommet godt i gang, producere 20 liter ethanol om dagen. Lige til at hælde i den tørstige bils benzintank.

Umiddelbart lyder det jo, som endnu en joke, der cirkulerer på nettet. Og dog. Ethanol er jo ikke andet end sprit, EFuel100 er jo ikke andet end en stor vinballon kombineret med god, gammeldags trykkoger, så rent teknisk er det jo ikke utænkeligt.

Den lille maskine - komplet med tud til at hælde ethanolen i bilens tank - koster den nette sum af 9.995 amerikanske dollars, der er knap 50.000 kroner.
Sukker, gær og vand i - og vupti, så kan man køre. Teknikken, som EFuelCorporation stolt forklarer på websiden, gør, at gæringstank og destillationsapparat er blevet så små, som de er.

Skulle nogen finde ud af, om det er en forsinket aprilsnar eller en ægte lille maskine, så send endelig en kommentar til bloggen her!

I Danmark har overvågningskamera'er kronede dage i disse år, men vi kan slet ikke måle os med kamera'ernes land, Storbritannien. Her taler kamera'erne endda til de forbipasserende, hvis nogen skulle finde på ikke at opføre sig ordentligt. Med venlig hilsen fra det britiske indenrigsministerium, Home Office.

Men nu kommer floppet: Britisk politi - og de burde jo vide det - siger, at alle de mange kameraer ikke har hjulpet til at bekæmpe kriminalitet, skriver den respekterede avis Guardian .

De har hjulpet i tre procent af sagerne - så kan man jo regne sig frem til, hvor dyrt det har været per sag, hvis man ser, hvor mange millioner pund den britiske regering har investeret.

Tager du bussen eller bilen? Bebor du mange rum, der skal varmes op eller køles ned? Spiser du importeret mad, og spiser du kød?

Det berømte naturmagasin National Geographic har kastet sig ud i at lave et verdensomspændende overblik over, hvor stort et miljø-aftryk, vi hver især sætter ved at leve, som vi gør.

I første omgang er 14 lande blevet undersøgt, og blandt dem er brasilianere, indere og kinesere dem, der er mest miljøvenlige, mens amerikanerne er værst.

Ikke den store overraskelse - men en sjov ny konkurrence: Kapløb om at være mest mørkegrøn!

Er det et indgreb i min personlige frihed, når jeg for hver mail, for hvert klik på en webside skal tænke på, at hver af mine bevægelser bliver lagret og kan kontrolleres af myndigheder?
Eller er overvågningen et kæmpegodt redskab til at bekæmpe terrorisme og ikke mindst musikpirateri?

Det spørgsmål flimrer i den tyske debat efter en dom om EUs overvågningslov hos den højeste tyske domstol.

Dommen gik - i helt grove træk - ud på at sige, at det ikke er i orden at overvåge alle bevægelser hos alle borgere, medmindre der er mistanke om alvorlig kriminalitet.

Det synes den øverste tyske privatlivs-beskytter, Peter Schaar, er rigtig fint: Loven om at lagre alle oplysninger om vores mail, telefon og internetkontakter er et "dybt indgreb" i telefonhemmeligheden, og lagringen har en "markant skræmmeeffekt" på borgerne.

Debatten om ytringsfriheden tager en ny drejning. Nu handler det ikke bare om selvcensur, men om egentlig censur vs. forebyggelse.

Det er den hollandske højre-politiker - og muligvis filmmager - Geert Wilders der sørger for debatten, selv om der stadig ikke er nogen, der ved, om hans angiveligt islam-kritiske film Fitna faktisk findes.

Men siden lørdag er den mulige film ramt af censur. Det er en ny situation:
Vi har de klassiske: Dem, der vil have ytringsfrihed for næsten enhver pris mod dem, der kalder på ytringsfrihed under ansvar og taler om anstændighed. Og som noget nyt:

• Selskaber, der først og fremmest underlægger ytringsfrihed deres - formentlig yderst forsigtige - jurister.
  

Wilders har reserveret en webside ved navn fitnathemovie.com - fordi det allerede på forhånd tegnede til, at ingen ville sende filmen, der ifølge politikerens udmelding skal komme den 28. marts.

Forestil dig, at din computer er slukket. Sort skærm. Eller at computeren ikke er slukket, men alting går ned, og kommunikation bliver umulig. Årsag: Et angreb i cyberspace, på engelsk "cyber storm" eller cyber orkan.

Netop denne mulighed bliver for tiden debatteret i Europa. Hvor stor er faren for cyber-krig, cyber-spionage, cyber-våben, cyber-terrorisme eller cyber-kriminalitet?

Følg med i forsvarspolitikkens nyeste felt. Det blev blandt andet debatteret hos sikkerheds-tænketanken SDA i Bruxelles forleden.

Retssikkerhed eller religion – det var spørgsmålet i udkanten af en østrigsk retssag denne uge. En ung mand på 22 år er anklaget for at være medlem af Al-Qaida og for at have debatteret terrorangreb på internettet. Hans 21-årige kone sidder også på anklagebænken.
Ifølge forsvareren var politiets arbejde tvivlsomt, overfor østrigsk radio/tv ORF sagde han om anklageskriftet, at det var ”90 procent lige til at smide ud”.

Men det, der virkelig fik sagen i medierne, var ikke sagens kerne, men en debat om den medanklagede unge kvinde. Hun bar nemlig niqab, den traditionelt arabiske, sorte dragt, hvor kun øjnene er synlige.

Dommeren krævede, at hendes ansigt skulle være synlig.
”Det er en altafgørende tanke i den østrigske strafferetspleje, at nævningene ved at se på ansigtet kan vurdere den anklagedes troværdighed,” argumenterede den ledende dommer. Derfor burde kvinden tage sløret af under forhandlingen.

Skal PET, politiet eller andre kunne overvåge alt, som vi foretager os på vore computere? En lille trojaner, der simpelthen læser med på regeringens vegne? Arbejde, homebanking, kærestebreve? Eller bombemanualer, terrorfinansiering og afskedsbreve?

Det var den hede debat i Tyskland i de senere måneder. "Online Durchsuchung" hedder ideen hos vore sydlige naboer, og en af de 16 tyske delstater havde allerede gennemført den. Men den 27. februar blev ideen standset af Tysklands øverste domstol - i hvert fald for en stund.

At overvåge alt hvad alle borgere foretager sig på deres computere og at registrere det uden at de ved det er i strid med privatlivets fred, hedder det i pressemeddelelsen til dommen fra Tysklands Grundlovs-Domstol, Bundesverfassungsgericht.

Der mangler en god forklaring på, hvorfor der er udbetalt fire milliarder euro - eller 30 milliarder kroner fra EUs penge. 30 milliarder - en slags penge. Da Storebæltsbroen blev bygget kostede den i datidens kroner sådan omkring 25 milliarder kroner, hvis jeg husker ret. Bare for lige at give en størrelsesorden.

Dan Jørgensen, en dansk EU-parlamentariker for Socialdemokratiet, kræver en god forklaring af EU-Kommissionen. Parlamentet har mulighed for at nægte at godkende regnskabet, og sidst det var under opsejling i 1999, valgte Kommissionen at træde tilbage. I år er første gang, at Parlamentet sætter bissen på siden da.
I et notat om sagen skriver Dan Jørgensen: