Ferieafløserrobot
Nikolai Thyssen er på barsel, og Henrik Føhns er sendt på tidlig sommerferie. Derfor har jeg (Føhns) valgt at halvautomatisere Radar med en direkte åre til min Tumblr konto.
Radar er duo-blog skrevet af Nikolai Thyssen og Henrik Føhns.
Vi folder vores radar ud, lytter til og sender fra den danske medieboble. Og hver onsdag bliver bloggen til papir i form af en klumme i Information. En klumme, der samler op på ugens emner fra bloggen. Vi prøver at bryde den traditionelle fødekæde gennem at starte historierne på nettet og lade dem leve videre i avisen.

Henrik Føhns

Nikolai Thyssen
Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.
Nikolai Thyssen er på barsel, og Henrik Føhns er sendt på tidlig sommerferie. Derfor har jeg (Føhns) valgt at halvautomatisere Radar med en direkte åre til min Tumblr konto.

“Den private ejendomsret er ukrænkelig.” Det er meget muligt. Men der er rigtig mange ting, jeg ikke gider eje.
Hvem gider eje elektricitet? Eller gas? Eller fjernvarme? Services, som ikke er fysiske men flyder til os, når vi har brug for dem.
I dag har vi bøger, plader, cd’er, dvd’er og malerier stående og hængende i vores hjem. De fylder. De støver. Og de er totalt overflødige. De er nemlig intet andet end transportmidler for en oplevelse. Og særdeles fysiske transportmidler.
Men alt sammen kan digitaliseres og transporteres som information gennem bredbåndets kabler. Hvorfor skal vi fortsat opbevare ikke-fysiske oplevelser på fysiske medier, der er både klodsede i vores hjem og belastende for miljøet, både når de bliver fremstillet, transporteret og destrueret igen?

“Video killed the radiostar” hed 70er hittet med The Buggles, der fik æren af at åbne MTV i 1981. I dag ser det ud som video slår MTV ihjel. 2008 bliver nemlig spået som året, hvor video på nettet får sit helt store gennembrud. Det går ud over de ungdommelige tilbud på den gammeldags fjernsynsskærm.
De nye videohelte er den tidligere MTV-værtinde Joanne Colan, der i dag er vært på Rocketboom; Mark Frauenfelder og Xeni Jardin fra en af nettets mest populære blogs BoingBoing laver en tv-version af deres blog; new yorker komikeren Ze Frank har lavet et dagligt show med mottoet "thinking so you don't have to"; DiggNation er Kevin Rose og Alex Albrecht, der ifølge The Guardian for nyligt kunne trække 1.000 hujende teenagere til en live-optagelse under et besøg i London.
Kære alle,
Gode venner tog fejl. Angiveligt er det alligevel ikkeomkostningsfrit at få børn...så fra på mandag ta'r jeg på barsel. Føhns passer på bloggen i mellemtiden.
Alt godt,
Nikolai

For et par uger siden kunne man her i Radarklummen læse, at Fogedretten på Frederiksberg havde pålagt internetudbyderen Tele2 at lukke for sine
kunders adgang til den svenske hjemmeside The Pirate Bay.
Pirate Bay er en søgemaskine, som kan søge i såkaldte “torrents”, der er små filer, som indeholder information om, hvilke andre brugere på internettet, der har brikker til det puslespil, som udgør en spillefilm, et stykke musik eller et stykke software. De forskellige torrents viser én vej til at finde alle brikkerne og samler dem på ens computer. Det drejer sig ikke kun om materiale beskyttet af ophavsret, men også gratis software, film eller musik.
Helge Sander har set lyset fra sparepæren. Han vil gå i front som grøn IT-minister
Hvor
tit har du ikke forladt dit skrivebord uden at slukke rigtigt for din
computer? Måske står den lille grønne lampe på skærmen og lyser, fordi
den stadig er i stand-by position.
Internationale undersøgelser
har vist, at gennemsnitligt 30 procent af en computers strømforbrug er
rent spild, fordi computeren står tændt, selv om den ikke benyttes.
Det kan man læse i udkastet til regeringens “Handlingsplan for Grøn IT”, der netop er sendt i høring.
Grøn
teknologi er det helt store mantra for tiden. Fra Silicon Valley til
Videnskabsministeriet, der i løbet af 2008 vil gå i front med tiltag,
der kan fremme grøn IT. Et af målene for Videnskabsministeriet er at
spare på IT-elforbruget og dermed spare 10 procent af sit årlige
elforbrug. Blandt andet ved at udskifte stationære computere med
bærbare, fordi en bærbar computer bruger fem gange mindre strøm end en
stationær computer.

Fogedrettens indgreb mandag overfor den svenske hjemmeside The Pirate Bay peger i retningen af et mere kommercielt internet - et friseret envejsmedie i stil med kabel-tv
At myndighederne spærrer en svensk hjemmeside, der har medskyld i massive brud på ophavsretten, lyder vel nærmest harmløst. Men potentialet i fogedrettens afgørelse rækker videre - og den konkrete teknologi, der nu skal forhindre danskerne i at tilgå thepiratebay.org er ikke anderledes end den teknologi, der forhindrer kineserne i at tilgå eksempelvis BBCs nyheder på internettet.

Friktionsløs kapitalisme. Et begreb grundlæggen af Microsoft Bill Gates brugte om e-handel, da han i 1995 skrev bogen "Grib Fremtiden". Med udgangspunkt i økonomen Adam Smith fortalte Gates, hvordan digitale processer kan fjerne de fleste modstande i forretningsprocesser gennem at gøre mellemmænd overflødige.
Drømmen var, at al handel på nettet skulle være fri for fordyrende mellemled. Det er 13 år siden. Sandt nok har vi forbrugere fået lettere ved at finde butikker og sortimenter, som vi ikke havde adgang til for 15 år siden. Men mellemmændene er der stadig.
I sidste uge fordoblede Post Danmark det gebyr, vi forbrugere skal betale, når vi skal have fortoldet varer købt uden for EU. Hvis vi e-handler i USA bliver vi ramt af gebyret, der indtil årskiftet var på 75 kroner for at fx få bøger, cd'ere eller cowboybukser toldbehandlet hos Post Danmark. Nu koster det 150 kroner.
Skepsis blev hurtigt afløst af bekymring, da det i sidste uge kom frem, at Nyhedsavisen var blevet købt af internettet
Det hedder sig i kommunikationskredse, at ingen er så ringe til at kommunikere som dem, der lever af det. Mediehuse eksempelvis.
Da det i sidste uge kom frem at Nyhedsavisen var blevet købt af "Skype-investor" (som der stod på Business.dk), var der igen kommunikationsfolk, der mente, at nyheden kunne være blevet serveret mere elegant. Sandt er det da også, at der længe har været misforhold mellem Nyhedsavisens oplysende funktion som avis og så den lukkede måde, virksomheden vælger at oplyse offentligheden om sin egen forretning på.
Men helt dårligt lanceret var nyheden nu ikke.
Hurtigt blev det nemlig til historien om, at Morten Lund, entreprenøren der engang var så snedig at sætte sine penge i Skype, havde købt Nyhedsavisen.
Da historien oven i købet blev krydret med et (usandt) rygte om at selveste Janus Fris, manden der først udfordrede pladeindustrien med Kazaa og siden teleindustrien med Skype, var med i projektet, blev det rigtigt spændende.
Seneste kommentarer