Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

nmd07

De utro unge

badges.jpg

“Gratisaviser? Dem bruger jeg til at slå mine venner med i bussen…”.

Bemærkningen faldt fra en 13-årig pige, der deltog i en paneldebat om unges medievaner på årets New Media Days i sidste uge. En konference for mediebranchen, hvor panelet med de unge mediebruge altid er et af de mest besøgte.

Der er nemlig en stadig dybere generationskløft, når det handler om medier, hvilket konferencen også afslørede. Sidste år hang publikum som glubske gribbe ved de unges lommepengepung med ideer omsms-services og andet. I år var der spredte, lettere nervøse latterbifald, når udtalelser som ovenstående fremkom.