ligestilling

 - det forklarede den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad her i efteråret til 800 personer på Colombia Universitetet i New York, og så fnisede de allesammen.
Det gør Le Mondes Jean Birnbaum ikke. Han laver i weekend- udgaven af den franske avis den smukkeste analyse af dette homofobe og og i det hele taget feminitetsfornægtende udsagn, fra et land hvor homoseksuelle forfølges, fængsles og udslettes."Det seksuelle helvede ,det er de andre" lyder overskriften, sartriansk.

Et lille uddrag på dansk:

Her gik jeg ellers lige og tænkte at ligestillingskampen nok ikke løb nogen vegne, mens man nød sommeren..

Men det gjorde den jo så alligevel i denne sommer, det spændende bliver, om det endnu engang bliver ud i sandet....

For de der godt lige kunne tænke sig et referat af hele hjemmehjælpersagen og set i det store perspektiv, er det nu at finde på kvinfos webmagasin http://www.kvinfo.dk/side/558/article/760/ under Ulrikke Moustgaards kyndige tangenter.

Vi citerer lige denne slutsalut:

- Det er umuligt at lave særlige kvindeløsninger gennem den måde, vi i dag forhandler på i den offentlige sektor, for i et fælles forhandlingsorgan vil der per definition være interessemodsætninger.??

- Derfor er min vurdering, at hvis ikke samfundet nu tager et medansvar, vil vi stå med det her problem de næste 30 år. Vi fik ligelønslov og forligene i 1970'erne. Hvis ikke vi nu også får taget hul på ligeløn på tværs af fag, får vi det aldrig gjort. Så vil lønforskellen fortsætte - bare på et højere niveau. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi bliver nødt til at indløse det gældsbevis, som kvinderne har haft liggende fra samfundet i mange år, siger Dennis Kristensen.

Det kan godt være, at Peter Pan synes han selv er helt lækker, når han flyver ud af vinduet.  Ligesom de mænd,  der åbenbart helt oppe i tiden, flygter fra en kvinde med spædbarn.

Informations Anne Witthøfft påpeger i en dejlig klumme i dagens avis, at det måske slet ikke er den slag ssupermænd, kvinder har lyst til.

Måske har kvinder lyst til mænd med benene på jorden, som tør være voksne, og lande i virkeligheden. Så kan man jo altid finde ud af, om man kan lette sammen...

Så vi lader lige denne her, fra Witthøffts klumme stå stille  et sted i den offentlige bevidsthed:

Da denne blog startede, havde jeg mine tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan have en ligestillingsblok kørende. Jeg mener: man skal sgu hele tiden skrive om noget deprimerende. Og når man så gør det gratis, så gør man det ikke.

Jeg er bange for, at jeg har ret. Alle de andre blogs her, har - eller kan have - postitivt indhold. Mangel på ligestilling er altid deprimerende, især fordi vi jo ikke engang (åbenbart) har nogen jubelidioter længere der synes det bare er helt i orden at der ikke er ligestilling.

Nå. Men her til morgen opsnappede jeg en entydigt god nyhed på den franske radiostation France Info: Nu starter der omsider en fabrikation af strømpebukser til mænd ! Jamen var det da ikke også på tide. Især fordi vi således kan få erotiseret almindelige strømper, til mænd, som jo er langt mere sexede... sådan á la: strømpeholdere er mere sexede end strømpebukser. En sag med vide perspektiver.

Der er forpustet op mod jul. Jeg bliver personligt grebet af en uimodståelig lyst til at bage brune kager – udover gaver der skal købes til unge mennesker, der i øvrigt ikke helt gider have med deres mor og gøre, og samtidig er man mor og køber derfor selvfølgelig gaver for ellers ville man ikke være hende der den skide mor, som man kan være imod fordi hun køber (forkerte?) gaver - men med god vilje. Så man kan heller ikke bare lade være, for hvad skulle de unge mennesker så være oppe imod? Som visse psykoanalytikere formulerer det, så er det svært at være en god far og (strukturelt) umuligt at være en god mor.Samtidig forhindrer det så at have tid til at blogge... så derfor vil jeg som på en huskeblok lige notere at jeg bliver nødt til at skrive om.

Tyrkiet kan i denne uge fejre, at det er 72 år siden, landets kvinder fik stemmeret. Det er der grund til at fejre, og det har landets kvindeorganisationer også gjort, men med måde for der er så afgjort plads til forbedring. I 1934 var for eksempel 4,6 procent af parlamentsmedlemmerne kvinder, i dag er tallet 4,4.

For den enkelte kvinde kan familie og kultur være stærkt begrænsende på mulighederne for uddannelse og for retten til selv at vælge sin mand og sit familieliv. Men i modsætning til den gængse opfattelse i Europa, har den form for kvindeundertrykkelse ikke ret meget at gøre med islam. Kvinderne bliver behandlet forfærdeligt og til tider middelalderligt, men det sker ikke fordi, nogen mener, at have læst det i Koranen. Det viser både akademiske undersøgelser og journalistiske iagttagelser.

Sådan. Så er det på plads og ledelsen på DR har fire personer. Fuldkommen tilfældigt at det kun er mænd? Informations Europakorrespndent Annegrethe Rasmussen er vred, og jeg har fået lov til at videresende denne vrede på bloggen.

Hvordan kan DR som en public service og offentligt finansieret institution stå der med sin nye ledelse - Plummer i front og så tre andre glade midaldrende/yngre jakkesæts-drenge/mænd og ikke skyggen af en kvinde. Jeg fatter det simpelt hen ikke, og mener det er en kønspolitisk skandale. Det var aldrig gået på det BBC, DR så gerne vil benchmarke og sammenligne sig med. Manglen på kvindelige topchefer i de danske medier er efterhånden så påfaldende og så ynkelig, at jeg føler en - for mig sjælden - arrigskab og undren over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Jeg har lige talt med et par journalister i DR på telefonen i forbindelse med nogle ting jeg skal lave for DR om de franske socialister, og de fortæller mig, at der rent faktisk har været kritik og at der bredt i organisationen er en stor vrede ("også fra kvinder, der ikke normalt blander sig eller taler ligestilling og som ikke er journalister," som en af dem sagde) over at ledelsen er så mandedomineret, og - vil jeg selv tilføje - en ting er da, at de fyrer den - kompetente - Knudsen, den eneste kvinde, noget andet er så, at den ledelse, der nu bestemmer åbenbart fuldkommen må have forsømt enhver dyrkelse af et vækstlag af kvindelige mellemledere, som man kunne forfremme fra. Det er bare så ynkeligt, at jeg (for en sjælden gangs skyld ;-) ) savner ord !!!” Annegrethe Rasmussen

Sådan!