Det sker hvert år. Når vinteren bider og enhver fornuftig svale forlængst har forlagt residensen til Sydafrika, flytter gærdesmutten ind i en af de forladte svalereder. Den bygger sig det fineste lille, lune hi ovenpå, så hele konstruktionen kommer til at minde om en bysvalerede. (Foto 1.)
Så kommer foråret, svalerne vender tilbage – og gør kort proces med bz’eren, hvis ringe korpus ikke kan stille meget op mod de blåglinsende, flyvende supermissiler.
Men i år er der kun kommet ét svalepar. I det mindste indtil videre. Vi er i tvivl om årsagen. Skyldes det, at uglen sidste sommer fik gjort kål på så mange unger, at vores bestand er reduceret til et enkelt par? Eller skyldes det en angivelig massiv kuldedød for 100.000vis af svaler i Sydafrika? Eller en blanding?
Vi ved det ikke, men uanset årsagen har resultatet været, at gærdesmutten fik lov at være i fred – indtil nu. I morges fandt jeg dens rede på stenene i portrummet. Med fem, hvide, uskadte, men kolde æg i. På størrelse med min tommelfingernegl.
Jeg samlede den op og stillede den oven på reolen.
Seneste kommentarer