For et par år siden stod jeg på George Orwells fødselsdag og fotograferede mindepladen på hans lille hus i det nordlige London. Jeg var klar over, at London er verdens mest videoovervågede hovedstad, men jeg var ikke klar over, at forhaven i min fotolinse døgnet rundt også er fanget i linserne af tre overvågningskameraer ved et nærliggende lyskryds.
Hvis Orwell stadig var i live, så ville han fra vinduerne på den anden side af huset kunne vinke til to sikkerhedskameraer mere, som overvåger et konferencecenter. Hvis Orwell skulle få lyst til at besøge sin stampub the Compton Arms ville kameraet hos en nærliggende bilforhandler sørge for, at den verdensberømte forfatter blev fotograferet, når han gik ind og ud af pubben.
Se det er jo et morsomt ferieminde at krydre sit fotoshow på computeren med. Desværre kunne jeg i dag læse i en ny rapport fra LO, hvordan en kvindelig ansat i en dansk butik blev videoovervåget af sin chef i en hel time. Hun var i butikken. Han var i sit hjem. Hun overtrådte hans forbud mod at sminke sig i arbejdstiden ved at tage lidt lipgloss på læberne. Kvinden blev fyret.
Rapporten “Medarbejderen i den digitale verden” fra LO fortæller, hvordan ansatte på danske arbejdspladser får overvåget deres e-mail og besøg på hjemmesider. Hvordan GPS i telefoner afslører deres færden, og hvordan overvågningskameraer har erstattet den nidkære
værkfører i glasburet over samlebåndene.
Alle virksomheder er i deres gode ret til at indføre regler for arbejdets udførelse samt rimlige retningslinjer for de ansattes frihedsgrader. Problemet er blot, at kun 43 procent af de danske virksomheder har vedtaget en IT-politik, som klart fastlægger, hvad en medarbejder må og ikke må. Dette gælder fx hvilke hjemmesider, man må besøge, om man må skrive private e-mails og hvordan virksomheden stiller sig til privat surfing m.m. i det hele taget.
Tallet sprang i øjnene hos mig, fordi jeg allerede for fem år siden skrev om en rapport om danske virksomheders politik for de ansattes brug af e-mail og internet. Tallet har nemlig ikke ændret sig siden 2002. Og det sjove er, at den gang var det ikke LO, men modparten Ledernes Hovedorganisation, der kunne konstatere at mere end 40 procent af lederne har oplevet konfliktsituationer med en eller flere ansatte på grund af privat brug af e-mail og internet i arbejdstiden.
I den rapport blev den primære årsag til at indføre en e-mail -og internetpolitik beskrevet som et ønske om at begrænse risikoen for virus samt at undgå hacking. Men de formuleringer, der oftest optræder i virksomhedernes retningslinjer, handler om, at medarbejderne ikke må afsende e-mail med indhold, der kan skade virksomhedens image, medarbejderne må ikke besøge pornografiske internetsider, eller websider med diskriminerende indhold i forhold til køn, race, religion, seksuel orientering eller politisk observans.
Siden 2002 har den teknologiske udvikling yderlige betydet, at ingen af os kan være sikre på ikke at blive overvåget. Det er blevet nemmere af overvåge og lagre vores e-mail korrespondance og at logge vores besøg på hjemmesider. Flere og flere virksomheder indfører ip-telefoni. IP-telefoni er som almindelig telefoni bortset fra, at opkaldene foretages over internettet. Ifølge LO's rapport, gør dette det også meget nemt for arbejdsgiveren at optage medarbejdernes samtaler.
Dette sker ved, at lydsporene fra samtalerne gemmes automatisk på computeren. Mindst ti procent af de danske virksomheder bruger IP-telefoni. På otte procent af disse arbejdspladser bliver der optaget samtaler. Det er dog kun på halvdelen af disse virksomheder, at medarbejderne ved, at der bliver optaget samtaler, hedder det i rapporten.
Personlig undrer det mig hver gang, jeg modtager en sjofel vittighed, en festinvitation eller blot en e-mail af meget privat karakter sendt via en virksomheds e-mail adresse. Det burde efterhånden være klart for de fleste, at en e-mail sendt fra ens arbejdsplads' server for det meste svarer til at sende private mails, festinvitationer og frække fotos på papir med arbejdspladsens logo og frimærke. Enkelte virksomheder opfatter dog blot deres server på linje med en telefonforbindelse, hvor privat samtale er tilladt i et begrænset omfang.
Men ifølge persondataloven er det forbudt at overvåge sine ansatte uden at informere dem om det på forhånd. Fx gennem en IT-politik. LO vil have mere IT-politik i virksomhederne. Det kan man forstå, men den øgede overvågning på arbejdspladserne får alligevel nakkehårene til rejse sig på denne klummeskriver. Jeg kan forstå at videoovervågning i visse situationer kan mindske svind og øge sikkerheden i butikker. Men bevidstheden om mere overvågning af vores arbejdssituation vil helt automatisk påvirke den måde, vi udfører vores arbejde på. Bare det at sidde i et storrumskontor med mange ører og øjne ændrer ens adfærd mærkbart. Hvis der tillige er øjne på ens e-mail og internetbrug og ører på ens telefon, så har vi skabt et virtuelt panoptikon.
I 1791 udtænkte den britiske filosof Jeremy Bentham et nyt slags fængsel. Han kaldte det “panoptikon”. Han ville afskaffe middelalderens fængsler med deres mørke fangehuller og lænker. Panoptikon er en overvågningsteknologi, hvor de indsatte befinder sig i hver deres celle i en cirkel omkring et centralt observationstårn. De indsatte ved ikke, om tårnet er bemandet hele tiden, og de kan heller ikke kommunikere med hinanden, men de er belyst bagfra, så de altid er synlige oppe fra observationstårnet. Fangernes opførsel kan observeres og analyseres til mindste detalje. På den måde kan fangevogterne få information om den enkelte fanges opførsel, der kan bruges til at kontrollere dem.
I sidste ende vil det føre en til udstrakt selvkontrol blandt fangerne, fordi de ved, at alt, de laver, er overvåget. De bliver mønsterfanger, som aldrig gør noget galt. De bliver med andre ord socialt regulerede.
Jeremy Benthams hensigt var ikke ond. Han ville blot give fangerne mere tålelige forhold uden lænker og mørke fangehuller.
Spørgsmålet er, hvordan man som ansat tilkæmper sig lidt mørke i det arbejdsliv, der via hjemmearbejdspladser og mobiltelefoner æder sig ind på vores privatliv? Et godt tip er at bruge webmail, som fx Google mail, så man ikke skal sende privat mail via arbejdspladsens mailserver. Og så kan man jo vælge at tale i mobil eller sende sms fra toilettet. Faktisk er det i dag muligt også at sende e-mail via mobiltelefonen. Det hele handler om at tænke en ekstra gang over, hvilken kommunikation man ønsker at dele med andre, men for de danske virksomheder er det nu alligevel en pinlig sag, at min underrubrik fra 2002 stadig er sørgeligt aktuel:
“Ny undersøgelse viser, at medarbejdernes adgang til e-mail og internet giver ballade. Medarbejdere bortvises, fyres og får påtaler, men alligevel har kun lidt under halvdelen af de danske virksomheder formuleret klare retningslinjer for omgangen med internettet.”
Seneste kommentarer