intellektuel ejendomsret

Hvilken vanvittig tanke: lovgivning nu af hensyn til samfundets bedste. Sidste uges britiske rapport om intellektuel ejendomsret har sat gang i debatten om ideernes økonomi og spørgsmålet: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Moderne økonomier bygger ikke på kapital eller manuelt arbejde, konkluderede The Economist i sidste uge . Halvdelen af det amerikanske bruttonationalprodukt, vurderede magasinet, baserer sig derimod på intellektuel ejendomsret. En hel hærskare af nationale og internationale organisationer er sat i verden for at håndhæve den intellektuelle ejendomsret og - hvis vi skal huske det lidt større perspektiv - for at sikre innovation og udvikling. Ved at give videnskabsfolk, opfindere og kunstnere incitament til at dele deres viden med os andre.

Selvom det store slagsmål mest er kendt fra underholdningsindustrien - pladeselskaberne versus piraterne - er perspektivet betydeligt større end som så. Som et eksempel kan man tage to europæiske elektronikgiganter: Hollandske Philips og franske Thomson. Begge er kendt for eksempelvis deres fjernsyn og er repræsenteret i nærved hvert eneste europæiske hjem. Og alligevel tjener ingen af dem penge på at producere hverken fjernsyn eller radioer . Thomson henter 75 procent af sit overskud på licenser for deres patenterede teknologier. Og havde det ikke været for en licensindtægt på 478 millioner dollar ville Philips få sig et ordentligt underskud. Patenter er vigtigere end nogensinde før. I 2005 søgte IBM om mere end 3000 patenter - en amerikansk rekord.