Om denne blog

RSS feed Om livet i haven og årstidernes skiften.
Af Karen Syberg

Karen Syberg

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Henrik Føhns: Harddisken

For godt til at være sandt?

Det er tiden, hvor alt-tænkeligt-muligt-til-haven vælter ind ad døren. Firmaer reklamerer i en lind strøm for havetraktorer hækkeklippere, automowere, asfaltragere, plæneluftere – og for ny midler mod myrer, hvepse, mos – mos?? – alger samt forrige års store havekrise, dræbersneglene.
Men i stakken af pressemeddelser og reklamer fandt jeg også et middel fra firmaet ECOstyle, der lovede ultimativ ukrudtsbekæmpelse. Det hed det endda: Ultima Ukrudtsbekæmpelse. Så bliver ens opmærksomhed jo vakt. jeg kastede mig over pressemeddelelsen, men studsede over, at der ikke, som for sneglene og mossets vedkommende stod, hvilket stof, der bekæmpede ukrudtet. Hvilket ’aktivt virkestof’ som pesticider hedder i de kredse. Derimod stod der: »Midlet virker både på de grønne plantedele over jorden og på rødderne, fordi det optages i bladene og derfra transporteres ned i rødderne af planten selv og hindrer genvækst.«
Jeg kender kun et middel, der fungerer sådan, nemlig det ’aktive virkestof’ i Round Up: Glyphosat. Derfor ringede jeg til firmaet og fik at vide, at Ultima bestod af mættede fedtsyrer, der sved de grønne plantedele af, samt et enzym ved navn maleinhydrazid, der hindrede genvækst. Men der var en fejl i pressemeddelelsen, forklarede man mig, stoffet gik nemlig ikke i rødderne, men lagde sig som en hinde over de nye skud, så de ikke kunne udvikle sig.
Så var det måske rigtigt, som skrevet stod, at Ultima er »skånsomt over for miljøet og nedbrydes hurtigt i jorden til ufarlige forbindelser?«
»Du kan altså få hjælp til ukrudtsbekæmpelsen uden at få dårlig samvittighed over for miljøet,« lovede ECOstyle.
Det var næsten for godt til at være sandt, og mange år på knæ i ukrudtsbekæmpelsens opslidende branche har efterhånden sat sig som en nagende mistro til vidundermidler. Da jeg tilmed har været så fremsynet at få en søn, som siden udviklede sig til biolog, var det naturligt at maile ham en forespørgsel om, hvad maleinhydrazid var for noget. Søn studsede over, at der skulle være tale om et enzym. Maleinhydrazid var et godkendt og velkendt pesticid, og for ham selv endda særdeles velkendt, idet han faktisk havde arbejdet med det.
Her er, hvad han svarede:

»Maleinhydrazid har genotoksisk potentiale. Det betyder, at det kan gå ind
og ødelægge DNAet. Den værste konsekvens af det kan være, at cellen udvikler sig til en kræftcelle. De fleste undersøgelser viser, at MH kun har genotoksisk potentiale over for planteceller, men enkelte studier har vist, at det også kan skade menneskecellers DNA. Der er ikke nogen, der har kunnet forklare, hvorfor det skader plante-DNA i højere grad end dyre-DNA, og den toksiske mekanisme som MH ødelægger DNA med, er da heller ikke specifik for planteceller.
Sådanne mutagene egenskaber er blandt dem, vi er mest bekymrede for, og derfor må det siges at være mest politik, hvis man siger, det er ufarligt. Tager man hensyn til forsigtighedsprincippet, bør man ikke bruge det.
Hvorvidt det er bedre end Glyphosat tør jeg ikke sige. Jeg ville ikke bruge nogen af dem, og hvis du vælger at bruge det, skal du i hvert fald være meget omhyggelig med ikke at komme i kontakt med det. Vi arbejder kun med det i stinkskab!
Ring hvis der er mere :).«




Relateret: pesticider ukrudt

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet