Lange rober, højt humør, lysekroner, journalister, der render rundt for at få en kommentar fra de kendte mediefolk i byen….
Fotograferne (begge skandinavere) har været i byen længe nok til at kunne kende de fleste af de kendte. Der var lidt Billedblad over seancen i Cercle Royal Gaulois, da årets Europæer og andre vindere af European Voice’ årlige pris skulle kåres sidste uge….
Nu er dette indlæg allerede frygtelig forældet, fordi jeg har været ud at rejse. Selv om jegg er rimelig addicted til min computer, opstod der net- og mail-frie dage! Men jeg bringer beretningen nu alligevel, fordi den giver et fint vue ind over de bonede gulve. Så er alle undskyldninger vist krænget frem – og vi kan gå tilbage til prisuddelingen.
Allerførst var det en god dansk historie, fordi to danskere var nomineret og vandt: Nils Mulvad blev kåret som årets Europæiske Journalist, og Skype-milliardæren Janus Friis blev udnævnt som årets forretningsmand.
Nils – som jeg har samarbejdet med om dele af artikelserien om landbrugsstøtten her i Information - vandt prisen for sit arbejde med at skaffe og offentliggøre informationer om EU’s landbrugsstøtte. Han har inspireret et netværk af journalister over hele Europa til at søge aktindsigt. Og når først navnene – eller nogle af navnene – er fremme, bliver landbrugspolitikken lige pludselig så konkret, at medierne over hele Europa har taget emnet op.
Men tilbage til pris-aftenen, hvor de inviterede gæster efterhånden var strømmet ind i spisesalen.
Dress-koden var ”black tie”, det betyder smoking og sort flue for mændene, og frit slag for kvinderne, så der var lange rober og korte kjoler, mange af dem i sort, flotte tilskæringer. Så kjolerne skulle arrangeres langs de polstrede stole, mens tjenere i hvide jakker vimsede omkring for at skænke vin op, servere og redde gæster fra væltede rødvinsglas og andre ubehageligheder.
Den høje sal udstrålede storstilet, lidt gammeldags ærværdighed. Men lysekronerne var sjove. De var pyntet med lyseblåt og lyserødt glas, hvilket mest af alt lignede en bolsjebutik, så det smilede vi lidt over.
I det hele taget er det jo ikke hver dag, Informations udsendte kommer til gala middag i ”black tie”, for mit vedkommende altså den fine sorte kjole. At det vrimler med ministre, kommissærer og højtstående diplomater (som det jo gjorde under pris-middagen, se de nominerede), er normalt for mit arbejde her i Bruxelles. Men det var interessant at opleve.
Ved vores bord var der flere medarbejdere fra firmaet Novartis, der er en af sponsorerne for galla-middagen og prisen. Også en måde at møde folk på.
Novartis er et pharmaceutisk firma, sundhedssektoren. Novartis-folkene var så placeret mellem journalister, en kvinde fra en forening ligesom Kræftens Bekæmpelse samt en ældre dame. Hun var nomineret for at have udkæmpet og vundet en retssag ved EF-Domstolen. Hun var rejst til Frankrig for at få en hofteoperation, da hun ikke ville vente på de britiske ventelister. Bagefter indkrævede hun pengene fra sin sygesikring ad rettens vej. En ganske afgørende dom, der danner grundlag for EU’s planlagte sundhedspolitik om ”patient mobilitet”.
Mon denne sammensætning rundt om bordet var tilfældig?
Se årets vindere.
Se tidligere års vindere.
Seneste kommentarer