RADAR

RSS feed Radar er duo-blog skrevet af Nikolai Thyssen og Henrik Føhns.

Vi folder vores radar ud, lytter til og sender fra den danske medieboble. Og hver onsdag bliver bloggen til papir i form af en klumme i Information. En klumme, der samler op på ugens emner fra bloggen. Vi prøver at bryde den traditionelle fødekæde gennem at starte historierne på nettet og lade dem leve videre i avisen.

Henrik Føhns
Henrik Føhns

Nikolai Thyssen
Nikolai Thyssen

Fra kalenderen

Luftskibets Kalender er brugernes egen. Enhver kan tilføje arrangementer til kalenderen.

Grøn IT er det nye mantra

Helge Sander har set lyset fra sparepæren. Han vil gå i front som grøn IT-minister

Hvor
tit har du ikke forladt dit skrivebord uden at slukke rigtigt for din
computer? Måske står den lille grønne lampe på skærmen og lyser, fordi
den stadig er i stand-by position.

Internationale undersøgelser
har vist, at gennemsnitligt 30 procent af en computers strømforbrug er
rent spild, fordi computeren står tændt, selv om den ikke benyttes.

Det kan man læse i udkastet til regeringens “Handlingsplan for Grøn IT”, der netop er sendt i høring.

Grøn
teknologi er det helt store mantra for tiden. Fra Silicon Valley til
Videnskabsministeriet, der i løbet af 2008 vil gå i front med tiltag,
der kan fremme grøn IT. Et af målene for Videnskabsministeriet er at
spare på IT-elforbruget og dermed spare 10 procent af sit årlige
elforbrug. Blandt andet ved at udskifte stationære computere med
bærbare, fordi en bærbar computer bruger fem gange mindre strøm end en
stationær computer.

På Videnskabsministeriets intranet vil man
kunne finde et el-forbrugsbarometer og de ti grønne bud, der beskriver,
hvordan man kan spare på el-forbruget ved anvendelsen af IT. På det
helt lavpraktiske område vil man bruge flere elspareskinner, der selv
kan slukke for IT-udstyr, som står i stand-by tilstand.

Ifølge
handlingsplanen spilder den offentlige sektor hver dag strøm for fire
millioner kroner.  Derfor er målet i statens og kommunernes
indkøbsaftaler, at spare 150 millioner kroner over tre  år på indkøb af
strømbesparende udstyr.

I det hele taget handler grøn IT i høj
grad om at leve op til de samme sparekrav, som vi bør stille os selv og
vores familier, når vi glemmer at slukke for fjernsyn, radio og den
elektriske gulvvarme.

Det lyder lavpraktisk, men med over én mia. computere på verdensplan, er der gevinster at hente.

Og
grøn IT er også mere end lavpraktiske spareråd. Produktionen af én pc
kræver 1,7 tons råmaterialer og vand. Derfor er der flere faser i vores
teknologis livscyklus, som vi skal gribe ind i.

Både produktion,
anvendelse og bortskaffelse af it. For det første skal produktionen
foregå med med miljøvenlige produktionsmetoder, IT-løsningerne skal
efterfølgende anvendes miljømæssig hensigtsmæssigt - lavt strømforbrug
osv. Endelig skal der ske en miljørigtig bortskaffelse af it-affald.

Analysebureauet
Gartner Group anslår, at IT globalt set bidrager lige så meget til CO2
udledningen som den samlede flyindustri. Blandt andet derfor mener
Gartner Group, at om to år vil 75 procent af alle virksomheder kigge
med grundigt på energiforbruget og miljøbelastningen af den IT, som de
køber og bruger.

Gartner Group forudser, at allerede næste år en
tredjedel af alle IT-virksomheder have miljøkriterier som
energieffektivitet blandt de seks vigtigste krav ved indkøb af nyt
udstyr. Den internationale IT-branche vil i 2011 have lavet et “grønt
index”, hvor de kan kortlægge et produkts miljø- og energibelastning
gennem hele produktets levetid, simpelthen fordi kunderne vil kræve
det.

Gartner Group tror ligesom Helge Sander på de bærbare
computeres fremmarch og energifrelse, men konsulenterne er faktisk mere
radikale end Sander. De tror nemlig, at vi vil droppe vores bærbare for
endnu mindre computerdimser til under 2.000 kroner stykket, som vi kan
have med på farten. Som fx en iPhone. Det er da også kun et par uger
siden, at Nokia annoncerede, at de ville producere en ny generation af
opladere med et væsentligt lavere strømforbrug.

En anden trend i
dagens teknologibrug er, at vi lægger flere og flere af vores data i
centrale serverparker. Hidtil har det været sådan, at én server er
dedikeret én opgave, hvilket giver en masse spild. I stedet vil man fra
nu af lave virtuelle servere, hvor én server kan fungere som tre -
altså tre maskiner i én maskine for det samme strømforbrug. Man kan
også forestille sig, at man lægger serverparker i kolde områder, hvor
det koster mindre at køle de meget varmeproducerende maskiner ned.

Hvis
vi samtidig bruger mindre dimser til at håndtere disse data, ja så
ligner det næsten i columbusæg. Mere smart teknologi og mindre CO2
udledning.

Når vi først har fået serverne under kontrol, så kan vi
begynde at kigge på vores forretningsrejser. Ifølge IT- og
Telestyrelsen så har et internationalt studie vist, at hvis 20 procent
af alle forretningsrejser i EU blev erstattet af innovative
IT-løsninger, kunne der spares 25 millioner tons CO2 om året.

Derfor
har den amerikanske netværksproducent Cisco opfundet et stykke
telepresence teknologi, der efter sigende kan efterligne virkeligheden
så effektivt, at det næsten er som at være der selv. Langt bedre end
kendte videokonferencer. Danske Bank er ved at installere et sådant
system.

Et sådant system er formodentlig et godt stykke tid om at
spare sig selv hjem. Men Cisco har før vist vejen for andre brancher i
innovativ udnyttelse af netværksteknologi - så hvorfor ikke?
Indtil
videre vil Helge Sander sprede sine grønne tanker med en international
konference om grøn IT i tilknytning den store klimakonference i 2009.
Og så regner han også med at grøn IT kan blive en eksportvare for
Danmark, hvilket blandt andet bakkes op af en forskningspulje for grøn
IT.

Så husk lige den der grønne lampe på skæmen, ik’?

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Captcha Image: you will need to recognize the text in it.
Indtast bogstaverne fra billedet