Forsidesensationen

En filmfan rapporterer fra udflugter til den fysiske og virtuelle filmverden.

Forside- sensationen

RSS feed En filmfan rapporterer fra udflugter til den fysiske og virtuelle filmverden

Christian Monggaard

Ved Christian Monggaard

Sider jeg følger

IMDB – verdens største og bedste filmdatabase

Ain’t It Cool – fansite med masser af insideinformationer og sladder om kommende film

Rotten Tomatoes – samler anmeldelser fra især amerikanske aviser,magasiner og netmedier

The Independent – engelsk avis med en fornem filmsektion

The Guardian – engelsk avis, der også har en solid filmdækning

LAT – Los Angeles Times’ filmsektion

NYT – filmsektionen hos New York Times, der har nogle af USA’s bedste anmeldere

RogerEbert– en af USA’s mest populære og livlige anmeldere

Scope – omfattende dansk filmportal

Det Danske Filminstitut – hvor man både kan finde artikler fra instituttets blad, FILM, og masser af statistiske og praktiske oplysninger

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Cannes dag 11 – Og vinderen er ...

Så har vi i FIPRESCI-juryen fundet vores tre vindere. Tidligere i dag så vi de sidste film i de serier, vi hver især følger, og her til aften mødtes vi på en restaurant for at finde frem til de bedste film.

I forhold til Un Certain Regard, som jeg skulle bedømme sammen med to kolleger, en fra Rusland og en fra Libanon, kan jeg sige, at processen var smertefri. Vi havde hver en to-tre favoritter, som vi skrev ned på et stykke papir, og én film gik igen hos os alle tre, og den giver vi så prisen til.

Hvilken film, det er, siger jeg ikke – det bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelses-seance i morgen kl. 17. Men jeg kan afsløre, at den blev vist tidligt på festivalen, og at den formentlig også får en pris af den officielle Un Certain Regard-jury og måske endda også af hovedjuryen.

Jeg er spændt på, om vinderne kommer – det plejer de at gøre, hvis de stadig er i byen. Instruktører og skuespillere bliver fløjet ind, hvis de vinder en af hovedpriserne, men det får vi nok ikke festivalen til at sørge for, når det ’kun’ er FIPRESCI-prisen, der er tale om.

Jeg talte i går kort med Fatih Akin, den tyrkisk-tyske instruktør, der er formand for Un Certain Regard-juryen, men han vlle ikke rigtig ud med, hvilke film de havde talt om som mulige vindere. Det havde jeg heller ikke regnet med, at han ville fortælle mig, men det skader ikke at prøve.

I morgen har jeg kun planlagt at se én film, og da den først begynder kl. 11, kan jeg tillade mig at sove lidt længe. Det er første gang i løbet af festivalen, og det skal blive godt, skal det.

Og søndag skal jeg interviewe Wim Wenders og Dennis Hopper, der er i Cannes med dramaet Palermo Shooting. Jeg vil gerne tale med dem begge – de er et par spændende filmfolk – men desværre er filmen ikke god. Faktisk er det en af festivalens dårligste, og den blev hånet af publikum til pressescreeningen her til aften.

Jeg smsede kort med filmens presseagent, der spurgte mig, hvad jeg syntes. Jeg var ærlig og skrev, at jeg ikke brød mig meget om den, hvorefter han spurgte, om jeg så ikke havde tænkt mig at komme og tale med dem. Jeg svarede, at det havde jeg da. Det skal blive spændende at se, om jeg kommer til at fortryde det.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet