Selv om anledningen er en synkron geografisk tilfældighed, må jeg alligevel af med en længerevarende overvejelse: Hvad gør video på teatret og spillefilm på et kunstmuseum? – som del af et skuespil og som billedkunst betragtet...
Anledningen er den syv timers »Gregersen-saga« på Århus Teater og den iranske kunstner Shirin Neshats »Women without Men« på Aros.
Begge afholdt premiere hhv fernisering i lørdags. Og nu ferniserer man ganske vist ikke en spillefilm, selv om den er fragmenteret i fem forskellige små kælderbiografer på bunden af kunstmuseet Aros. Men videoafsnittene på Teatret var for størstedelens vedkommende premierestof, fordi de mestendels er direkte spil projiceret op på et lærred øverst i sceneåbningen.
Man kan ane skuespillerne og de to kamerafolk i kulissen (eller midt i sceneriet). Men videoen forstørrer de allermest intime scener, eller personerne eftersynkroniserer på scenen stumme præproducerede billeder fra deres egen fortid.
Der er også autentiske ugerevy-klip. Selv Chr. Kampmann, forfatter til den oprindelige romanserie, genoplives forklarende på lærredet.
Og for det meste fungerer det. Bedst selvfølgelig hvor videoerne har en tydelig eller dialektisk funktion i Christoffer Berdals store og livlige panoptikon på scenen.
Det er mere besværligt med Shirin Neshat i bunden af Aros. For giver det egentlig mening at skulle vandre fra den ene undergrundsbiograf til den anden for at se beslægtede temaer med både fortekster og sluttekster i en billedæstetik, der lige så godt kunne være – eller er – almindelig spillefilm nødtørftigt undertekstet i forvirrende respekt for billedet som billede?
Trenden hærger biennaler og documentas. Og nu er billedkunst almindeligvis ikke narrativ i litterær eller dokumentarisk forstand, men videoinstallationer kan i bedste fald etablere et rum uafhængigt af spilletid og fortællestruktur.
Sådan fungerer Neshats kælderbiografer ikke. Vandringen mellem dem, i slagen rækkefølge, lægger ikke noget til totaloplevelsen.
Det gør videoafsnittene på Århus Teater. De nedbryder erindringsrummet for øjnene af publikum og suger nutiden ind i fortiden.
Seneste kommentarer