På lurenkik

RSS feed Verden er fuld af omgivelser. Rum, genstande, bygninger. De nye bliver langt fra allesammen omtalt i avisen. Heller ikke gamle, når de bliver bygget om. Og så er der nye sko og strømper, sparepærer, høreapparater, lege- eller gravpladser. Eller fagbøger, der fordrer opmærksomhed men måske ikke egentlig anmeldelse. Hovedet på bloggen. Her huseres og diskuteres.

Allan de Waal
Af: Allan de Waal

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Koolhaas i København


Realdanias nye bygning på Kalvebod Brygge er allerede til at gå sig en tur i, køre rundt om eller igennem.

Rem Kolhaas´ tegnestue har produceret en kort projektfilm, som starter med et overblik over havnekanten og trafikken langs vandet.

Kælderetagen bliver tydelig i overblik, og langsomt samles husets volumen af forskudte klodser med facader som brobjælker lige som på Det Kongelige Skuespilhus ved Nyhavn.

Omme bag den nye bygning er der haveanlæg og børnehave. Vandet er åbenbart ikke det vigtigste, men forbindelsen til byen og de lave gule længer langs Frederiksholms Kanal og det gamle Bryghus.

Som promenerende føres man til kældereetagen med udstillinger og auditorier, som man også kan kikke ned i på cykel eller i bil tværs gennem bygningen langs havnen.
Ude fra vandet adskiller den projekterede bygning sig i al sin sammensathed fra både Det kongelige Bibliotek og Tøjhusmuseet, men volumener og skala ser på filmen rigtigt ud til stedet.

3 kommentarer seneste af John Kippenberger
Skrevet af Kristoffer Holm Pedersen

Fremragende.

Og til sidst i filmen, hvor bygningen forsvinder og efterlader en tom kalvebod brygge, savner man bygningen og dens rumgivende stoflighed.

Kom igang og byg med det samme!

Skrevet af Søren Steensen

Rigtigt flot projekt, som vel også kan ses som en kommentar i den hysteriske kult omkring højhuse: Man kan bygge visionært, spektakulært og nytænkende - uden at det nødvendigvis skal være højt. Bygningens skala og proportioner tager udgangspunkt i stedet, og den kunst er det tragisk nok de færreste, der har fattet vigtigheden af.

Skrevet af John Kippenberger

Genialt projekt! Endelig er det lykkedes en ordentlig arkitekt at babbe København op fra slap.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet