Smalbånd

Hvis
du vil uploade dine feriefotos til nettet, så moster Oda kan klikke 
ind på et fotosite og se dem, så kan du godt komme til at bruge rigtig
lang tid. Især hvis du har et nyere digitalt kamera, der kan tage
billeder i meget høj opløsning.

Ifølge Bredbåndskortlægning
2007 fra IT- og Telestyrelsen har 1.854.423 danskere bredbånd. 70
procent af danskernes bredbåndsforbindelser har en hastighed på 2
mbit/s (2000 bit i sekundet, red.) eller derover. Det er en relativt
høj hastighed og dækkende til de fleste formål, men de fleste af os
glemmer at kigge på det andet tal i regnestykket, når vi køber en
bredbåndsforbindelse. Vi henter med 2 mbit/s, men hvis vi også vil
sende information ud på nettet igen, så ser det straks værre ud. Der er
nemlig forskel på downstream og upstream hastighed.

60 procent
af de danske bredbåndsforbindelser er de såkaldte ADSL (Asymmetric
Digital Subscriber Line) lavet til højhastighedsforbindelser over det
eksisterende kobber telenet. Det vil sige, at man har adgang til
internettet via ens telefonstik.

Hastigheden på ADSL er som
navnet antyder asymmetrisk, hvilket vil sige at den maksimalt opnåelige
hastighed upstream og downstream ikke er den samme. Den samme
problemstilling gør sig gældende med kabelmodem, hvor signalet kommer
ud af ens antennestik.

Det digitale nåleøje
Og
det er her problemet ligger, når man vil give moster Oda mulighed for
at se feriebillederne på en fotodelingstjeneste som Flickr eller det
danske 23. Over en tredjedel af de danske bredbåndsforbindelser har en
upstreamhastighed på under 144 kbit/s. Lidt flere har 512 kbit/s, mens
kun cirka 20 procent har over 1 mbit/s i upstream hastighed.

I
dag har et foto fra et gennemsnitskamera typisk en størrelse på 4 mb.
Hvis man vil sende de 25 bedste bedste feriebilleder tager det 37
minutter på 512 kbit/s men helt op til 2,5 time på 128 kbit/s. Er der
tale om et billede i god kvalitet fra en digitalt spejlreflekskamera,
skal man vente et sted mellem 3,5 minut og 14 minutter pr. billede.

Hvis
man vil snakke i Skype med video på, så skal man fx minimum kunne
“sende” med 384 kbit/s. Hvis man vil dele sine videoer på YouTube eller
musik på MySpace er det endnu værre, fordi video fylder meget mere end
fotos.

Langt de fleste danskere kan dermed ikke være med til
nettets nye påfund, det såkaldte Web 2.0, hvor brugerne selv skaber og
distribuerer indhold. De er fanget i en gammeldags envejskommunikation.


Klumper i Grand Prix
Umiddelbart kan synes
ligegyldigt, hvis man blot vil maile lidt eller gå i netbank. Men for
folk med hjemmearbejdspladser kan en dårlig upstream-hastighed give så
mange klumper i strømmen, at det bliver umuligt at passe sit arbejde
hjemmefra. Bredbåndet vil opleves som smalbånd.

Det
nordvestlige Jylland, de sydfynske øer og Lolland trækker det korte
strå, mens andre udkantsområder er blevet begavet af elselskaberne med
fiberkabler, der kan tilbyde såkaldt symmetriske hastigheder på fx 10
mbit/s både op og ned. Det koster til gengæld en pæn en klat penge hver
måned, men så er man for alvor med i deltagersamfundet.
TDC har
også fiber i jorden, men strategien er at trække fiber til fremskudte
centraler i beboelsesejendomme og så bruge kobbernettet resten af
vejen. Det kan give downstream hastigheder helt op til 50 mbit/s.

Men
der er faktisk problemer også for de brugere, der ikke ønsker selv at
lave indhold til nettet. Hvis man fx blot vil se det internationale
Melodi Grand Prix via nettet, så kan en lav upstream hastighed godt
lave klumper i ens downstream. Mange videotjenester bruger såkaldt
peer-to-peer (p2p) teknologi. For at spare på kapaciteten i netværket
lader man brugerne dele videosekvenserne med hinanden. Hver eneste
bruger er en slags mellemstation for videoen. Det vil sige, at man
måske modtager dele af videoen fra ens naboer, men hvis naboen ikke har
en tilstrækkelig upstream-hastighed, så begynder billedet at hakke og
fryse.

Værre er det, hvis man bruger en video-tjeneste, der kun
vil sende til brugeren med den samme hastighed, som brugeren selv kan
upstreame med. Hvis man har en 2mbit/s downstream og 128 kbit/s
upstream, så kan man kun downstreame med 128 kbit/s, hvilket giver et
videobillede på størrelse med et sløret frimærke.

Den internetbaserede tv-tjeneste Joost anbefaler fx en upstream-hastighed på minimum 512 kbit/s for at kunne udsendelserne.

Bredbåndsmarkedet
er med andre ord en jungle på linje med mobiltelefonmarkedet. TDC og
mange andre teleselskaber og internetudbydere skruer i den kommende tid
op for hastighederne. Vi får lov til at betale for det, men det er
alligevel værd at overveje sine behov, når tilbuddet kommer ind af
døren.

Man kan finde udmærket hjælp hos IT- og Telestyrelsen