Musvit

Musvitter er så nydelige. De ser næsten ud, som om de skulle til nytårskur hos dronningen. Ulastelig sort frisure og tilsvarende sort slips, vingerne lagt i sirligt gråt-hvidt-sort sildebensmønster ned ad ryggen (når de ikke flyver), halen glat samlet samt et citronfromagefarvet bryst, der lyser hele fuglen op. Men ligesom på mennesker er der også forskel på fugle. Nogle mennesker kommer farende med krøllet slips, skævt knappet skjorte og snørebånd, som er gået op, mens håret flagrer vildt til alle sider. Andre er lige så sirlige og tjekkede som mange musvitter.
Og nogle musvitter nærmer sig dramatisk flagre-mennesketypen. En af dem er i denne tid fast gæst i foderautomaterne foran arbejdsvinduet. Den ligner jeg ved ikke hvad! Hele kroppen ser ud, som om møllene har overvintret på den. Den sorte stribe på brystet zigzagger formålsløst nedad kræet for her og der nærmest at forsvinde. Halefjerene stritter vildt i alle retninger, og hver gang der kommer et vindpust, ligner den en hovedpude, der er gået hul på. En lille hovedpude.
Selv ser den dog ud til at have det udmærket. Appetitten fejler ikke noget, og dens adfærd adskiller sig i det hele taget ikke fra de øvrige, så jeg tror ikke den er syg. Men den har garanteret aldrig set sig i et spejl. Måske tror den, at den ligner alle de andre.

Apropos forpjuskethed, så skulle I se mine gule krokus. Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor solsortene spiser de gule krokus, men ikke de blå- eller lyslilla, de hvide, eller de cremefarvede?