RADAR

RSS feed Radar er duo-blog skrevet af Nikolai Thyssen og Henrik Føhns.

Vi folder vores radar ud, lytter til og sender fra den danske medieboble. Og hver onsdag bliver bloggen til papir i form af en klumme i Information. En klumme, der samler op på ugens emner fra bloggen. Vi prøver at bryde den traditionelle fødekæde gennem at starte historierne på nettet og lade dem leve videre i avisen.

Henrik Føhns
Henrik Føhns

Nikolai Thyssen
Nikolai Thyssen

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Cybersex eller IT-VVS

(beta: jeg laver links i morgen...)

Han ser trist ud. Og lidt grå. Rektoren fra ITU - Mads Tofte. Oven over ham smiler Microsofts danske direktør, Jørgen Bardenfleth, men han har også en bagdør i USA. Hverken Mads eller Jørgen får nemlig det, de ønsker sig allermest, afslørede de forleden i Berlingske Business: Ansøgninger fra dygtige unge mennesker.

Danske unge gider ikke tage en uddannelse eller et job indenfor it-sektoren. De vil hellere være stjerner i Second Life end lægge de rør, der fragter deres digitale alter egoer. Ifølge en undersøgelse lavet på it-uddannelsen IT-Vest omtalt i samme artikel så gider de godt bruge en pc, men takker nej til et decideret it-job.

Det betyder, at Microsofts udviklingsopgaver bliver flyttet fra udviklingscentret i Hillerød til USA. Og Mads Tofte fra ITU har trods stor succes med at skaffe jobs hurtigt efter uddannelsens afslutning også svært ved at tiltrække elever. Han peger på, at der fx er brug for masser af it-folk til at lave elektronisk patientjournal på hospitalerne eller løfte de mange opgaver ovenpå kommunesammenlægningerne.

Paradoksalt nok kunne kunne rapporten med titlen "Informationssamfundet Danmark - It-status 2006" fra IT- og Telestyrelsen i sidste uge berette om et Danmark, der mere end nogensidne bruger it.

For ti år siden havde kun fem procent af danske familier internetadgang mod 80 procent i 2006. De fleste familier (65 procent) har også fået bredbånd. Befolkningen og virksomhederne bruger i stigende omfang nettet til at ordne bank-forretninger, søge informationer, handle og kommunikere med blandt andet den offentlige sektor. 62 procent af befolkningen over 60 år har internetadgang derhjemme. Hver tredje køber eller bestiller varer på internettet. Ultimo september 2006 var der udstedt 720.000 digitale signaturer. Virksomhedernes internetsalg udgjorde 172 mia. kr. i 2005 mod 104 mia. kr. i 2004. Danske virksomheder er nr. to i EU i brug af offentlige digitale ydelser. 69 procent af myndighederne foretager elektronisk indkøb med digital fakturering.

Samtidig har World Economic Forum givet Danmark en flot placering som videns- og it-samfund i forhold til de 25 andre EU-lande. Det er flotte, flotte tal, men hvorfor gider ingen så beskæftige sig med it?

Måske findes svaret på forsiden af amerikanske Time Magazine. I denne uge er det et spejl med overskriften ”Person of the year: You”.

Vinderen af magasinets årlige kåring af årets person er ingen ringere end os selv. Os alle sammen faktisk.

Værsågod - Andy Warhols 15 minutters berømmelse til dig, mig, vi to, os allesammen og alle de andre.

Men hvorfor? Årsagen er naturligvis Web 2.0 eller sociale medier, som de også kaldes.
Warhol omskrevet til Web 2.0 - alle er berømte overfor 15 andre mennesker. MySpace.com med over 100 millioner konti, hvor almindelige mennesker, kunstnere, virksomheder og gudvedhvem deler deres profiler - eller berømmelse. Youtube.com hvor alle kan have sit eget tv-show; næsten 20 millioner besøgende i døgnet. Second Life - et computerspil eller rettere en alternativ virkelighed med 1,5 millioner ”indbyggere”, som bygger, fester eller bare hænger ud i selskab med stadig flere multinationale virksomheder. Facebook.com hvor over syv millioner unge amerikanere deler cv med mere. Fototjenesten Flickr.com, hvor brugerne offentliggør over to millioner fotos dagligt. Læg dertil myriader af mindre tjenester, hvor folk deler deres interesser omkring musik, film, bøger eller mere intime interesser.

Det sjove er, at mange af disse Web 2.0 virksomheder er skabt af en håndfuld mennesker uden kontor. De programmerer i soveværelset eller på kollegiet og mødes med deres kunder i Starbucks. Og mange af dem bruger gratis open source software til at bygge deres tjenester. Eller de laver it-løsninger med gratis bidder fra fx Google, så de kan skabe nye services for masserne. Det er med andre ord blevet lettere at lave software, der kan bruges af mange. Man behøver ikke en lang it-uddannelse. Det er lidt som at være ufaglært håndværker med hænderne skruet godt på.

Nogle vil kalde det ”en ny boble”, men til forskel fra dotcom-tiden så taler vi om mindre virksomheder, som der godt nok investeres i, men det er meget mindre beløb. Og de fleste af dem har bevist deres forretningsmodel, før de bliver købt op af en større virksomhed, hvilket i modsætning til dotcomtidens børsnoteringer for det meste er den lykkelige udgang på historien i 2006 versus 1999.

De nye unge programmører laver måske ikke de store komplicerede regnskabssystemer, som gjorde danske Navision interessant at overtage for Microsoft. Men mindre kan også give de 15 minutters berømmelse. Måske er der en større umiddelbar tilfredsstillelse ved det selvstændige programmørliv i soveværelset eller på den lokale café med den nyfødte udenfor i barnevognen end i at arbejde døgnet rundt for en etableret virksomhed med mange ansatte?
Og så er der selvfølgelig alle dem, der ”bare” bruger de mange muligheder på deres computere, mobiltelefoner og spillemaskiner, samtidig med at de egentlig er ret ligeglade med, hvad der ligger bag. Ligesom de fleste af os tager bad, tænder for lyset eller kører bil uden et større ønske om at blive blikkenslager, elektriker eller automekaniker. Alle dem, der skaber de flotte tal i rapporten fra IT-og Telestyrelsen.

IT-Branchen vil ifølge Berlingske Tidende gerne gøre opmærksom på sig selv gennem at fortælle om de gode vilkår, den byder på:

God løn, mulighed for international karriere, hjemmearbejdsplads, stor indsigt i morgendagens teknologi og muligheden for at få et stort ansvar.

Men måske skulle de midaldrende mænd i IT-Branchen til en begyndelse kigge sig selv i spejlet på forsiden af Time Magazine og konstatere, at ingen af dem er cyberbabes fra den globale natklub i Second Life. Og så kunne de jo passende lave nogle sjove videoer til YouTube sådan som redaktøren på Time gjorde, da han skulle finde dette års Person of the Year.

Nogle vil kalde det en deprimerende udvikling. Andre vil se nye muligheder. Måske skulle Warhol være pensum på ITU?

5 kommentarer seneste af Føhns
Relateret: radar
Skrevet af Rasmus

Nej, Warhol skal ikke være pensum.

Der skal kigges på studie-miljøet på datalogi-studierne i Århus og København. Ålborg skal smide projektformen.

* Jeg ved ikke om der bliver kigget på det - det har været galt med frafaldet.

Skrevet af christian bering

Jeg er en af Mads Toftes soldater, en af dem der har taget den lange videregående uddannelse og efterfølgende er blevet headhuntet til en international karriere, med et overflødighedshorn af muligheder. Jeg arbejder bla. på de offentlige projekter du nævner i artiklen. Jeg undrer mig over at der ikke er flere som mig, men glæder mig samtidig en smule over at have banen for mig selv. Jeg kan se at jeg aldrig får problemer med at finde job i resten af mit arbejdsliv.

Opgaverne med EPJ og kommunalreformen lyder måske tørre, men det er faktisk noget af det mest komplekse IT-arbejde der findes. Digital forvaltning i DK er noget af det mest avancerede der findes på verdensplan, og det giver de internationale karrieremuligheder og den gode løn som mange søger. Modsat flere andre syntes jeg at det er mere interessant at være med på de store projekter, hos de store virksomheder, end det er at være hos et tremands firma. Jeg føler at min arbejdsindsats rykker mere, om end på lidt længere sigt end hos entreprenørerne. Det er meget fint at sætte en hjemmeside op og dele videoklip, aggregere blogindlæg eller dele fotos, men at flytte milliarder af kroner eller at håndtere folks mest personlige oplysninger giver en kombination af sociale, organisatoriske og tekniske udfordringer som er i en helt anden liga.

Jeg er enig i at IT-branchen har et image-problem. Problemet er at mange ikke kan se det store billede i projekter som EPJ, de kan ikke se hvor de kan sætte deres fingeraftryk. Så virker det mere tiltrækkende at starte noget op som giver umiddelbar anerkendelse og en identitet som sin egen chef. Problemet for de store projekter er, at det tager fordybelse og tålmodighed at flytte på byggeklodserne, dyder som måske ligger min generation lidt fjernt. Det skal helst gå stærkt, og vi vil alle gerne have succes med det samme.

Jeg tror at situationen i IT-branchen lige nu ser meget rosenrød ud, men at stemningen vender når Googles reklameindtægter på et tidspunkt tager et dyk, eller når investorerne begynder at stille spørgsmål til hvordan alle de smarte Web 2.0 applikationer kan hjælpe deres bundlinie. Så kan det være at EPJ pludselig ser mere interessant ud. Du skriver ”(…)de fleste af dem har bevist deres forretningsmodel, før de bliver købt op af en større virksomhed”. Er det ikke en forsvindende lille andel af de mange opstartsvirksomheder der rent faktisk bliver opkøbt? Man hører vel ikke meget om den store gruppe der lukker butikken og smutter tilbage til IT-giganterne når de finder ud af at opkøberne ikke falder over hinanden med pengeposerne. Jeg tror at ”boblen” er mere holdbar denne gang, men der er stadig en uholdbar tiltro til at der er plads til alle de nye firmaer der er dukket op i denne omgang.

Phew, lyder jeg gammel og bedrevidende? Jeg forsikrer om at det ikke er tilfældet.

Relateret selv-promovering: IT-arkitektur konference vs. Reboot

Skrevet af Jesper Spang

Jeg er ude af stand til at forstå, hvorfor Rasmus foreslår at Aalborg Universitet smider projektformen. Udfaldet kommer måske af en beskadiget nakke, men det kan jeg kun gisne om.

Projekterfaring er i min optik essentiel for udvikling af bare lidt komplicerede applikationer (web eller ej). Al samarbejde med kunder og medarbejdere i IT-projekter gavnes ekstremt af parternes evne til samarbejde, konstruktiv kritisk meningsudveksling og avancerede sociale arbejdskompetencer. Al dette får man i ringe grad (gående mod slet ikke), når man tager sin uddannelse 'alene'. En del af krisen består jo netop i, at IT-folk er notorisk asociale. Hvem gider, at uddanne sig til en identitet som asocial?

Jeg er selv uddannet på to universiteter, hvor det ene var projektorienteret. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, hvor jeg har opnået den største færdighedsudvikling - den projektorienterede undervisningsform - både fagligt og arbejdsmæssigt. Det er psykisk og socialt meget krævende at arbejde projektorienteret (især de første par år), men frugterne af projektarbejdet stiger eksponentielt med erfaringen. En af projektundervisningens store fordele er, at du studerer under fagligt pres fra dine gruppefæller (og vejleder/underviser) fra semesterstart til den 3½ time lange gruppeeksamen er slut. På en ’gammeldags’ indrettet uddannelse er du under fagligt pres nøjagtigt i de 20 minutter en eksamination varer (Bertel Haarder og kumpaner har efterfølgende formået at give projektformen et ordentligt skud for boven ved at forbyde gruppeeksamener fra 2007 - gamle inkomp... osv. - eller måske var uddannelssessystemet virkelig bedre i stenalderen). Projektuddannelsen kickstartede min personlige udvikling og har givet mig intuitive evner til at håndtere arbejdsmæssige roller og konflikter. Det er noget, som har gavnet mig betydeligt i mit professionelle arbejde med og uden IT.

For at komme tilbage til blog-indlægget: Skribenterne har ret. Der er utvivlsomt brug for både de små iværksættere af medieudviklende idéer, den selvstændige IT-konsulent og de stort organiserede IT-arbejdspladser. At udnævne mangler i én bestemt sektor - de store veletablerede firmaer - lugter mest af alt af vellykket pressearbejde fra virksomhedernes side, men er nok mest vigtigt for mastodonterne selv. I praksis vil de fleste IT-folk flekse mellem arbejdsformer og arbejdspladser gennem deres arbejdsliv. Hvis de store vil have flere indenfor, så må de til at blive lidt mere sexede. Det essentielle er, at der generelt mangler dygtige folk - uanset hvilken position en person måtte indtage på markedet på et givent tidspunkt.

Microsofts problemer skyldes måske ydermere, at virksomhedens image er meget langt fra mange programmørers selvforståelse. De fleste IT-nørder er mere optagede af den frihed og det sociale spillerum, de opnår gennem nye medier, software, åbne standarder, fil- og videns-deling, end af at støtte det tromlende monopol-lokomitiv fra industritiden, som Microsoft for mange er blevet et skræmmende symbol på. Microsoft bliver derfor et lidt skævt eksempel i forhold til ITUs rekrutteringsproblemer. Microsoft lugter slet og ret mere af web 0.2 end af web 2.0. Det synes jeg ikke, man kan klandre hverken de unge eller ITU for.

Skrevet af Rasmus

Jeg troller lige lidt mere :)

Min nakke er beskadiget, for jeg vidste ikke om de kompetencer man får på Ålborg Universitet kan bruges til noget. Det kan de så.

Jeg véd at projektformen kræver nogle vanvittigt fagligt og socialt dygtige vejledere. Så det må de have på Ålborg Universitet.

Hvad kan man sige om at uddannelserne ikke får den opmærksomhed de fortjener: Hjælp uddannelserne med at reklamere for sig selv.

Skrevet af Føhns

Tak for kommentarer. Jeg er 100 procent enig i, at der er brug for alle kompetencer. Og at ikke alle Web 2.0 virksomheder eller enmandshære er succeser, der bliver opkøbt. Pointen med klummen var at sætte fokus på et noget, som branchen oplever som et problem - og det går I åbenbart også. I dag er det jo mere interessant at være vært på en podcast end at lave de tunge ting som EPJ eller lignende. Er det et imageproblem, som er skyld i det? Eller er det bare vores evne til at fastholde store projekter over lang tid, der har lidt skade?

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet