Nå - nu skal det være. Jeg har fået egen brugerkonto og kodeord og hvad ved jeg. Dagen startede rigtigt dårligt med at jeg lavede et langt indlæg til denne blog, hvor jeg roste Irene Callesøe for hendes mange konstruktive bemærkninger til artiklerne i Information. Og jeg glædede mig over, at Brigitte og overtegnede nu kunne blogge sammen. Og jeg skrev minsandten også lidt om den sure førstedame Cecilia Sarkozy, der dukkede op fra sit selvvalgte eksil på valgnatten på Place de la Concorde ved sin sejrende mands side. Men sur så hun fortsat ud. "Jeg finder rollen som førstedame kedelig. Jeg er mere til camouflagetøj og cowboybukser" har hun bl.a. sagt. Og det lyder jo ikke bare milevidt men nærmest lysår fra Bernadette Chirac.
Men lige som jeg havde skrevet alt dette ind som et almindeligt indlæg her på bloggen, fik jeg forbindelse til min gode kollega i Bruxelles, som straks hjalp mig i gang med at logge mig rigtigt ind. Uheldigvis betød det, at mit indlæg forsvandt.... suk, suk og suk igen. Det er fransk helligdag og jeg har alle fire børn hjemme - au-pairen holder naturligvis også fri. Så det er begrænset, hvad man kan udrette.
Men god blev dagen nu alligevel, da Brigitte også hjalp mig med at installere Skype på min bærbare Mac. Nu kan jeg så tale med Brigitte og min kollega Martin Selsøe i Istanbul (som straks ringede fra en dårlig forbindelse i Diyabakir) ude at betale en øre...
Ellers er dagen gået med at holde øje med knivstikkeriet mod Segolene Royal fra hendes egne. Uskønt er det, og dertil uklogt eftersom der skal være parlamentsvalg om mindre end fem uger. En ting er at mange franske ikke rigtigt bryder sig om at stemme på taberne (mange vil dog gerne stlkke Sarkozys magt). Noget andet er, at hvem har lyst til at stemme på et parti, der ligger i intern borgerkrig.
Jeg kunne dog heller ikke holde mig fra at tjekke partiet Ny Alliances hjemmeside, for at se, hvordan medlemstallet vokser med hundrede i timen cirka. Wow! Et parti der kan tiltrække 10.000 mennesker - aktive ordentlige danskere med et behov for at handle politisk - kan kun ende som enten en bragende succes eller et bragende flop. Jeg vil spændt følge slaget her fra Paris, for dansk politik kan også være spændende på distancen - når det handler om andet end jyske motorveje og kommunesammenlægninger, som sikkert er vigtige for de berørte (helt sikkert) men som kan blive ret kedeligt set fra udlandet..
Skulle jeg lige prøve at lave et link. F.eks. til min egen analyse i dagens avis af Sarkozy og Fogh - ja lad os se om det lykkedes. Ellers skyper jeg bare til Brigitte. Må tilbage til aftensmaden. Vender frygteligt tilbage i morgen.
Annegrethe
Seneste kommentarer