Klippet

RSS feed Klippet retter blikket mod alt, hvad der sker i filmverden - bortset fra blockbustere. Filmklip, filmblogs og filmhjemmesider, der vil noget. Plus en ivrig filmklubgængers forslag til enestående filmforevisninger.

Mathilde de Brancion
Af Mathilde de Brancion

Seneste kommentarer

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

"My Winnipeg" gør fortid til mytologi

forsidewinnipeg.jpg

I My Winnipeg genskaber instruktør Guy Maddin sin barndom i den kanadiske by Winnipeg: han lejer det hus, han voksede op i, og får skuespillere til at spille sine familiemedlemmer.

Men barndomshjemmet er nu (eller i hvert fald dengang filmen blev optaget i 2007) ejet af en gammel dame, der nægter at gå fra det.
Den gamle dame er derfor med i optagelserne, selvom hun på ingen måde er en del af Maddins fortid!

Filmen bliver til en ordentlig surrealistisk omgang –instruktøren kalder den også selv for en ”docu-fantasia".

”My Winnipeg” springer hele tiden frem og tilbage mellem doku og fiktion.
Som når filmen viser en skørt opfundet ”If Day”: den dag, hvor byen Winnipeg blev besat af tyskerne, der gendøbte den ”Himmlerstadt”.

Instruktørens stemme fører publikum rundt i en psyko-skør opdagelse af byen Winnipeg. For eksempel siger han med en meget alvorlig stemme, at:

"Anddelen af søvngængere i Winnipeg er 10 gange større end i alle andre byer i verden".

Og det er også er en søvngængertur rundt i Winnipeg og hans egen fortid, som Maddin tager os med på.

Den er psykedelisk kreativ på niveau med en Bunúel-film.
En kanadisk Bunúel, der vader rundt i sneen efter sin fortid, som han genopfinder.


Guy Maddins mor (spillet af Ann Savage)
holdt en skønhedssalon i Winnipeg, som Maddin voksede op i.
I filmen beskriver han salonens kvindeunivers som "gynokrati".
Filmen er nok ikke dokumentarisk. Men den er fuldt oprigtig i forhold til instruktørens subjektive oplevelse af byen.

Maddin har fået adgang til at filme nedlagte bygninger indefra, mens de bliver destrueret, for at give plads til nye bygninger (se i traileren nedenunder).
Hér indeholder filmen en kritik af det moderne Winnipegs respektløse tilintetgørelse af fortidens ruiner.

Optagelserne fra 2007 er sort-hvide, så det ser ud som om, de stammer fra en fjern fortid.
Maddin leger med virkeligheden og med tiden. Han bruger også klip fra gamle dokumentarfilm fra 1920erne og billedtekster, som i stumfilm.

Se A.O Scotts videoanmeldelse af ”My Winnipeg” for New York Times her

Se et interview med Guy Maddin om filmen på Tribeca Filmfestivalen:


Se traileren for "My Winnipeg" her:


Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet