Blindsmagning på nyheder

En god gammel værtshusdisciplin er blindsmagning af Tuborg og Hof. Kan man
smage forskel på de to? Oftest kan man ikke. Af hensyn til markedet så
er de to øl i årenes løb blevet så ens, at ingen almindelige mennesker
kan smage forskel. Det samme gør sig gældende for de danske aviser på
nettet. Når man som denne klummeskriver læser sine nyheder i en
rss-læser, er det lidt som at deltage i en blindsmagning på nyheder.

Et såkaldt rss-feed kan betragtes som et dynamisk bogmærke eller et
abonnement på information fra en bestemt hjemmeside. Rss-feeds gør det
nemmere at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede
hjemmesider som fx nyhedssider.

Avisen tilbyder et rss-feed, som
består af sidens indhold i en version, som er specielt indrettet til,
at en såkaldt rss-læser kan læse den. Rss-læseren besøger med jævne
mellemrum websidens rss-feed og scanner for ændringer, så man kan følge
med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. På den måde
kan man følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.

Man
modtager som regel en overskrift eller et kort resumé, der er linket
til websiden, og derfor får man ikke logo eller andre kendtegn fra
kilden med i sin læser. Det er derfor ikke umiddelbart gennemskueligt
om ens nyheder kommer fra epn.dk (Jyllandspostens erhvervsnyheder), Business.dk (Berlingskes erhvervsnyheder) eller fra Børsen. Medmindre
nyhederne adskiller sig fra hinanden. Men det gør de ikke i
overvældende grad. Min rss-læser er organiseret alfabetisk, så
Berlingske kommer først dernæst Børsen og til sidst Epn. Allerede ved
Børsens feeds får jeg deja-vu, og Epn forekommer gammel, når jeg rammer
den - måske fordi jeg også lige har været forbi DR og Computerworld
undervejs. Det er nemlig ofte ordret de samme nyheder, som de
forskellige nyhedssites cirkulerer. Renset for kendetegn som logo eller
andet, så kunne de fleste daglige nyheder være skrevet af én og samme
person og bagefter copy-pastet videre som et langt ekko ud i
cyberspace. Og for at gøre ondt værre, kan jeg også læse dem i min
papirudgave næste dag.

Det er som med Tuborg og Carlsberg.
Smagen er den samme. Så hvad skal jeg med begge to? Medmindre jeg vil
være fuld. Desværre er der på det punkt en afgørende forskel på nyheder
og øl. Samme øl to gange på samme dag kan være dejligt, men samme nyhed
to gange i træk er irriterende.

Skyldes det dovenskab,
underbemanding eller arrogance overfor læseren? Måske - men mere
nærliggende er nok nettets økonomiske struktur. Hastige, konstante
opdateringer trækker flere læsere til. Eller måske skal vi kalde dem
brugere, som man gør på nettet. Det handler nemlig ikke om at læse, men
om at klikke og kigge. Derfor bliver de enslydende artikler sekundære i
det  økonomiske kredsløb, hvor det er annoncerne, der er det vigtige.
Annoncemarkedet på nettet boomer nemlig for tiden. Derfor fungerer den
evindelige recirkulation af nyheder, som det middel, der skal trække
kiggere og klikkere til annoncerne på avisernes websites.

Selvom
vi nu har de hidtil bedste og mest effektive værktøjer til distribution
af nyheder, så er kvaliteten af dem blevet ringere. Som borgere bliver
vi ganske enkelt dårligere klædt på til at agere i samfundet, fordi vi
kvæles i en syndflod af fem-linjers historier uden perspektiv eller
dybde.

De gamle journalistiske dyder som væsentlighed,
identifikation og selvstændig research er glemt til fordel for
hastighed. Det handler om at få nyhederne klasket på siden hurtigere
end konkurrenten, og så komme videre til den næste fem-linjers version
af virkeligheden, som den ser ud i dette sekund. Pludselig har Britney
Spears uden trusser på en tankstation samme vægt og længde som en
selvmordsbomber eller en ministerrokade.

Den svenske sociolog
Alexander Bard og hans redaktørkollega Jan Söderqvist beskrev allerede
i år 2000 i bogen “Nätokraterne”, hvordan adgangen til information i
fremtiden - det er nu - vil adskille magthaverne fra bunden af
samfundet. Magthaverne er netokraterne, bunden er konsumtariatet, altså
folk hvis eneste formål er at forbruge. De er ikke økonomisk forarmede
som tidligere tiders underklasser. Men de er forarmede på information,
fordi de får den dårligste, mindst sorterede og dermed mest forvirrende
information, som låser dem fast i det eneste formål deres liv har; at
forbruge.

I øllets verden har vi fået mikrobryg. Borgere, der
som hjemmebryggere har gjort oprør mod monopolets flade smag. Nogle vil
måske kalde de danske bloggere for nyhedsstrømmens svar på
mikrobryggerne, men vi mangler historier fra den kant, som kan leve op
til de journalistiske dyder, der stadig er rettesnoren for de
etablerede medier. Men hvor ville det dog være skønt, hvis de
etablerede medier også på nettet ville satse på mere dybde, flere
nuancer og flere selvstændige historier. Ens helt egen særlige aroma i
blindsmagningen kunne måske dæmme op for læsernes troløshed.