Årets dyreste koncert

I disse tider, hvor stadion-koncerter i provinsen skruer billetpriserne op, er det en sjældenhed at få en fantastisk koncertoplevelse for 132 kroner. Det bør det ikke være. I protest mod de dyre drenge, vil torsdagens koncert med 18th Dye blive den dyreste koncert denne anmelder går til i år.

18th Dye fik aldrig det folkelige gennembrud. Det er nu også sjældent, at det sker for en støjrockgruppe. Men i 1990'erne var 18th Dye et af de mest respekterede danske bands internationalt og spillede koncerter i hele Europa og USA. Og i torsdags faldt det denne anmelder ind, at det da var utroligt, at man kan komme til koncert med det i støj- og indiekredse helt uomgængelige dansk/tyske band for 115 kroner + gebyr, når man må slippe 270 for en billet til koncerten med gendannede One Two. Måske er det bare ikke gået op for 18th Dye, at gendannelser er en moneymaking machine.

Når man kan få en lektion ud i støj for 132,25 kroner, hvem gider så give 270 for One Two? Det gider denne anmelder ikke.
De seneste år har konkurrencen på koncertmarkedet presset priserne op. Nogle giver det faldende pladesalg skylden. Og hvis det er hele forklaringen på billletprisernes himmelflugt, så ville man med glæde lægge en ekstra hundredelap, men det kan det umuligt være. Danmarks største bookingbureau Live Nation - det tidligere DkbMotor - femdoblede i 2006 deres resultat fra det forrige år, og i det hele taget går det meget godt for koncertarrangørerne. Men det er vel bare et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, kan man sige. Billetterne er vel kun så dyre, fordi folk er villige til at betale for dem.
Og ja, det er rigtigt. Middelklasse-Danmark har råd til og er villige til at betale 1000 kr for at se Neil Young. Men problemet er, at de stigende billetpriser har spredt sig til de koncerter, hvor det ikke er den nostalgiske middelklasse, der er målgruppen. Eksempelvis kostede det fornylig 225 kr + gebyr at se de amerikanske punkrockere Dropkick Murphys på Vega i København. En koncert med samme band samme sted for halvandet år siden kostede det halve.

Hvis prisudviklingen fortsætter så svigter koncertarrangørerne deres nye kunder. I disse tider er det de færreste studerendes budget, der kan holde til mere end en koncert i kvartalet, hvis man holder sig til de etablerede og i høj grad de udenlandske kunstnere. Og hvem skal så gå til koncerter med de nye bands, der er desperate efter at få nogle penge i bandkassen. Er der plads i budgettet til en koncert til 80 kr på Rust, hvis man lige har købt billet til Nick Cave, The National og Lou Reed? Måske har medierne også svigtet de nye kunder - ved at fare fra Horsens til Aalborg over Odense og videre til Sønderborg og se gamle elefanter og i farten glemme de små kældre og skumle klubber. Har vi glemt, at der er mange, der i al ubemærkethed står på tændstikæskescener rundt omkring og kæmper for at blive nogen, vi om 30 år vil give en halv månedsløn for at se?

Efter koncerten med 18th Dye blev denne anmelder opmærksom på, at det stadig er muligt at få fede koncertoplevelser for omkrng 100 kr. Nick Cave skal nok få den opmærksomhed, han fortjener. Det bliver bare ikke fra denne kant. Koncertbudgettet skal i år bruges på små koncerter. De fantastiske og progressive oplevelser, der bliver plads til mange flere af, hvis man undlader at købe billet til Leonard Cohen.For denne anmelder er det slut for i år. De gode koncerter som selv en efterskoleelev har råd til at gå til må findes derude. Derfor var 18th Dyes koncert i Lille Vega torsdag aften årets dyreste koncert for yours truly. Resten af året må ingen anmeldt koncer under dette navn have kostet mere end 132,25 inklusiv gebyr. Det er et løfte.

Følg med i jagten på de rimelige koncertpriser her på bloggen.