Det vakte opsigt i sidste uge, da det kom frem, at en lang række virksom-heder og organisationer som eksempelvis den amerikanske efterretningstjeneste havde fiflet med opslag i den brugerdrevne encyklopædi, wikipedia. Historien blev fortalt i store landsdækkende medier, men heller ikke budbringeren, viste det sig, var helt uskyldsren
Skandale i informationssamfundet: Medarbejder ved Dagbladet Information retter i encyklopædisk opslag.
Angiveligt har en unavngiven medarbejder på avisen haft travlt med at 'bidrage' til en række kontroversielle opslag. Ifølge rettelser tilføjet Wikipediaen fra Informations netværk skulle skuespillerinden Angelina Jolie angiveligt have smag for "franske oste, herunder både brie og camembert".
Eksperter er enige: 'Rystende!'
Det vækker opsigt, når det forlyder, at en af verdens mest brugte informationskilder er utroværdig. Vi kender det fra diskussionerne om Den Store Danske Encyklopædis troværdighed. Heller ikke den går fri for anklager om politisk slagside og manglende objektivitet. Det er dog, hvad det er. Men at CIA ligefrem skulle have haft fingrene nede i en række encyklopædiske opslag om tidligere præsidenter som Ronald Reagan og Richard Nixon, bekymrer dem, som ikke færdes hjemmevant i de glade amatørers videnssamfund.
Fiflede selv
For ivrige og faste brugere af Wikipedia var det ikke en overraskelse.Det betragtes nok som uheldigt, men også som et grundvilkår ved den form for vidensdeling, der er blevet til i og med internettet.
"Vi gør det ikke til en absolut regel," sagde således Wikipedias stifter, Jimmy Wales, om organisationens indstilling til, at man ikke bør rette i tekster, hvor man kommer i en interessekonflikt. "Men det er bestemt en retningslinje."
Var det ikke en lidt vag formulering? Jo, men Wales kunne næppe formulere det meget hårdere uden at blive helt til grin.
Jimmy Wales begyndte selv sin karriere med at udvikle en søgemaskine til porno. Når man nu siden hen er blevet en slags guru ud i alt internetrelateret, er det jo belastende at have lagt ud i pornoindustrien. Men det er der råd for: Wales loggede ind på wikipedia.org og rettede syv gange sin egen biografi. 'Pornosøgemaskine' blev til søgemaskine og medstifteren af Wikipedia, Larry Sanger, blev slettet."Wales and Sanger set up Wikipedia" blev til "Wales set up Wikipedia." Og den slags gør det jo svært at opstille 'absolutte regler'.
Afsløringerne
I sidste uge skete der det, at en amerikansk studerende ved Indiana University, Virgil Griffith , lavede en simpel mekanisme, der kunne sammenkæde en virksomheds adresse på internettet med konkrete rettelser i Wikipedia. Ved at indtaste adressen for det amerikanske senat, kan man eksempelvis se, hvilke rettelser senatorerne og deres medarbejdere har foretaget.
Det bragte artige ting frem:
- En medarbejder i det republikanske parti har udskiftet "den irakiske besættelse" med "den irakiske befrielse" i opslaget om Baath-partiet. Og en anden republikansk medarbejder har slettet hele opslaget om Harry Potter for i stedet at afsløre det afgørende plot : "Snape is the half-blood prince and kills Dumbledore."
- Medarbejdere i det tyrkiske finansministerium har slettet det armenske folkemord i opslaget om forholdet mellem Tyrkiet og Armenien.
- Den europæiske fly-fabrikant Airbus har begået massive rettelser i en lang række opslag for at nedgøre den amerikanske konkurrent, Boeing.
- En israelsk ambassade har omskrevet indespærrede palæstinensere fra at være "politiske fanger" til at være "sikkerhedsfanger ".
- Og en medarbejder fra tv-stationen Al Jazeera har tilføjet til en række opslag, at Wikipedia er zionistisk. Under opslaget om USA eksempelvis: "Hvis nogen er i tvivl om, at Wikipedia er et jødisk propaganda-site, kan de bare prøve at rette noget på siden om Israel."
Som sagt: Historien blev bragt i verdens førende medier som et vidnesbyrd om den digitale verdens utroværdighed. Men snart viste det sig, at 'gamle' medier også havde sin del i historien. New York Times gik til bekendelse:
"Man kan kun ryste på hovedet, når man ser, hvad der er sket med George Bush og Condoleezza Rice," siger Craig R. Whitney, redaktør ved New York Times.
Medarbejdere ved verdens nok mest ansete avis havde 'bidraget' til Wikipediaen - blandt andet i opslaget om den amerikanske udenrigsminister, hvor ordet 'pianist' blev omskrevet til det mere modne 'penis'. Og ordet 'jerk' (fjols) blev tilføjet 12 gange som beskrivelse af George Bush.
Vi fifler næsten ikke
Her på Information har vi også bidraget, dog ikke så flittigt. En søgning på Informations 'IP-range' , som det hedder, afslører, at vi kun har bidraget til syv opslag - endda ret ydmyge bidrag:
En mindre rettelse til opslaget om Muhammed-tegningerne, en tilføjelse til opslaget om dokumentarfilmen The Great Global Warming Swindle - og ellers er det temmeligt popkulturelt: Rettelser til opslaget om den forhenværende fotomodel Helena Christensen, om hip hopperen Immortal Technique, om sangeren Rufus Wainwright - og så et par rettelser til opslaget om skuespillerinden Angelina Jolie. Som nævnt har vi blandt bidraget med information om hendes forkærlighed for brie og camembert .
Det interessante ved afsløringen i sidste uge er imidlertid ikke, at Wikipedia rettes af Gud og hver mand, og at en del af dem har tvivlsomme motiver til at skrive, hvad de gør. Det er grundvilkåret for Wikipedia.
Nej, det interessante var, hvor meget tid og hvor meget energi folk bruger på at pleje deres offentlige profil, på at fifle og håbe på, at det ikke bliver opdaget. Og ret beset er det vel en smule nedslående, at folk vitterligt tror, at det er så nemt at overskrive historien.
Seneste kommentarer