Om Fermaten

RSS feed Fermaten stiller skarpt på den klassiske musik, dér hvor den udspiller sig – både i de storslåede koncertsale og i de små, intime lokaler. Fermaten spænder vidt - fra renæssanceklange til rendyrket modernisme. Og såvel på scenen som på cd’en.

Christine Christiansen
Christine Christiansen
Prof. fløjtenist og musikskribent

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

En aften med James Galway

Der klæber en klæg kommercialisme til den irskfødte fløjtenist, Sir James Galway. Manden, hvis fløjtespil man altid kan skelne fra de andres på grund af det voldsomme vibrato, han úkritisk anvender i alle slags musik - fra irske folkemelodier over Mozarts fløjtekoncerter til soundtracket til Ringenes Herre. Og som aldrig lader en lejlighed gå fra sig til at flashe sine dyre guld- og platinfløjter offentligt. Fløjter, han får specielt bygget hos verdens fineste fløjtebyggere, og det til priser, der vidner om, at han har en udpræget sans for gode forretninger. Den type forretninger, der kan finansiere fløjterne, forstås. Manden med guldfløjten, bliver han da også kaldt.
I denne weekend gæster Galway København. I aften, søndag, spiller han Stjernekoncert i DR Radiohuset sammen med konen Lady Jeanne Galway og pianisten Philip Moll. Skønt James Galway er nået op i årene - han har for længst passeret de 60 - turnerer han fortsat med et ambitiøst og vovet kammermusikalsk program - bl.a. med Prokofieffs hundesvære sonate på sætlisten. Det bliver spændende at se, om han, trods sin stadig mere trinde og runde figur, fortsat kan flytte fingrene, og om klangen endnu er intakt.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet