Filmkritik

Fik forleden dette link tilsendt af en kollega, der mente, at det ville interessere mig.

Han havde ret.

For enden af linket finder man bloggeren Jason Kottke, der har skrevet et længere indlæg om nogle meget tidlige filmanmeldelser, blandt andet en af Maxim Gorki fra 1896.

Læs det og bliv klogere – det gjorde jeg i hvert fald.

For nylig skrev jeg i Information en mindre kommentar om den amerikanske filmkritik, der er i knibe.

Jeg baserede blandt andet min kommentar på en artikel i New York Times, og siden har også Los Angeles Times blandet sig.

I min artikel trak jeg tråde tilbage til den debat om den danske filmkritik, der har været på filmmagasinet EKKO’s hjemmeside, og som jeg selv har deltaget i her på bloggen.

Og så en aktuel lille historie om filmkritikkens vilkår i Danmarks Radio, der jo længe har været uden filmprogram på tv. Radioudgaven af Filmland, der fik lov til at leve videre, da tv-udgaven blev lukket, holder stadig stolt fanen højt, men det filmprogram på tv, generaldirektør Kenneth Plummer for efterhånden lang tid siden lovede os, er endnu ikke blevet til noget.

Tre stjerner. Hverken mere eller mindre. Tre af seks stjerner til denne anmelder i det nye nummer af filmmagasinet EKKO – det første efter fusioneringen med Mifune – hvor filmanmelderne anmeldes.

10 anmeldere får ord og stjerner med på vejen af et panel sammensat af fire branchefolk: Distributøren Loke Havn, manuskriptforfatter og tidl. filmkonsulent Nikolaj Scherfig, filminstruktør Pernille Fischer Christensen og tidl. direktør for Filminstituttet Henning Camre.

Et velsammensat panel med repræsentanter fra fire forskellige ender af filmbranchen, og så tør de tilmed tage bladet fra munden og kritisere alle os, der til daglig kritiserer dem. Det er modigt og en rigtig god idé af EKKO at sætte den slags i værk.

Det sker stort set aldrig, at man som anmelder bliver anmeldt med nogle af de udtryk og vendinger, man selv er vant til at bruge hver eneste uge. Pludselig er bøtten vendt, og det er en mærkelig fornemmelse, næsten som om nogen invaderer ens privatliv.

Som tidligere rapporteret her på bloggen udtalte DR’s generaldirektør, Kenneth Plummer, fornylig, at tiden er løbet fra den traditionelle, professionelt funderede filmkritik.

Det er vi nogle, som er uenige med ham i, og i næste uge har vi mulighed for at høre ham forklare nærmere, hvad han mener.

Da inviterer Filmmedarbejderforeningen – foreningen af danske dagbladsanmeldere, som jeg også er medlem af, og som udeler den årlige Bodilpris – og filmtidsskriftet EKKO nemlig til debat i Grand Teatrets café i København.

Her er pressemeddelelsen:

Har bloggerne overflødiggjort den professionelle filmkritik?

Engang var filmkritikken et overskueligt felt. Avisernes biografannoncer citerede, når Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten eller Information havde noget fordelagtigt at sige om en premierefilm. I dag er situationen anderledes. Nu citerer biografannoncerne fra alle mulige anmeldere, som vi aldrig har hørt om – og fra publikationer, vi heller aldrig har hørt om.

"Nutidens biografgængere stoler ikke mere på den klassiske filmanmeldertype, og de deler anbefalinger med hinanden på nettet. Hele adfærden med at søge filmanmeldelser er flyttet ud i cyberspace. Tiden er løbet fra den klassiske filmanmelder," sagde generaldirektør Kenneth Plummer for nylig, da han skulle forklare, hvorfor DR ikke har haft et fast, filmkritisk tv-program siden Ole Michelsens legendariske Bogart.

Er den klassiske filmanmelder med overblik, ekspertviden og 10.000 film i bagagen en saga blot? Har bloggerne overfløddiggjort den professionelle filmkritik?

Filmmagasinet EKKO og Filmmedarbejderforeningen inviterer til debataften med Kenneth Plummer, filmkritiker Kim Skotte fra Politiken, filmhistoriker Peter Schepelern og blogger & redaktør Henrik Føhns.

Arrangementet finder sted tirsdag den 30. januar kl. 19.30 i Grand Café, Mikkel Bryggers Gade 8, København. Der er gratis entré.

Jeg regner selv med at komme og er spændt på, om arrangementet vil føre diskussionen om tilstanden i dansk filmkritik videre eller blot resultere i en stillingskrig, hvor nogle mener én ting og andre en anden, og ingen af dem er villige til at lytte til hinanden.