Selverkendelse og nye veje

Hej Brigitte og Annegrethe,
gad vide om I så ikke vil have nytte af eJours liste over journalistiske bloggere fra hele kloden.

http://www.djh.dk/ejour/arkiv/Blogs.html

vh Helle, eJour

Kære Brigitte,
hvor sløv kan man være. Ja det ved jeg du må tænke inde i din hyperaktive osteklokke i Bruxelles. For lovede jeg måske ikke at svare den 2. maj på dit oplæg her på bloggen, og selvom webredaktør Nikolai fortsat ikke har sendt mig et password (hallo Nikolai !) og selvom jeg derfor ikke kan lægge "startindlæg" ind her - og selvom jeg fortsat ikke ved hvordan man laver et rigtigt fint, rødt og aktivt link, hvor man kan klikke sig videre fra, så er det altsammen ikke nogen undskyldning for ikke at have skrevet noget om her, hvordan denne blog skal videreudvikles af os sammen og med læserne.

For det første må vi have et nyt navn.

Osteklokken.... ja det er jo egentlig morsomt nok, men alt for snævert. Vi må have et navn, der fænger. Helst skulle der stå noget med sex... så gik det af sig selv. Men det er jo nok lidt umuligt, når nu indholdet trods alt skal holde sig inden for europæisk politik og samfundsliv..
Så OK Brigitte - hvad skal navnet så være ? Og OK læsere og medbloggere. Nogen gode forslag ??

Selv tænker jeg lige videre et stykke tid, inden jeg kaster mig ud i forslagene.

I øvrigt er det klart, at vores billeder må på, og vi må have en henvisning til bloggen fra forsiden og også gerne fra avisen. Det ordner Nikolai...(satser jeg på)....
Ellers kan vi jo ikke konkurrere med hende der den mærkelige blogger Camilla over fra Politiken som hele tiden skriver om mænd, der lægger an på (eller ikke lægger an på) hende. Den bliver svær, ikke ? For hvor sexet er Europa egentlig. Det finder vi snart ud af !!

Nå, men derudover vil jeg gerne skrive lidt her om, hvad jeg håber at kunne bidrage med til denne blog. Som Brigitte skriver, er vi ret forskellige som typer, selvom vi begge har Europa og europæisk politik som stofområde. Brigitte er den der undersøgende journalisttype, som vinder priser, graver sager frem, søger aktindsigt og er ekspert i landbrugspolitik og en hel masse andet.
Well - det er jeg ikke.
For det første er jeg alt for utålmodig. Jeg skal helst skrive mine artikler over en til to dage og faktisk bedst lige op til deadline. Jeg vil også helst kombinere min egen viden (oftest den akademiske jeg har slidt mig til på universitetet gennem de otte lange år det tog mig at læse statskundskab og blive færdig) med enten interviews, reportage eller citater fra andre dele af den europæiske presse.

Jeg ser det som min opgave at gøre læserne klogere ved at videreformidle ting fra mit stofområde Frankrig/Storbritannien og EU/Europa som jeg tror de ikke kan nå selv at sætte sig ind i, fordi de har travle liv og ikke har tid til at surfe rundt i fransk og britisk og europæisk politik. Men derudover så keder jeg mig også selv med aktindsigt og bunker af papirer. Der er rodet nok hjemme hos mig som det er. Med fire børn (10,8,5 og snart 2) kan jeg kun lige præcist nå at passe mit arbejde på avisen - og kun hjulpet af både husholderske og au-pair). Og skulle jeg hen ad vejen få mere tid til arbejdet, ja så drømmer jeg mere om reportagerejser (som i min tidligere journalistkarriere) end om at gennemgå hemmelige papirer om den franske våbenindustri. Pinligt men sandt. Og sandheden skal jo frem her på bloggen.

Jeg vil også mægtigt gerne MORE læserne. Information har det der problem med det kedelige. Vi er så kloge, så kloge at det halve kunne være nok. Og læserne er også så kloge, så kloge. Vi mangler sgu noget underholdning af den intelligente slags. Det tager også lidt tid. Og vi ved faktisk ikke om læserne synes, vi er morsomme, når vi forsøger.
I min seneste reportage (fra torsdag om Nicolas Sarkozys vælgere) syntes tre kolleger - inklusive faktisk chefredaktøren himself, må man prale i sin blog ?? - at indholdet var sjovt. Det er jo opmuntrende, men eftersom man stort set kun får respons fra læserne, når de er sure, ja så ved vi det egentlig ikke.

Summa Summarum: det er nok ikke helt 'Seymour Hersh møder Bridget Jones' det vi skal lave her Brigitte, men liv i kludene skal der nok komme.

Skal vi f.eks. ikke have noget om al det sladder der kører rundt i hele det franske internetcommunity om at den lille Sarkozy (1,60 m) bliver helt alene i præsidentpaladset, når han nu vinder valget på søndag, fordi hustruen Cecilia er skredet igen ? Ja i Information fandt redaktøren, at det var "udenfor skiven" som hun skrev, da jeg foreslog det.
Så Politikens udsendte Michael Seidelin skrev historien, ligesom vores søsteravis The Independent også havde en underholdende reportage, hvor korrespondenten ikke bare beskrev de to præsidentkandidaters vaklende parforhold, men også havde en tankevækkende analyse af, hvorfor det mon er sådan, at alle de franske printmedier har haft spekulationer og betragtninger om den socialistiske kandidat Segolene Royals forhold til sin mand, PS-formand Francois Hollande, mens de samme medier har været tavse som graven, når det kaldt fru Sarkozys flugt til Florida fra ægtesengen.

Skulle det mon have noget at gøre med den enorme magt og det vidtforgrenede netværk, som Nicolas Sarkozy besidder vis a vis medieverdenen ? Jo mon ikke... og sådan kan sladderen også blive klog og samfundsrelevant lige præcist sådan som vore kernelæsere vistnok helst vil ha avisen.

Hvasså Brigitte... langt indlæg hvad ? Og så her St. Bededag. Den holder de jo ikke i Frankrig og jeg sidder også og forbereder valgdækning søndag.

Nu må jeg videre i teksten men lad os skrives ved her og se om jeg får et password i næste uge, og om der er nogen læsere, der vil bidrage til festen...
Og tak for ejours liste til Helle !
kh
Annegrethe

Jeg glæder mig helt vildt til I får gang i denne meget lovende, internationale, sladdervorne blog -og håber jeg kan følge med hvis der kommer indlæg på fransk.
Oftest synes jeg der er for lidt liv i disse blogs i forhold til den almindelige debat der knytter sig til artiklerne i avisen. Så hvis der er flere læsere som vil blande sig, kunne det være sjovt. Ellers vil jeg bare ønske mig mere af den slags som AG i forvejen skriver. Det er skægt at føle at man kommer bagom menneskene i overskrifterne.
Sidste sommers europæiske familieserie var jeg fx meget begejstret for, men jeg fik aldrig skrevet og sagt det.

Først kære Irene,
Dejligt at udvikle bloggen sammen med læserne. Det var lidt af et eksperiment, men det ligner snart noget!

Så kære Helle,
Rigtig mange tak for linket til alle journalist-bloggene. Der var selvfølgelig nogle, jeg allerede kendte, men også en hel del nye, der ser spændende ud. Glimrende service, at DJH samler og passer sådan en liste! Der er en hel del at surfe på og blogge med.
Dejligt også, at du holder øje med vores bloggeri – hvis du har ideer til videreudviklingen, sig endelig til.

Og så kære Annegrethe,
Allerførst: Vi skal så ab-so-lut have noget om Sarko og historien, at den ikke-ret-høje mand nu skal flytte i præsidentpaladset alene, (hvis altså stemmetallene i aften eller i nat peger på ham, og hvis fru ikke-første-dame-alligevel Cecilia Sarkozy ikke ombestemmer sig i sidste øjeblik).
Der er jo masser at skrive om: For hvordan vælger en præsident en ny kæreste - er det manden eller magten, en evt. ny fru førstedame går efter? Og hvad er det der med statsledere og højde – igen og igen og igen?

Med parret Sego-Hollande har jeg hele tiden haft den lumske mistanke, at den gode hr. Hollandes udtalelser kunne være gimmicks, der skulle give hende mere opmærksomhed? Hvad tror du?

Så ja, selvfølgelig, fuldstandig enig! Rigtig meget af sladderen kan blive klog og samfundsrelevant – og det er sådan, vores blog skal være.

Nå – men vi skal til navnet:
Ideen med osteklokken – navn og indhold – var at fortælle lidt om det, der foregår bag kulisserne i Bruxelles. Du kan kalde det sladder, for det er ikke egentlig nyhedsstof. Sådan hvem der talte med hvem om denne eller hin ildelugtende sag? Hvem der grinede ad hvem hvornår? Mødtes de to helt åbenlyst? Og jaja, det er rygtedes at kommissæren godt kan lide at flirte, men hvem gør hun det med?

Jeg kan godt lide ideen i dit forslag ”Seymour Hersh møder Bridget Jones” (selv om jeg nødig vil sammenligne nogen af os med nogen af de to….), men et xx møder yy navn vil slet ikke være så ringe. Du er dansker og jeg er indvandrer, vi er 2x europæer, du er i Paris og jeg i Bruxelles. Vi arbejder – som du skriver – meget forskellige.
Tør vi være selvironiske og sige ”Sladrechatollet og nørden”?
Hvad med ”2x europæisk besyv”?
Eller hvad med simpelthen ”På udenbysk”?

Navnet skal jo være kort, ellers kan det ikke være i bjælken øverst på luftskibets side…

Indholdet tror jeg vi er helt enige om: Begavet sladder kombineret med historier der går lidt dybere og kradser lidt i overfladen.

Nå, Annegrethe, jeg vil holde her. Har været i Berlin hos min bror i bededagsferien og er nu tilbage i BXL, hvor der er frygtelig koldt, mens der i Berlin var højsommer i går. Men nu titter solen lidt frem også her, så nu er jeg ude!

Vi blogges ved.
K.h.
Bri