“Den private ejendomsret er ukrænkelig.” Det er meget muligt. Men der er rigtig mange ting, jeg ikke gider eje.
Hvem gider eje elektricitet? Eller gas? Eller fjernvarme? Services, som ikke er fysiske men flyder til os, når vi har brug for dem.
I dag har vi bøger, plader, cd’er, dvd’er og malerier stående og hængende i vores hjem. De fylder. De støver. Og de er totalt overflødige. De er nemlig intet andet end transportmidler for en oplevelse. Og særdeles fysiske transportmidler.
Men alt sammen kan digitaliseres og transporteres som information gennem bredbåndets kabler. Hvorfor skal vi fortsat opbevare ikke-fysiske oplevelser på fysiske medier, der er både klodsede i vores hjem og belastende for miljøet, både når de bliver fremstillet, transporteret og destrueret igen?
Eneste argument er den private ejendomsret. Vi kan godt lide at eje ting. At røre ved dem. At kigge på dem. Men der er jo helt ærligt ingen grund til at slæbe flyttekasser med bøger rundt hele sit liv, hvis man allerede har læst dem.
Lad os i stedet opgive den private ejendomsret og tegne abonnement på digitaliseringen af hele klodens kulturarv, som var den elektricitet, der flyder til os, når vi trykker på kontakten.
Men skal vi så eje apparatet, der gør det muligt, at opleve kulturen? Næh, der er jo ingen af os, som tillægger en stikkontakt, et varmeapparat eller en gashane særlig værdi. Vores interface til kulturoplevelsen skal naturligvis være en del af det abonnement vi tegner på oplevelsen. Og så er det ligegyldigt, om det er en telefon, en computer, et tv eller en fladskærm til at vise malerier på væggen.
Hvis al kultur blev en ikke-fysisk service, så ville vi også slippe for problemer med copyright og tyveri. Man kan selvfølgelig stadig stjæle terminalerne, der formidler oplevelserne, men eftersom der kun er adgang med en personlig kode, og hvert interface er skræddersyet til den enkelte brugers smag og behov, så har selve terminalen ingen fysisk værdi.
I øvrigt kan aviser, radio og tv gå samme vej. Ind på den trådløse terminal som services.
Digitaliseringen af flere og flere produkter og transaktioner i vores hverdag gennem de sidste 10 år har skabt nye forretningsmodeller, hvor man ikke længere lever af sit primære produkt, men af afledte services.
Nyhedsavisen bliver en service for mennesker, der køber fysisk kontakt med andre mennesker på dating.dk. Musik og film er blevet motoren i Apple, der lever af at sælge maskiner, som de har fået samlet af i Sydøstasien af komponenter fra andre underleverandører. Apple er ikke en IT-virksomhed men en livsstilsvirksomhed, der designer produkter med høj signalværdi. De sælger oplevelser ikke fysiske produkter i en tid, hvor trangen til at eje er på retur.
I dag er det ikke mængden af vores personlige ejendele, der definerer os som personer. Ligesom vi kan skifte profilfoto på Facebook flere gange hver dag, så vil vi også kunne skifte de kulturprodukter og andre ejendele, der definerer vores personlighed i takt med at tiden og trenden skifter.
Lyder det som noget forvirret ævl? Ok - hvad har defineret vores samfund de sidste 40 år?
Religion? Politik? Massemedier? Nej, det har Moore’s lov. Ingeniøren Gordon Moore formulerede i 1966 sin lov om, at antallet af transistorer på en mikrochip ville fordobles hver 18. måned, samtidig med at den ville halveres i pris. Den lov har holdt stik lige siden og forsynet os med elektroniske apparater, der bliver stadig mindre og mere kraftfulde.
Eftersom mikrochips er en del af stort set alle vores moderne hjælpemidler fra computere til telefon og biler, så har denne eksponentielle vækst i regnekraft indflydelse på næsten alle aspekter af vores liv. For hver ny elektronisk dims med et nyt væld af muligheder, der bliver opfundet, vil der opstå en eksponentiel bølge af nye ideer og apparater og dermed nye anvendelsesmuligheder. Stort set alt vil blive forældet eller forandret med større og større hast. Hvis ikke vi rider med på den bølge er vi færdige som individer, virksomheder eller nationalstater.
Det eneste, der er værd at eje, er evnen til at tilegne sig viden om og værktøjer til at håndtere den proces. Fysiske objekter vil forældes så hurtigt, at ejendomsret ikke længere giver mening.
Seneste kommentarer