Jeg netværker - altså er jeg

jeg syntes det er interessant at det er de samme 50 - 100 mennesker der er på de forskellige tjenester. Jeg føler også at jaiku f.eks er rigtig god til at holde styr på de forskellige "presences" som man har på nettet.

men alt i alt en spændende udvikling - har selv oplevet "spam" på linkedin... og har lukket mit netværk så man ikke han se hvem der er en del af det =)

Jeg blev inviteret til LinkedIn af Thomas (Madsen-Mygdal) i 2003. Der var under 200 danskere på. Det var spændende fordi man her havde en professionel brug af sociale netværk. Noget relativt nyt - hvis man ikke lige var på ecademy (som var grimt og klodset og ukendt - og som jeg kun var med i fordi jeg var vild med Drupal - systemet bag).
Så begyndte "konkurrencen". Jeg husker at folk "kastede" alle deres kontakter ind. Det gjorde jeg også. Jeg havde kontakter i forskellige sammenhænge og inviterede dem allesammen. De skulle fandengaleme tvinges til, at se hvad det her var. Flere hundrede i ind og udland kom ind. Også folk jeg faktisk ikke vidste hvem var.
Så begyndte jeg at få invitationer - også fra folk jeg ikke vidste hvem var. Jeg sagde bare ja. Det er jo smigrende.
En af mine venner i informationsarkitekternes netværk sagde til mig, at jeg ødelagde mit net. Men jeg sagde, at jeg ville se hvad der skete. Så måtte det gå i stykker for mig.
Nu har jeg en stor rodebutik i Linkedin. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til, at få ryddet op. Men heldigvis har jeg andre netværk, som ikke er så ovelæssede.
Der er også alle de netværk jeg forlod igen - fordi det ikke fungerede for mig. Orkut blev hurtigt til en brasiliansk datingtjeneste og MySpace var en joke. Sådan går det.
Jeg tænker bare på alt det "affald" som er derude, og som er med til, at give et helt skævt og ukontrollerbart billede af hvem jeg er. Der er meget out-dated information om mig out there.

Interessante tankebrokker.

LinkedIn blev grundlagt i 2003, så det kan højst være fire år siden, at du begyndte at modtage invitationer hertil.

Måske du tænker på hedengangne sixdegrees, som var i luften fra 1997 - 2001?

Der er vist ingen tvivl om, at net og mobil har skabt grobund for en lang række mere løst koblede - d.v.s. flygtige, i intensitet varierende og typisk meget målrettede - relationer mellem mennesker. Ret beset kan udviklingen vel ses som liggende i forlængelse af den klassiske telefons 'demokratisering af kontakten mellem individer'. Det nye ved net-mediet er måske, at dets potentiale for asynkron, multi-cast kommunikation lægger op til at udbygge ens sfære af sociale relationer med en 'publikumstribune'.

Som en hver blogger givetvis vil skrive under på, er det trods alt lettere at få et 'publikum', når man ikke kun har én chance til at fylde Cirkusbygningen, men i stedet kan lade ens frembringelser ligge og simre til fri og offentlig afbenyttelse og let tilgængelige for de folk, der definerer deres interesser med de samme søgeord i Google eller måske ligefrem er gået skridtet videre og har tegnet et RSS-baseret årskort til alle indlæggene på hjemmeblog'en.

Ok da - 17. december 2003 = 3,5 år. Beklager. Tiden går hurtigt, når man bliver halvgammel...

Man kan også bare begå virtuelt selvmord, hvis det hele bliver for ligegyldigt.

http://beigerecords.com/cory/News/ps1_2005.html

@Gunnar

Du har helt ret i din pointe med oversvømmede netværk hurtigt kan blive ubrugelige fordi de ikke har været udsat for en grundig udvælgelsesproces.

Øh det er vel ikke nogen videre dybsindig observation?

Legen med identiteter er vel ikke et fænomen unikt for cyberkulturen?
Ens dybe finder måske ikke fuld udfoldelse under familiefesten eller på firmaskovturen, men er der plads til hele pakken på YouTube, Myspace eller kommunikationsforum?
Nærmere tror jeg, at vi i denne sammenhæng skal se identitets-shopperiet som en digital forlængelse af maskeballet som vi praktiserer i den "virkelige verden".

Det sjove er, at offentliggørelsen af ens netværk bliver identitetsskabende i sig selv. Før var det en bunke visitkort i skrivebordsskuffen, nu er de offentligt tilgængelige på nettet og tegner et billede af én, der siger: "Se hvor spændende jeg er, fordi jeg kender alle disse fantastiske mennesker". Jeg møder flere og flere, som ikke har den store gavn af fx LinkedIn, og derfor er spørgsmålet, om det egentlige formål med ens profil i det univers ikke blot er, at skabe identitet? På lige fod med den kulturelle profil man bygger op hos fx Last.fm. Til sammen danner de en offentlig profil af én selv, som man ikke kan vedligeholde eller præsentere i en travl hverdag med mange flygtige kontakter. Man kan så diskutere den praktiske anvendelighed af dette. Møder man nye venner og kontakter, som ligner én selv? Bliver man overrasket over, at ham eller hende den kedelige fra den sidste reception faktisk ligner én selv ret meget?

Min påstand vil til enhver tid være, at hvis man synes, LinkedIn er noget skrammel, er det fordi, man selv er en snylter, der bruger det forkert. For helt ærligt? Hvem f***** tvinger dig til at acceptere invitationer fra folk, du ikke har et personligt kendskab til? Det kan vel kun skyldes en vis grad af narcisisme, at du lader det slippe igennem. Don't blame the system - blame yourself.

Med hensyn til, om netværk ligner hinanden på de forskellige tjenester, så kig indad: Hvem er det, du snakker med, når du er ude på f.eks. Reboot og andre konferencer? Er det ikke de samme Tordenskjolds soldater som altid - og bærer du derfor ikke selv skylden (det synes jeg at have observeret fra sidelinien, men det er måske bare mig?). Den danske webverden er lille - alt for lille.

Prøv at se lidt ud over næsetippen. Der kan vise sig at ligge en helt ny spændende verden udenfor de små normale cirkler ;-).