Europa

Bloggen med godbidder fra Europa- korrespondenternes liv og arbejde.

Brigitte Alfter
Brigitte Alfter

Arkiv:
Osteklokken
Brugsanvisning til EU

Blogs vi følger

Coulisses de Bruxelles

Bruxelles' kulisser - prisbelønnet blog fra Bruxelles for Libération med politik, polit-sladder og kultur.

Brussels Blog

Financial Times' Bruxelles-blog , EU set med britiske øjne

EUobserver

Aktuelle nyheder og kommentarer om EU set fra Bruxelles.

European Voice

Aktuelle nyheder og kommentarer om EU set fra Bruxelles.

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Henrik Føhns: Harddisken

Læser tyske dommere Foucault?

Skal PET, politiet eller andre kunne overvåge alt, som vi foretager os på vore computere? En lille trojaner, der simpelthen læser med på regeringens vegne? Arbejde, homebanking, kærestebreve? Eller bombemanualer, terrorfinansiering og afskedsbreve?

Det var den hede debat i Tyskland i de senere måneder. "Online Durchsuchung" hedder ideen hos vore sydlige naboer, og en af de 16 tyske delstater havde allerede gennemført den. Men den 27. februar blev ideen standset af Tysklands øverste domstol - i hvert fald for en stund.

At overvåge alt hvad alle borgere foretager sig på deres computere og at registrere det uden at de ved det er i strid med privatlivets fred, hedder det i pressemeddelelsen til dommen fra Tysklands Grundlovs-Domstol, Bundesverfassungsgericht.

Den tyske indenrigsminister, Wolfgang Schäuble, er i allerhøjeste grad en varm fortaler for at overvåge sine vælgeres computere, og han erklærede da også straks overfor tyske medier som eksempelvis Spiegel Online, at dommen var en sejr.

Men hvis man nærlæser selve dommen, er der faktisk en interessant udvikling, der ser ud til at beskytte mod overvågning - og mere endnu. Dommen sikrer tyskerne en grundlovssikret ret til fortrolighed i elektroniske systemer (afsnit 166). Det må betragtes som noget nyt.

...verletzt das allgemeine
Persönlichkeitsrecht (Art. 2 Abs. 1 i.V.m. Art. 1 Abs. 1 GG) in seiner
besonderen Ausprägung als Grundrecht auf Gewährleistung der
Vertraulichkeit und Integrität informationstechnischer Systeme.


Dommen fastslår også, at hemmelige indgreb i den enkelte borgers liv skal være undtagelsen i en retsstat (afsnit 238).

Endelig ser dommen helt hen på den enkelte borgers forhold - og hvordan overvågning påvirker. Allerede frygten for at blive overvåget, hedder det i afsnit 233, påvirker borgerne og deres frie og afslappede (unbefangene) kommunikation - denne igen bliver beskrevet som et alment gode. Mon de høje dommere i Karlsruhe har læst Foucaults "Überwachen und Strafen" for nylig?

Soweit Daten erhoben werden, die Aufschluss über die Kommunikation
des Betroffenen mit Dritten geben, wird die Intensität des
Grundrechtseingriffs dadurch weiter erhöht, dass die - auch im
Allgemeinwohl liegende - Möglichkeit der Bürger beschränkt wird, an
einer unbeobachteten Fernkommunikation teilzunehmen (vgl. zur Erhebung
von VerbindungsdatenBVerfGE 115, 166 <187 ff.>
). Eine Erhebung solcher Daten beeinträchtigt mittelbar die Freiheit
der Bürger, weil die Furcht vor Überwachung, auch wenn diese erst
nachträglich einsetzt, eine unbefangene Individualkommunikation
verhindern kann.

Hvad rager så en tysk dom os her i Danmark? Ja, d'herrer og damer lovgivere lader sig inspirere af hinanden, og det er set jævnligt, at der med inspiration fra et eller flere EU-lande er udviklet lovgivning, der siden kom til at gælde for hele EU. En særlig beskyttelse for privatlivets fred i Tyskland når det gælder vores computere kan derfor forhale eller måske endda forhindre lignende ideer hos EU-lovgiverne.

3 kommentarer seneste af JBJ

Det er vist mest af alt Bentham og panoptikon-tanken, der trækkes på i ovenstående, ikke sandt?

Skrevet af Brigitte Alfter

Enig - jeg kunne også have henvist til Bentham. Det særlig interessante er, synes jeg, at ideen dukker op i en dom om overvågning og retssikkerhed.

Skrevet af JBJ

Man kunne med nogen ret sige, at Foucault benytter Benthams idé om Panopticon - som Bentham diskutterede i fuld alvor, m.h.p. aktualisering i datiden, som fængsel og opdragelsesanstalt - som en måde at uddrage et billede af hvorledes elementer af overvågning, skyld, straf, selv-refleksion er med til at danne en bestemt måde at være individ på, at have et samfund på, som instrumenter i en akstrakt maskine, der gør folk docile, uden den direkte tilstedeværelsen af en konkret, ydre magt-faktor.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet