Forsidesensationen

Det har måske ikke så meget med film at gøre, men det er interessant.

I forbindelse med CPH:DOX i 2007 så jeg filmen Strange Culture, der handler om den amerikanske kunstner og lærer Steve Kurtz.

Den handlede om, at han af de amerikanske myndigheder var blevet anklaget for de vildeste ting i forbindelse med et kunstprojekt.

Da hans kone i 2004 en nat døde af et hjerteslag, tilkaldte Kurtz en ambulance, og da ambulancefolkene ankom, troede de, at de bakteriekulturer, som Kurtz og konen i forbindelse med deres kunst dyrkede i et hjemmelaboratorium, var et forsøg på at fremstille biologiske våben. Følgeligt blev huset ryddet og Kurtz arresteret og anklaget for terrorisme.

Men nu, fire år og et forfærdeligt mareridt senere, er Kurtz endelig blevet frikendt for alle anklager.

Fik forleden dette link tilsendt af en kollega, der mente, at det ville interessere mig.

Han havde ret.

For enden af linket finder man bloggeren Jason Kottke, der har skrevet et længere indlæg om nogle meget tidlige filmanmeldelser, blandt andet en af Maxim Gorki fra 1896.

Læs det og bliv klogere – det gjorde jeg i hvert fald.

Det lader til, at jeg trods alt alligevel har fået hul igennem til Hollywood-produceren Art Linson, der blandt andet har produceret De uovervindelige, Car Wash, Fight Club og Into the Wild.

Min forespørgsel om et interview i Cannes endte hos en af Linsons assistenter, der mailede mig, og om en lille time skal jeg ringe til Linson, der åbenbart stadig befinder sig i Frankrig. Han har vist et feriehus et eller andet sted sydpå.

Jeg har lige læst mig igennem hans første bog, A Pound of Flesh, der ligesom hans anden, What Just Happened?, handler om Hollywood og den evige magtkamp mellem producere, studiebosser, agenter og talenter.

Jeg syntes lige, at jeg ville gøre lidt reklame for nedenstående arrangement i Cinemateket i morgen og samtidig fortælle, at man vil kunne læse meget mere om Lars Jakobsens film om dansk tegnefilm i Information på fredag:

»Tirsdag d. 10. juni kl. 18.30 tager vi låget af mere end tre års research i danske og udenlandske arkiver, private samlinger - ja, selv loppemarkeder er blevet endevendt.

Dokumentarfilmen 'Eventyret om dansk tegnefilm' byder bl.a. på glemte klip fra den første guldalder i 40'erne, hvor dansk tegnefilm var førende i Europa.

Der er små perler af frontløbere som Storm P., Mik, Børge Ring og Kaj Pindal, foruden interview-bidder med disse og mange andre koryfæer.

"Størstedelen af filmene har ikke været vist siden 50'erne eller tidligere endnu - det er det mest glemte kapitel i dansk filmhistorie," siger manden bag projektet, Lars Jakobsen.

Lars Jakobsen vil selv introducere 'Eventyret om dansk tegnefilm', der også byder på højdepunkter helt frem til i dag - over Cirkeline, Valhalla, Hugo og Terkel.

For ca. to timer siden blev alle priserne på årets filmfestival i Cannes uddelt i Grand Theatre Lumiere.

Det har jeg i al hast – en lille halv time havde jeg – skrevet en artikel om, og den kan man læse hér.

Se, hvem der vandt hvad hér.

Der var ikke tid til de store refleksioner over hverken vindere eller program, men dem skal jeg forsøge at komme med nogle af i en leder til tirsdagsavisen.

Indtil da kan man nyde mine fantastiske fotos fra før, under og efter prisoverrækkelsen – der er lidt stjerner med på billederne – og så vil jeg ellers gå i seng.

I morgen skal jeg hjem, og det ser jeg sgu frem til.

Hunger af den britiske filminstruktør Steve McQueen vandt prisen for bedste film i Un Certain Regard, da vi i FIPRESCI-juryen i går uddelte vores tre priser.

De øvrige to vinderfilm var den ungarske Delta og den belgiske Eldorado.

Ingen af instruktørerne var desværre tilstede – McQueen var på vej, muligvis fordi han i aften vinder et eller andet, sikkert debutantprisen Camera d’Or, når hovedjuryen skal uddele sine priser.

Men ellers var vores prisuddeling, som vi afholdt sammen med den økumeniske jury – der præmierede Atom Egoyans Adoration, et sympatisk valg set i denne kirkelige kontekst – et mindre tilløbsstykke, hvilket som vist tidligere forklaret hænger sammen med, at FIPRESCI-prisen er den første, der uddeles.

Jeg har lige set Barry Levinsons Hollywood-satire What Just Happened?, der har Robert De Niro i hovedrollen som en filmproducer under pres og er baseret på en bog af veteranproduceren Art Linson.

Det er en underholdende film, som vist er blevet klippet om et par gange, siden den tidligere på året havde premiere på filmfestivalen i Sundance og blev flået fra hinanden af de amerikanske kritikere.

Jeg har læst en af Linsons bøger – faktisk dén, filmen er baseret på – og ligesom manuskriptforfatteren William Goldman fortæller han sjovt og afslørende om sit arbejde som producer, om forfængelige, besværlige skuespillere og mærkelige instruktører.

40 film har jeg indtil videre set her i Cannes – kl. 11 ser jeg nummer 41, og i morgen får jeg mulighed for at samle de konkurrencefilm op, som jeg ikke har nået at se.

Det drejer sig blandt andet om James Grays Two Lovers, der virkelig delte kritikerne, Laurent Cantets Entre les murs, som kører lige nu, og Walter Salles’ Linha de passe, som de fleste godt kunne lide.

Det er altid rart at have noget at se frem til.

Hvor mange film Bo Green har set, kan jeg ikke huske – han fortalte mig det i går – men jeg har en fornemmelse af, at jeg ligger lige bag ham. Han har nok set en to-tre film mere end mig på nuværende tidspunkt. Også han har mulighed for at samle film op i dag og i morgen, og det kan godt gå hen at intensivere duellen om at se flest film.

Men lad os nu se – ærlig talt er jeg efterhånden helt flad, og måske burde jeg i virkeligheden slappe af de næste to dage, så jeg ikkeskal bruge alt for mange dage på at komme mig, efter jeg mandag flyver hjem til Danmark.

Og nu vil jeg gå en tur i Fnac og måske købe nogle dvd’er.

Så har vi i FIPRESCI-juryen fundet vores tre vindere. Tidligere i dag så vi de sidste film i de serier, vi hver især følger, og her til aften mødtes vi på en restaurant for at finde frem til de bedste film.

I forhold til Un Certain Regard, som jeg skulle bedømme sammen med to kolleger, en fra Rusland og en fra Libanon, kan jeg sige, at processen var smertefri. Vi havde hver en to-tre favoritter, som vi skrev ned på et stykke papir, og én film gik igen hos os alle tre, og den giver vi så prisen til.

Hvilken film, det er, siger jeg ikke – det bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelses-seance i morgen kl. 17. Men jeg kan afsløre, at den blev vist tidligt på festivalen, og at den formentlig også får en pris af den officielle Un Certain Regard-jury og måske endda også af hovedjuryen.

Jeg er spændt på, om vinderne kommer – det plejer de at gøre, hvis de stadig er i byen. Instruktører og skuespillere bliver fløjet ind, hvis de vinder en af hovedpriserne, men det får vi nok ikke festivalen til at sørge for, når det ’kun’ er FIPRESCI-prisen, der er tale om.

Ja, så havde jeg lige et par dages udfald. Jeg har set en masse film – er vist oppe på 34 – og har simpelthen ikke kunnet nå at skrive her på bloggen.

Derfor en lille update på de seneste dages aktiviteter:

Mandag aften var jeg til cocktailparty for Alejandro Jodorowskys kommende film, King Shot, som er blevet finansieret her i Cannes.

Jon fra David Lynchs Absurda Film inviterede mig, og jeg havde fornøjelsen af at hilse på både Jodorowsky og Nick Nolte, der skal spille med i filmen, og som har hjulpet til under forhandlingerne med potentielle investorer.

Jodorowsky er en venlig ældre herre, og han sagde, at han så frem til at skulle i gang med at lave film igen. Det er lang tid siden, at han sidst har lavet en – og først nu er hans gamle film blevet tilgængelige på dvd. Der har været en større rettighedsdiskussion.

Nolte sagde, at han er stor fan af Jodorowsky, og at han glædede sig til at arbejde sammen med ham.