overvågning

I Danmark har overvågningskamera'er kronede dage i disse år, men vi kan slet ikke måle os med kamera'ernes land, Storbritannien. Her taler kamera'erne endda til de forbipasserende, hvis nogen skulle finde på ikke at opføre sig ordentligt. Med venlig hilsen fra det britiske indenrigsministerium, Home Office.

Men nu kommer floppet: Britisk politi - og de burde jo vide det - siger, at alle de mange kameraer ikke har hjulpet til at bekæmpe kriminalitet, skriver den respekterede avis Guardian .

De har hjulpet i tre procent af sagerne - så kan man jo regne sig frem til, hvor dyrt det har været per sag, hvis man ser, hvor mange millioner pund den britiske regering har investeret.

Er det et indgreb i min personlige frihed, når jeg for hver mail, for hvert klik på en webside skal tænke på, at hver af mine bevægelser bliver lagret og kan kontrolleres af myndigheder?
Eller er overvågningen et kæmpegodt redskab til at bekæmpe terrorisme og ikke mindst musikpirateri?

Det spørgsmål flimrer i den tyske debat efter en dom om EUs overvågningslov hos den højeste tyske domstol.

Dommen gik - i helt grove træk - ud på at sige, at det ikke er i orden at overvåge alle bevægelser hos alle borgere, medmindre der er mistanke om alvorlig kriminalitet.

Det synes den øverste tyske privatlivs-beskytter, Peter Schaar, er rigtig fint: Loven om at lagre alle oplysninger om vores mail, telefon og internetkontakter er et "dybt indgreb" i telefonhemmeligheden, og lagringen har en "markant skræmmeeffekt" på borgerne.

Skal PET, politiet eller andre kunne overvåge alt, som vi foretager os på vore computere? En lille trojaner, der simpelthen læser med på regeringens vegne? Arbejde, homebanking, kærestebreve? Eller bombemanualer, terrorfinansiering og afskedsbreve?

Det var den hede debat i Tyskland i de senere måneder. "Online Durchsuchung" hedder ideen hos vore sydlige naboer, og en af de 16 tyske delstater havde allerede gennemført den. Men den 27. februar blev ideen standset af Tysklands øverste domstol - i hvert fald for en stund.

At overvåge alt hvad alle borgere foretager sig på deres computere og at registrere det uden at de ved det er i strid med privatlivets fred, hedder det i pressemeddelelsen til dommen fra Tysklands Grundlovs-Domstol, Bundesverfassungsgericht.

Forhindrer det kriminalitet? Det er der intet bevis for, men det hævdes, at det hjælper på opklaringsprocenten. Ingen af de voldsomme
terrorbomber i London blev forhindret af massiv kameraovervågning. Men
til gengæld har kameraerne effektiviseret uddelingen af p-bøder, fordi
man kan få øje på alle synderne, uden at en p-vagt skal trave

For et par år siden stod jeg på George Orwells fødselsdag og fotograferede mindepladen på hans lille hus i det nordlige London. Jeg var klar over, at London er verdens mest videoovervågede hovedstad, men jeg var ikke klar over, at forhaven i min fotolinse døgnet rundt også er fanget i linserne af tre overvågningskameraer ved et nærliggende lyskryds.

Hvis Orwell stadig var i live, så ville han fra vinduerne på den anden side af huset kunne vinke til to sikkerhedskameraer mere, som overvåger et konferencecenter. Hvis Orwell skulle få lyst til at besøge sin stampub the Compton Arms ville kameraet hos en nærliggende bilforhandler sørge for, at den verdensberømte forfatter blev fotograferet, når han gik ind og ud af pubben.

Forestil dig Oxford Street i London. En af verdens mest trafikerede indkøbsgader. Og en af verdens mest fotograferede og filmede. Her tænker jeg ikke på japanske turister, men på overvågningskameraer. Dem er der 4,2 millioner af i Storbritannien. Ét for hver fjorten personer. Det betyder, at hver eneste brite hver dag bliver fotograferet 300 gange.

Forestil dig nu en kvinde på vej ned ad Oxford Street med et fotoalbum under armen. Hver eneste gang hun møder et andet menneske, lukker hun albummet op og viser private fotos af sine børn, mand, familieferie og måske også et par pinlige fotos fra hendes ungdom på en pub, hvor hun er stangbacardi og hiver op i bh’en. Til de særligt interesserede har hun også en video fra den seneste ferie på Kreta.

Now I want to know, what they have on me!

After having covered the quarrels about personal travel-data being delivered by European air-carriers to the US-authorities, I have decided to make a test: What is actually in there?

Obviously I am probably not the best example, as I have not ordered any specific kosher, vegan or otherwise special food. Neither do I recall having bothered any of the airline’s staff or other passengers, and fortunately I did not have to travel with a broken leg or otherwise did need help for health reasons.
But I have travelled to the US four times in the past years, once though only on transit to Canada.

Nu vil jeg vide, hvad de har på mig!

Den amerikanske sikkerhedsminister personligt har lovet mig og alle andre europæere, der rejser til USA, at vi har samme ret som amerikanske borgere til at se de oplysninger, de amerikanskehar myndigheder har samlet om mig i deres rejsedatabase, og eventuel at rette fejl.

Det kræver en ansøgning om egen-indsigt, og den har jeg sendt med posten i går.
Så om alt går vel kan jeg om ti dage (arbejdsdage) se, hvem der sad ved siden af mig på de flyveture, hvad jeg spiste, hvem jeg rejste sammen med.

I tirsdagen Information fortæller vi historien om, hvordan et bykort i Googles udformning blev til en slags overvågning. Og i den forbindelse skylder jeg et par relevante link - de kommer her: