Osteklokken

Europa til hverdag

Hvad rører sig blandt de berygtede eurokrater og lobbyister? Hvordan kan så megen magt, virke så uvedkommende? Hvem går ad bureaukratiets lange gange? Hvor er Europa egentlig? Og er der nogen, der har set den europæiske offentlighed for nylig?

Spydige, spøjse og specialiserede nyheder fra Bruxelles.

Brigitte Alfter

Ved Brigitte Alfter

Arkiv:
Brugsanvisning til EU

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Henrik Føhns: Harddisken

Hvad laver EU-Parlamentet egentlig? I

Kun 16,6 procent af de dokumenter, EU-Parlamentet stemte om i første halvdel af sin valgperiode, vedrører områder, hvor det har traktatfastet magt.

Det fandt vi frem til på følgende måde:

- Vedtagne tekster ligger på Parlamentets webside, vi valgte første halvdel af valgperioden fra sommeren 2004 til december 2006. Det gav 1260 dokumenter.

- Hver af de vedtagne tekster, som har en dokument kode, der begynder med P6_TA (6. Parlament, Texts Adopted), er linket til enten et A, B eller C-dokument, som vi hentede frem. Det gav 1976 dokumenter i alt, og det er dem, vi har set på.

- De vigtigste er A-dokumenterne, som er opdelt efter beslutnignsprocedurer – det kan man se på koder i dokumentet, som vi hentede frem, dels ved hjælp af en robot, dels manuelt. Vi har undtaget C-dokumenter (der var 6 i alt) og indordnet alle andre efter indflydelse: MEGET LAV, LAV, MIDDEL, HØJ og MEGET HØJ – se nedenfor.

Dokumenttyper
”Græsrødder”
B-dokumenterne byder mest på erklæringer og dækker mange forskellige emner i og udenfor EU. Kan have politisk interesse både i og udenfor EU. Betydnings-kategori: MEGET LAV.

”Initiativer”
Parlamentet kan foreslå Kommissionen, medlemslandenes regeringer eller andre at gøre noget ved en given sag. Det har ingen formel betydning, men kan have politisk interesse.
Det er A-dokumenter uden kode, kategori LAV.

”Håb”
Beslutningsprocedurerne er Høringsproceduren. Om den skriver Kommissionen i sin forklaring: ”Parlamentets beføjelser er temmelig begrænsede under denne procedure, da det kun kan håbe på, at Kommissionen tager hensyn til dets ændringsforslag i et ændret forslag.”
Det er A-dokumenter med en stjerne, kategori LAV.

”Markering”
Samarbejdsproceduren, bruges kun sjældent nu. Hvis Parlamentet forkaster et lovforslag, tvinger det Ministerrådet til virkelig at tage sagen alvorligt – men ikke til at følge Parlamentets beslutning.
Det er A-dokumenter med to stjerner, kategori MELLEM.

”Indflydelse”
Den Fælles Beslutningsprocedure er den mest almindelige i lovgivningsprocessen. Her er Parlamentet en ligeværdig partner.
Det er A-dokumenter med tre stjerner og et romertal for første, anden eller tredje behandling, kategori HØJ.

”Vetoret I”
Den Sammenstemmende Udtalelse er et magtfuldt instrument, hvor beslutningen ikke kan blive til noget, uden at Parlamentet siger ja. Den bruges sjældent, fx da EU skulle udvides med Rumænien og Bulgarien.
Det er A.dokumenter med tre stjerner, kategori MEGET HØJ.

”Vetoret II”
Parlamentet har det sidste ord på EU’s finanslov og gokendelsen af EU’s regnskab, i euro-sprog Budget og Decharge. 
Det er A-dokumenter, hvor der i beskrivelsen dukker koden BUD eller DEC op, kategori MEGET HØJ.

 

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet