Cannes dag 8,9 & 10
Ja, så havde jeg lige et par dages udfald. Jeg har set en masse film – er vist oppe på 34 – og har simpelthen ikke kunnet nå at skrive her på bloggen.
Derfor en lille update på de seneste dages aktiviteter:
Mandag aften var jeg til cocktailparty for Alejandro Jodorowskys kommende film, King Shot, som er blevet finansieret her i Cannes.
Jon fra David Lynchs Absurda Film inviterede mig, og jeg havde fornøjelsen af at hilse på både Jodorowsky og Nick Nolte, der skal spille med i filmen, og som har hjulpet til under forhandlingerne med potentielle investorer.
Jodorowsky er en venlig ældre herre, og han sagde, at han så frem til at skulle i gang med at lave film igen. Det er lang tid siden, at han sidst har lavet en – og først nu er hans gamle film blevet tilgængelige på dvd. Der har været en større rettighedsdiskussion.
Nolte sagde, at han er stor fan af Jodorowsky, og at han glædede sig til at arbejde sammen med ham.

Seneste kommentarer